342: Hvorfor gør mine led ondt i overgangsalderen? (Ledsmerter i overgangsalderen del 1.)

Vi har led fordelt over hele kroppen for at kunne bevæge os. Et led er det sted, hvor to knogler mødes. 

Enderne af knoglerne i leddet er dækket af brusk, hvis funktion er at beskytte knoglen mod stød, friktion og slid. Uden brusk ville knoglerne gnide direkte mod hinanden. Modsat brusk, har knoglehinden (periosten) mange smerteregistrerende nerveender. Inde i leddet findes desuden en tyktflydende væske, ledvæsken, der smører leddet og hjælper med at holde leddet sundt. 

Hvad sker der med mine led i takt med, at jeg bliver ældre? 

I takt med at tiden går, udskiftes cellerne i hele din krop også i leddene. Men efterhånden som du bliver ældre, dannes nye celler langsommere og de skabes ikke helt så stærke, fleksible eller funktionsdygtige som tidligere.

Det betyder, at det væv, blandt andet brusk, som skal gøre leddet smidigt og modtagelig overfor stød, reduceres. Derudover ændres ledvæskens sammensætning og bliver tyndere, hvilket kan påvirke ledets smøring.

Der sker altså en aldersbetinget forandring i leddene og man finder det i stigende grad i befolkningen, fra de er fyldt 45 år. 

Kan det passe, at jeg oplever flere smerter og ømhed i dem, jo ældre jeg bliver? 

Det er velkendt, at man oplever flere smerter og mere ømhed i leddene jo ældre man bliver. I dag anskuer man smerter som en biopsykosocial oplevelse, dvs at man ikke længere ser det som udelukkende et resultat af hvad der sker i kroppen, men at mange andre faktorer også spiller ind. For eksempel kender vi alle til at have sovet dårligt og så være mere ømhudet næste dag.

Og hvad kan forklaringen være? 

Når det med selve smerteoplevelsen er sagt, ser vi så udelukkende på leddets fysiologi, så er der overordnet to spillere når det kommer til aldersrelaterede ledsmerter: den strukturelle forandring og inflammaging.

Inflammaging (sammentrækning af ordet inflammation og aging) dækker over en kronisk, lav betændelsestilstand i kroppen som kommer med alderen, også selvom man ikke er syg eller har en konkret skade. Ligesom resten af kroppen ændrer dit immunforsvar sig også i takt med at du bliver ældre. Det bliver mindre effektivt, så du fjerner inflammation dårligere, men bliver også tilbøjelig til at producere inflammatoriske stoffer. 

Din krop kommer forsimplet sagt i et “lille forhøjet alarmberedskab”, hvilket medfører, at din følsomhed i nervesystemet øges og der skal mindre til før du oplever smerte og ømhed. 

Dertil tilskrives inflammaging at nedbryde de strukturer, der beskytter leddet. 

Kort sagt bliver dit led med alderen både ramt af en ringere cellefornyelse og dermed strukturel forandring, mere aggressiv nedbrydelse og et højere inflammationsniveau som følge af inflammaging, samt en øget følsomhed. 

Og som prikken over i'et oplever mange mere væskeansamling i kroppen og leddene med alderen, hvilket kan bidrage til stivhed og øget ømhed.

Hvordan indvirker min overgangsalder på mine led

Man kan sige at der er to måder, din overgangsalder påvirker dine led - direkte og indirekte.

I overgangsalderen falder mængden af kønshormonet østrogen. Østrogen er med til at holde dine led sunde, blandt andet ved at dæmpe inflammation. Derudober menes østrogen at have en vis beskyttende effekt mod brusknedbrydning. Derfor er et symptom i overgangsalderen også ofte ømme led. Dertil er der noget der tyder på, at østrogen virker smertedæmpende, så når østrogen falder, stiger smerteoplevelsen.

Men overgangsalderen medfører også en række forandringer som indirekte påvirker dine leds sundhed og din smerteoplevelse. 

Blandt andet ser man, at mange kvinders fordøjelsessystem, særligt mikrobiomet, påvirkes kraftigt i overgangsalderen. Træg mave, forstoppelse, oppustethed mv er hyppige følger. Den dårligere fordøjelse giver et højere inflammationsniveau generelt i kroppen - også dine led.

Der er øget sandsynlighed for væskeophobning i kroppen, som kan øge stivheden og ømheden.

