360: Du har da ikke brug for at tabe dig... Til kvinden der trods en normal vægt, kæmper med maden og spisningen

Folk vil sige: Ej, du har da ikke behov for at tabe dig… Du spiser altid så sundt. Du træner endda. Det er meget mere end mig…

Men det er det, jeg viser udadtil, og ærlig talt, så synes jeg, at jeg har brug for at tabe lidt. Ikke meget, men noget, særligt på maven, og det er vel det, der betyder noget?”

Sådan indleder kvinder af og til deres samtaler med mig, når vi har en afklarende samtale. Og jeg forstår 100 %, hvordan hun har det. Sådan har jeg selv haft det, og sådan er der mange af de kvinder, jeg hjælper, der har det.

Til dig, der ikke har meget at tabe, men nok. Til dig, der måske har “drømmevægten”, men slås med maden alligevel.

Og jeg vil lige lave en disclaimer: jeg bruger i dag ordene overvægtig og normalvægtig, og jeg er sikker på, at du godt kan læse med uden at føle dig indigneret.

I dag skal vi dykke ned i den falske fortælling, der hedder, at kvinder, der har problemer med mad og spisning, altid vejer alt for meget, har et alt for højt BMI. For sådan hænger det ikke sammen.

Som jeg skriver i min kommende bog Sunde vaner i overgangsalderen: Du kan sagtens være “normalvægtig” og samtidig have masser af uhensigtsmæssige vaner og spisemønstre, som du så bare bruger enormt meget energi på at kontrollere eller kompensere for.

Og det er ikke engang sikkert, at du spiser, men du bruger meget energi på ikke at spise.

Man kan faktisk argumentere for, at kvinder som dig har det endnu mere anstrengende, fordi selve spiseadfærden er langt hen ad vejen den samme som dem, der vejer for meget. Du har bare oveni den kompensatoriske adfærd. Det er det, som også kendetegner f.eks. bulimi, hvor den kompensatoriske adfærd er opkast.
Du kaster måske ikke op, men hopper fra diætstart til diætstart, detoxkure, fastedage eller ekstra motion.

I bogen fortsætter jeg:
Det er anstrengende og opslidende at have uhensigtsmæssige spisemønstre, uanset hvad du vejer.

Jeg hjælper kvinder i overgangsalderen med at opnå varigt vægttab. Så har mange en forestilling om, at det kun gælder de større vægttab, så 10 kilo og derover, men sandheden er, at jeg har flere klienter, der “bare skal tabe 3, 5 eller 7 kilo”, men fordi det ikke er mange kilo, og for nogen slet ingen, men mere “bare” handler om en omfordeling af fedtet, så tror de, at de skal kunne klare det selv.

Og det er der også nogen, der kan.

Men langt fra alle.

Og fordi jeg ved, at der er kvinder med en høj vægt, der vil læse med og tænke: “Hvis bare min vægt var lav, kunne jeg godt leve med tankerne.”

Eller kvinder, der ikke har de mentale kampe mod maden, vil tænke: “Hvorfor er det så svært? Hun skal jo bare lukke munden og lade være med at spise.”

Jeg tvivler på, at nogen af dem vil resonere med dagens afsnit. Men dig, der ikke har brug for at tabe dig i andres øjne, men du vil gerne – eller du vil i alle fald gerne have det anderledes.

For du har det ad Pommern til med maden og spisningen – maden er den kost, du indtager, spisning er din adfærd. Og det hele er opslidende. Måske starter dine morgener sundt, din frokost måske lige så, så ender det i en kamp.

Og selvom du på papiret ved, hvad du skal spise, så har du rigtig svært ved at efterleve det. Formentlig ikke til dine hovedmåltider, men om eftermiddagen, måske også om aftenen – og i alle fald i weekenderne.

Og det er ikke, fordi du spiser voldsomt meget eller helt vildt uhensigtsmæssigt. Jeg tror, de fleste vil betragte dig som sund. Men i tankerne.

