341: "Jeg ved jo godt hvad jeg skal gøre for at tabe mig i overgangsalderen - hvorfor gør jeg det så ikke!?

“Jeg ved jo godt, hvad jeg skal gøre for at tabe mig – hvorfor pokker gør jeg det så ikke!?”

Artiklen her er dedikeret til dig, der tænker: “Jeg ved jo godt, hvad jeg skal gøre for at tabe mig – hvorfor pokker gør jeg det så ikke?” – for det er der nemlig en række konkrete svar på. Og sidder du ydermere med dit eget svar, som går på “Jeg skal tage mig sammen”, så er du landet det helt rigtige sted. Og i dag går vi dybt, for jeg ved, at du, som læser med, nemlig ønsker mere end bare at vide, hvad du skal spise. For den del hjælper dig ikke rigtigt på den lange bane. Se bare dagens titel.

Men jeg ved, at du har travlt og ikke gider unødvendig snik snak, så lad os komme til, hvorfor du ikke gør, som du ved, du skal gøre – jeg har samlet 5 begrundelser og løsninger.

#1 Du ved rent faktisk ikke, hvad du skal gøre.
Den første årsag er lidt modsat titlen, for der er stor sandsynlighed for, at du reelt ikke ved, hvad du skal gøre. Altså, du ved godt, at du skal spise mindre, end du forbrænder – et vægttab opstår ved, at dit kalorieindtag er lavere end dit behov, så kroppen går ind og bruger af dens opsparede ressourcer, dine fedtdepoter. Men det er ikke sikkert, at du ved, hvad det betyder i praksis, og ofte møder jeg kvinder, der siger, de ved, hvad de skal gøre, og når de så uddyber det, så er det sådan noget som at undgå slik, måske også stivelse eller kulhydrater. De siger, at de skal spise mere grønt eller drikke mindre alkohol – og selvom det langt hen ad vejen synes rimeligt, så er det ikke vejen. Ikke nødvendigvis. De har lagret et hav af gamle sundhedsfortællinger. Det kan være, frugt indeholder frugtsukker og feder. Faste er godt, eller fedt skal undgås. Det kan også være “motion skal der til”. Og så ligger de i det, jeg kalder kur-rygsækken, hvor de ligger og påvirker deres underbevidsthed og spiseadfærd i dag. Men sandheden er, at for mange – særligt kvinder i overgangsalderen – er ingen af de fortællinger gode. De fleste har godt af at få lidt stivelse i deres kost, og sunde fedtsyrer skal der til. Desuden er det også okay med lidt chokolade i ny og næ. Men mange har fået et uhensigtsmæssigt forhold til f.eks. chokolade, så enten spiser de for meget, undgår det helt, eller også befinder de sig i det rædselsfulde penduleringsmønster, hvor de i perioder kan undgå det og i andre overforbruger det. Anstrengende, stressende og unødvendigt.

Så allerførst skal du være helt skarp på, hvad det egentlig er, du skal spise – og eventuelt ikke spise – skriv det gerne ned, for der sker det fantastiske, når vi skriver ting ned: så processerer hjernen det anderledes, og pludselig kan vi se, hvis vi bilder os selv noget ind. Det gør også din kost konkret.

Er du i tvivl om, hvad en god overgangsaldervenlig vægttabskost er, så skal du sørge for at bestille min bog Vægttab i overgangsalderen. Så har du også noget godt læsestof til ferien.

#2 Dine vaner tager over.
Dine vaner tager over – for det skal de, det er derfor, de er til. Men de tager over og får dig til at gøre det, du ikke skulle. Først og fremmest er vaner jo en rigtig god ting. De har sikret vores overlevelse og sørger for, at vi ikke skal overtænke hver lille ting, vi udfører på daglig basis. Dine vaner kører på automatik og er blevet gentaget rigtig mange gange. Det betyder også, at hvis den måde, du ødelægger dit vægttab på, er en handling, du ofte udfører, er det formentlig en vane. Hvis den kun sker sjældent, kan det ikke være en vane.
Typiske vaner er croissant til morgenpausen eller at småspise, mens man laver aftensmad.

