263: Derfor får "sukkerfri" dig til at tage på

Hvorfor i alverden tager jeg på? Jeg spiser sundt, sukkerfrit og helt sikkert økologisk!

Eller at du har lyst til chokolade, men i stedet spiser du nogle dadler.
Og alligevel tager du på!
Hvis ja, så er du måske fanget i et velkendt vægttabsbenspænd, der trods dine gode intentioner gør, at du holder vægten i stedet for at tabe dig.

Health halo-effekten er superinteressant, særligt for os kvinder i og omkring overgangsalderen. Den er faktisk så vigtig, at den til en begyndelse var med i min kommende bog “Sunde vaner i overgangsalderen.”

Helt overordnet beskriver health halo-effekten den tendens, vi mennesker har til at overvurdere, hvor sund en fødevare er, når bare én af dens egenskaber virker sund. Og det findes i mange varianter. Det er samtidig en tendens, som fødevareindustrien udnytter.

Nu remser jeg en række labels op:

“Uden tilsat sukker”
“Højt proteinindhold” / “Proteinrig”
“Naturlige ingredienser”
“Økologisk”
“Glutenfri”
“Laktosefri”
“Vegansk”
“Plantebaseret”
“Fedtfattig”
“Sukkerfri”
“Keto” / “Low carb”
“Superfood”
“Raw” / “Uforarbejdet”
“Naturligt sødet”
“Hjemmelavet” / “Håndlavet”
“Ingen kunstige tilsætningsstoffer”
“Fri for x/y/z”

Følte du ikke også, at det var nogle labels, der hører til på sunde fødevarer? Økologisk, sukkerfri, ingen tilsætningsstoffer …

Sådan følte jeg det også. Jeg kan sagtens se mig selv tage en vare ned fra en hylde med sådan et label og umiddelbart tænke, at den er sund.

Men faktum er, at disse labels ikke rigtigt siger noget om sundheden. De kan sidde på endda meget usunde fødevarer.

Bare fordi en fødevare er økologisk, betyder det ikke, at den ikke indeholder store mængder sukker.
Bare fordi en fødevare er sukkerfri, betyder det ikke, at den ikke indeholder masser af tilsætningsstoffer.
Bare fordi en fødevare ikke indeholder tilsætningsstoffer, betyder det ikke, at den ikke er kalorierig. Og jeg kunne blive ved og ved.

Prøv at tænke på sådan noget som proteinbarer – noget, der er meget hypet i disse dage.
Labels, man kan finde på dem, er: “Uden tilsat sukker”, “Højt proteinindhold”, “Low carb”.

Proteinbarer indeholder ofte lange ingredienslister med kunstige sødemidler (som maltitol, sucralose og aspartam), fortykningsmidler, aromaer og fedtstoffer for at kompensere for det manglende sukker.
Kalorieindholdet er stadig højt, og tilsætningsstofferne kan give oppustethed, fordøjelsesproblemer og cravings hos kvinder i overgangsalderen.

Og hvad med sådan noget som “naturlige” smoothies eller juicer, hvor man kan finde labels som “uden tilsat sukker”, “naturlige ingredienser” og “økologisk”?

De indeholder ofte koncentrater, frugtpuréer og konserveringsmidler, og mange har mere frugtsukker end en sodavand.
Men fordi de kaldes “naturlige” og “uden tilsat sukker”, tror vi, at de er rene og sunde.

Hvad er problemet ved, at vi tror, de er sundere, end de er?
Hvis problemet med effekten nu “bare” var, at vi gik og antog, at fødevarer er sundere, end de er, ville det måske ikke være det store problem. Men det, der sker som resultat af health halo, er, at vi spiser mere af dem.

Alle os, der har været igennem sundhedsregimer og vægttabsforløb, har fået twistet vores hjerner, så de nu tror, at når noget er sundt, så kan vi spise mere af det. For det er jo det, datidens slankekure har lært os. Og det er til dels også sandt. Kaloriemæssigt er der plads til mere salat end chokolade. Mørk chokolade er i øvrigt et glimrende eksempel på health halo. Den er labellet som sundere end mælkechokolade, men kalorieindholdet er det samme.

Når vi tror, at noget er sundt, og derfor tror, at vi kan spise mere af det, så har vi balladen.

Jeg møder mange kvinder, der har problemer med vægten, men de spiser sundt – supersundt endda. Men det er health halo. De drikker proteinshakes og spiser skyr. De spiser bælgfrugter og laks. Alt det “rigtige”, men ikke nødvendigvis det, der hjælper med vægten. For at noget er sundt, betyder ikke, at det er slankende – og omvendt.

Så det var de usunde fødevarer, men health halo er også den effekt, der træder i kraft, når du får spist alt for mange mandler, dadler eller andre ellers sunde fødevarer. Modsat proteinbarer er de faktisk sunde, men de er også kalorierige, og derfor tillader vi os selv at spise mere af dem. Vi glemmer simpelthen, eller er ikke klar over, at bare fordi noget er sundt, er det ikke nødvendigvis slankende.

Health halo-effekten sniger sig ind som en slags blind vinkel i vores bevidsthed. Når vi tror, at noget er sundt, mister vi fornemmelsen af mængder. Et godt eksempel er netop nødder.
Nødder er sunde. De er fulde af fibre, gode fedtstoffer og vitaminer, men en håndfuld peanuts eller mandler indeholder det samme som et helt måltid i kalorier.
Og hvor mange spiser kun en håndfuld? De fleste tager lidt mere, netop fordi det føles som et “rigtigt” valg.

Det hele bliver ekstra udfordrende i og omkring overgangsalderen, for som du ved, når du lytter med her, bliver det lettere at tage på og sværere at tabe sig. Dertil ses det ikke sjældent, at de “sunde” fødevarer indeholder ingredienser, der kan bidrage til, at fordelingen af mavefedt øges.

Med andre ord bliver effekten af den her type fejlvurdering faktisk større.

Så hvis du genkender, at du spiser “rigtigt”, men stadig ikke taber dig, så prøv at kigge på mængderne af de sunde fødevarer og spørg dig selv:
Er det her sundt, fordi det reelt gør noget godt for min krop, eller fordi jeg tror, det er sundt ud fra labels eller overbevisninger?

Eller helt konkret: Næste gang du står i supermarkedet, så prøv at stoppe op og spørg dig selv:
“Hvad er det, jeg reagerer på her? Er det, fordi der står ‘uden sukker’? Fordi pakken ser sund ud? Eller fordi jeg faktisk ved, hvad den indeholder?”