Og det er stressende. Og det er skamfuldt. For det stemmer ikke overens med, hvordan du ser dig selv. Du har normalt styr på tingene. Du har faktisk rigtig godt styr på alt andet her i livet: familien, arbejdet, det sociale, økonomien mv.
Men det her med kosten og spisemønstrene er en kilde til frustration og selvkritik. Det føles nemlig meget ulogisk, at man kan have styr på så meget og alligevel ikke på maden og spisningen – noget, der i princippet er så naturligt og simpelt.

Tilmed er du i et samfund, hvor det er ilde set at miste selvkontrollen. Sådan har du det sikkert også, når du ser andre miste selvbeherskelsen. Så alt i dig skriger: tag dig sammen, hold igen, undgå at spise, lad være med at købe fristelser, og du er fanget.

Og det værste er, at du har måske aldrig rigtig haft et behov for at tabe dig, men alligevel har du gennem tiden fulgt forskellige sundhedstrends og slankeguruer og tænker nu: hvis jeg…

Men der er det, vi skal huske, at ja, det er fra naturens side og fra fødslen naturligt og simpelt at spise afbalanceret, men den kultur, vi er vokset op i, er ikke. De slankeregimer og dogmer – de utallige gode, sunde råd og retningslinjer – har gjort, at hvad der egentlig burde være naturligt og simpelt, er blevet komplekst og derfor forvirrende. Eller vi er blevet sat til at decifrere og overmonitorere f.eks. kosten, og det har en række konsekvenser.

Lad os se lidt nærmere på det.

Gennem tiden har der været utallige diæter og slankemetoder, der har gjort mad komplekst og krævet, at kvinden skulle sætte sig ind i (unødvendig) kostviden. Hvilket har resulteret i viden, men ikke nødvendigvis klarhed – og langt fra evidensbaseret viden.

Lad mig nævne nogle eksempler.

1. Cyklusdiæter
Her kan det handle om at skifte mellem perioder med lavt og højt kalorieindtag, f.eks. “refeed days” eller carb cycling. Ideen er at “snyde forbrændingen” og undgå vægtstagnation. I praksis kræver det minutiøs planlægning, kalorietælling og disciplin, og effekten er ikke bedre end ved en almindelig hensigtsmæssig kost.

Det kan også være – og det er næsten endnu værre – at du skal spise efter, hvor du er henne i din menstruationscyklus.

Hvis din krop har brug for noget eller ekstra, så fortæller den dig det – medmindre dine sult- og mæthedssignaler er helt skævvredne. Men så er det dem, der skal rettes op på.

2. Blodtypediæten
Byggede på teorien om, at din blodtype afgør, hvilke fødevarer du bør spise og undgå. Det lyder personligt og logisk, men der findes ingen videnskabelig dokumentation for, at blodtype påvirker vægttab. Det svarer til at spise efter din øjenfarve. Til gengæld blev kosten ofte unødigt besværlig og restriktiv.

3. Makronæringsbaserede kostplaner
Kaldes også “If It Fits Your Macros” (IIFYM) eller fleksibel diæt, hvor man nøje tracker mængden af protein, kulhydrat og fedt hver dag. Metoden kræver konstant vejning, registrering og beregning – noget, der sjældent, læs: aldrig, fungerer i længden for travle kvinder med et liv, der også skal leves.

Vi skal huske, at den måde, vi vælger at tabe os på, også skal være den måde, du vælger at leve på.

4. Kostplaner
Klassiske kostplaner kan virke strukturerede, men de bliver hurtigt for rigide. De tager sjældent højde for hverdagsliv, sociale situationer og spontane behov. Mange oplever, at de “falder af planen” og føler, de har fejlet, hvilket ofte udløser netop den spisning, de prøver at slippe væk fra.

5. KETO
En ekstrem kulhydratfattig kost, hvor kroppen tvinges i ketose. Den kan give hurtigt vægttab (primært væske i starten), men kræver total udelukkelse af brød, frugt og mange grøntsager. Det gør den svær at fastholde, og for mange kvinder i overgangsalderen kan den faktisk forværre træthed, søvnproblemer og hormonel ubalance.