Vaner har altid en trigger, adfærd og belønning, og det er vigtigt at forstå, at det langt hen ad vejen ikke er triggeren, der skal ændres – det er handlingen. Det kræver en indsats, både fordi du skal til at gøre noget andet, end du plejer – det i sig selv er krævende – og når det ikke er en vane, er det netop energikrævende. Dertil skal du undgå noget, som nærmest bare sker – altså vanen. Men med repetition og vanebrydning kan det “relativt” nemt ske. Medmindre vanen er blevet til et mønster – årsag 3.

#3 Du har nogle indgroede spisemønstre.
Folk spørger ofte, hvad forskellen på vaner og mønstre er, og udefra – altså ser man dig udføre f.eks. en spisning – vil man ikke som sådan kunne se det. Hverken på hastighed, hvormed du spiser, vægt eller andet. Men du kan mærke forskellen. Vaner er simple at bryde, f.eks. ved at ændre kontekst. Lad os sige, at du har for vane at spise knækbrød med ost, når du kommer hjem. Hvis du så har glemt at købe knækbrød, så spiser du ikke. Jeg skal måske lige tilføje, at spisning jo kun er et problem, når det sker, uden du mangler næring. Dvs. har du brug for mad, når du kommer hjem, så skal du jo ikke til at ændre den vane – for så spiser du på rigtig sult. Men hvis ikke det er rigtig sult og bare en vane, så vil der i princippet ikke skulle andet til.

Men er det et spisemønster, så vil trangen til at spise være mere dreven og indædt, og så vil du spise noget andet i stedet, hvis der ikke var knækbrød. Det er også derfor, jeg fraråder, at du lader være med at købe de ting, der frister dig. For til sidst kan du ikke have noget i huset, uden du spiser det. Det er ikke alene uhensigtsmæssigt, det er også frygteligt begrænsende – og så er det til at slippe ud af. Det er blandt andet det, jeg gør med mine klienter.

Så spisemønstre er de overordnede ubevidste tendenser i din spisning. Det kan også være sådan noget som at gå og faste og sulte langt op ad dagen for så at overspise om eftermiddagen. Men det er altså også disse rodfæstede spisemønstre, der ikke bare slipper så let.

Af og til handler spisemønstrene om, at din hjerne har tolket det at spise som en måde at opfylde et behov, der ikke handler om næring. F.eks. at få en pause, at få omsorg, være empty nester eller mangel på validering fra f.eks. partner, arbejdsgiver eller dig selv. Så brug dette til at se på, om du bruger mad og spisning til at opfylde andre behov – og se på, hvad de er, og se, om du kan opfylde dem på rigtig vis.

#4 Du spiser ikke ordentligt.
Jeg har skrevet det før: Du er nødt til at spise ordentligt – nærende, overgangsaldervenligt og slankende. Det kan du sagtens gøre og samtidig tabe dig. Det gør alle mine klienter. “Jeg er mæt og har ikke cravings” – perfekt, det er sådan, det skal være! Du skal ikke spise som en lille fugl, medmindre du er et lille nips. Du skal fuele din krop – ja, jeg skrev fuele – du skal give din krop ordentligt brændstof. Både så du undgår sult, men også fordi fejlnæring giver symptomforværring. Hvis du ikke ernærer din krop ordentligt, gør din krop det, den skal gøre: den slår den tænkende del af hjernen fra (simpelt forklaret) og lader dine overlevelsesinstinkter tage over, så du “æder”. Det er det, der ofte sker, når du mister kontrollen over maden. Også selvom det bare er lidt. Du spiser for lidt, eller du har uhensigtsmæssige spisemønstre.

Så nummer fire i dag er, at du skal spise tilstrækkeligt og fuele din krop.

#5 Du skal lære – og du skal blive – emotionel fit.
Emotionel fitness er egentlig din evne til at rumme, regulere og respektere dine emotioner uden at lade dem styre dig, prøve at undertrykke dem eller reagere på dem.

I takt med en nyligt udkommet bog, der handler om emotionel intelligens, som er din evne til at forstå følelser, er emotionel fitness din evne til at være i dem. Ligesom fysisk træning gør dig stærkere og mere udholdende i kroppen, gør emotionel fitness dig stærkere og mere balanceret i dine reaktioner, valg og mønstre. Og læste du det – mønstre. Mine klienter bliver emotionel fit, så uanset hvad livet bringer af arbejdspres, festligheder, ulykker, så påvirker det ikke deres spiseadfærd. De uhensigtsmæssige mønstre skiftes ud med hjælpsomme.