Varigt vægttab med vægttabsmedicin i overgangsalderen

Medicin er kun en del af løsningen

En af de største fejl kvinder begår når de begynder på vægttabsmedicin er, at de lader det være den eneste løsning. Apetitten forsvinder og de spiser mindre. Derfor taber de sig.

Men alt det bagvedliggende - vanerne, spisemønstrene (f.eks. spisning på følelser) etc ligger i baggrunden og ulmer. De mærker det ikke men de er der.

Med tiden vender disse mønstre og vaner tilbage og giver vægtøgning.

Proportionelt set har medicinbrugere mere mavefedt.

Vægttabsmetoden med vægttabsmedicin gør at kroppen proportionelt set holder mere fast i mavefedtet. Fordi brugeren glemmer at spise hensigtsmæssigt nu hvor der ikke mærkes sult, så får kroppen ikke det den har behov for.

Som jeg plejer at sige: bare fordi du ikke mærker hvad kroppen har brig for, betyder det ikke at den ikke har det.

En sultet krop med medicin vil holde godt på mavefedtet og energien vil tages andetsteds.

Mavefedt er aktuelt særligt i overgangsalderen, som også er en vigtig medspiller der skal tages hensyn til. Den kan du læse mere om her

Medicin skævvrider sult- og mæthedsfornemmelse.

Når du i perioder har spist dig overmæt og indtaget mad selvom du måske ikke var rigtig sulten. Så har du overhørt dine mæhedssignaler.

Når du i andre perioder har sultet dig selv eller været på rigide slankekure, så har du ignoreret dine sultsignaler.

Dette har resulteret i at du i dag har en skævvreden sult- og mæthedsfornemmelse.

Det betyder rent praktisk at du ikke mærker mæthed - eller ordentlig mæthed - selvom du har fået nok. Eller at du sommetider føler dig sulten selvom du ikke 'burde' være det.

Når du anvender vægttabsmedicin forskubbes denne skævvridning yderligere og derfor er det vigtigt at få adresseret allerede under medicinbruget

Overspisningsmønstre skal adresseres og afmonteres.

Overspisning dækker over uhensigtsmæssige spisemønstre og er, når du spiser mere end du har et reelt fysisk behov for som følge af bestemte situationer, følelser eller omstændigheder.

De fleste kvinder der kæmper med vægten har et eller flere uhensigtsmæssige overspisningsmønstre som f.eks. trøstespisning, pausespisning, hyggeoverspisning, kedsomhedsspisning eller stressspisning. 

Da overspisning gør at du indtager ekstra kalorier, er det vigtigt at få afviklet. Også selvom du er på vægttabmedicin - også selvom du har tænkt dig at være det for altid.

Man ser at overspisningsmønstre begynder at vende tilbage efter 6-8 måneder på medicinen. 

Vægttabsmedicin påvirker din fordøjelse

Da vægttabsmedicin efterligner kroppens egne mæthedshormoner, ændres flere ting i fordøjelsessystemet. Mavesækken tømmes langsommere, hvilket betyder, at maden bliver liggende længere tid, og du oplever en længerevarende mæthedsfornemmelse. Samtidig dæmpes appetitten, så du spiser mindre og sjældnere mærker trangen til mad.

For mange giver det bivirkninger som kvalme, oppustethed, sure opstød, luft i maven eller forstoppelse. 

En langsommere fordøjelse kan også kan ændre, hvordan du reagerer på forskellige måltider og fødevarer.

Derfor er spiserækkefølgen helt essentiel så du har det bedst muligt i din fordøjelse på medicinen.

Mistet muskelmasse

Når du taber dig – uanset om det er med eller uden medicin – mister du ikke kun fedt, men også noget muskelmasse. Med vægttabsmedicin kan problemet blive større, fordi mange får spist for lidt. Appetitten er så dæmpet, at måltiderne kan blive små og næringsindtaget for lavt.

For kvinder i overgangsalderen er dette ekstra kritisk, da alderen i sig selv medfører et naturligt tab af muskelmasse. Hvis vægttabet sker for hurtigt eller på for få kalorier, øges risikoen for at miste endnu mere muskelvæv. Det kan påvirke både stofskifte, styrke, energiniveau og evnen til at holde vægten på længere sigt.

Derfor er det helt afgørende at være opmærksom på spiserækkefølgen og sunde vaner der beskytter din muskelmasse.