De nævnte diæter og metoder kræver, at kvinden sætter sig enormt meget ind i kosten – hvilket per definition får den til at fylde meget i tankerne. Dertil har hun ikke den fuldendte forståelse. Det har folk med en kostvejlederuddannelse ikke engang. Jeg har haft virkelig mange kvinder igennem, der har taget kurser og certificeringer i kost og ernæring, men det har ikke hjulpet dem på sigt. Tværtimod har det gjort det mere komplekst for dem.
Når det bliver så komplekst, bliver det jo også unaturligt.

I øvrigt er en kostvejlederuddannelse efter min mening ikke en dyt værd. Jo, du lærer, hvad fødevarerne indeholder, men der er intet ordentligt om psykologien bag, vaneændringerne m.m. Altså det, der gør, at man holder vægttabet. Desuden kan alle tage dem. Så vær varsom med det.

Nå, men pointen er også, at når det bliver så krævende, så falder man helt naturligt fra – det skal du gøre som menneske. Det ville være unaturligt, hvis du for altid kunne leve efter en kostplan.
Så det er en af grundene til, at du ikke bare kan efterleve noget så naturligt.

Andre metoder gør, at du overmonitorerer din kost. Det er sådan noget som:

• Kalorietælling, hvor du taster alt ind på en app eller skriver det ned.
• At veje alt, du spiser.
• At registrere måltider i en app.

Noget af det skøreste og mest skræmmende, jeg er stødt på, er kvinder, der er blevet fortalt, at de skal veje sig flere gange dagligt for at holde øje. Det er sygeligt, det er unødvendigt, og det afspejler ikke fedtmængden, som er det, der ønskes målt. Det er en uhensigtsmæssig metode, der anvendes i industrien for at virke som en ekspert, når man holder øje med alt, og som gør kvinderne afhængige af en som rådgiver.

Og så forleden læste jeg lige et opslag fra en, der anbefalede, at kvinder skulle måle deres blodsukker henover dagen. Sunde, almindelige, raske kvinder – nej. Det skal man ikke. Den slags overmonitorering er psykologisk skadende og bidrager til sundhedsstress. For hvad tror du, der vil ske, når du begynder at overvåge noget og lede efter problemer – du vil finde problemer. Søg, og du skal finde. For du kan sagtens have udsving i blodsukkeret, men det er ikke problematisk, og spiser du nogenlunde hensigtsmæssigt, nogenlunde regelmæssigt, så regulerer kroppen blodsukkeret.
Men lever du efter faste eller mærkelige detoxdiæter, ja, så går blodsukkeret amok, og så skal du nok finde noget.

Sundhedsstress er i øvrigt noget af det, kvinder, der ikke er overvægtige, men alligevel kæmper med maden, i den grad er ramt af.

Så hvad skal du gøre?
Lettere sagt end gjort, men det er det, jeg helt overordnet hjælper mine kvinder med.

• Få en sund måltidsstruktur: 3 hovedmåltider om dagen, eventuelt et mindre mellemmåltid med grønt, protein, frugt, stivelse og sunde fedtsyrer.
• Drop faste.
• Drop detox.
• Drop at skære alle kulhydrater ud af din kost.
• Fat mod til at slippe alle de gamle kurregler og forbudsstrategier:
• Nej, fedt er ikke fedende.
• Nej, stivelse ødelægger ikke dit blodsukker i moderate mængder.
• Nej, kål er ikke vægttabsmedicin.
• Nej, en kalorie er ikke en kalorie.
• Nej, du må gerne spise efter klokken 18.00.
• Nej, faste er ikke en god vægttabsmetode.
• Se på dine livsstilsvaner: søvn, bevægelse, stress.
• Sørg for også at spise lidt usundt en gang imellem.
• Få brudt med dine uhensigtsmæssige spisemønstre, f.eks. træthedsspisning, stresspisning, kedsomhedsspisning.