Din hjerne spiller en afgørende rolle i smerteoplevelsen, og hjernen har mange østrogenreceptorer, så når disse ikke opfyldes som vanligt, ændres din smerteoplevelse. Derudover kan symptomer fra overgangsalderen som søvnbesvær, uro og irritabilitet gør at du kan blive mere smertefølsom.

Hvordan kender jeg forskel på gigt og alder som årsag til ledsmerter eller -ømhed? 

De kvinder jeg møder i klinikken der har ondt i leddene har ofte enten aldersbetingede ledforandringer, herunder artrose, eller leddegigt (inflammatorisk gigt).

Begge kan medføre smerte, ømhed og/eller stivhed, men der er forskel.

Leddegigt (reumatoid artritis):

Her er årsagen inflammation i leddene (en form for kronisk betændelsestilstand) fordi immunsystemet fejlagtigt angriber kroppens egne led og væv.

Ved leddegigt vil dine led være hævede, varme, røde, smerteramte og der vil være nedsat funktion. Dine led vil være stive i lang tid (over 30 minutter). Typisk rammer det samme led på hver side af kroppen og kan udvikle sig til deformitet. Leddegigt er systemisk og du kan derfor opleve øget træthed mv. Kræver medicinsk behandling.

Aldersbetinget ledforandring (herunder artrose)

Du mærker typisk smerte ved belastning, men ikke i hvile. Du kan opleve at leddet/leddene er stive lige når du vågner, men efter 20 minutters tid er stivheden væk. Ømheden mærkes typisk i et eller få led og ofte i knæ, hofte, ryg, men ses også i skulder, arme og hænder

Nogle mennesker bliver diagnosticeret med artrose, som er når aldersbetingede ledforandringer bliver mere udtalte og ledsages af gener som smerter, stivhed eller nedsat funktion.

Fordi ledforandringer er en følge af det at blive ældre kan man sige at det vil ramme os alle sammen før eller siden. Man ved fra scanninger at 85% af alle voksne over 60 år har forandringer i et eller flere led. Det interessante ved artrose og aldersbetingede ledforandringer er, at der ikke er en linæer sammenhæng mellem hvor meget - eller lidt, brusk man finder og personens smerteoplevelse. Det vil sige, at en person kan have voldsom artrose, men ikke mærke noget til det og en person kan have meget lidt, og mærke voldsomt til det. 

Derfor kan man heller ikke udelukkende sige at leddets tilstand afgør, om du mærker smerter og har funktionsnedsættelse eller ej. Der findes også talrige eksempler - både fra min egen erfaring i klinikken og i litteraturen - på personer der er gået fra at være voldsomt plaget af smerter i leddene, til at være på et almindeligt niveau (som alle andre der fra tid til anden kan have ondt i leddene). Det skyldes ikke at leddet pludselig har ændret form, mængde af brusk eller at artrosen er forsvundet. Det skyldes derimod en helhedsorienteret indsats eller forandring, hvor der både ses på leddets fysiologiske sundhed, men også personens øvrige trivsel og livsstil. Man kan sige at man dæmper smertefølsomheden.

Hvordan indvirker min livsstil for mine led? (kost, motion, stress, søvn)

Din levevis har afgørende betydning for dine leds sundhed, hvordan du har det i kroppen og din smertefølsomhed. Din livsstil påvirker inflammationsniveauet og har også indflydelse på hvor stor og hurtigt strukturel forandring dine led gennemgår. 

Din kost påvirker dine led og kropsoplevelse både direkte og indirekte

Gennem din kost giver du kroppen næring og byggesten til celleudskiftning og reparation. Hvis kroppen ikke får det, den har brug for, kan den ikke opretholde leddenes sundhed og tilstanden forværres hurtigere. Det gælder også ledvæsken, ledbånd, musklerne og selve knoglerne, som er dem, brusken beskytter.

Gennem din kost påvirker du din kaloriebalance, som er afgørende for din vægt (fedtlagring). Jo mere vægt, jo mere vil leddene skulle stå imod. Et øget pres vil statistisk set øge det mekaniske tryk, nogle af dine led er udsat for.

En uhensigtsmæssig kost, det vil sige for meget sukker, mange forarbejdede fødevarer og mættet fedt, vil øge inflammationen, som hænger sammen med hvor stor smerte du oplever.

I gamle dage kaldte man artrose “slidgigt”, men det er man gået væk fra. Termen medførte blandt andet, at mange troede at de skulle undgå at bruge kroppen, for ellers ville de slide mere på den. I dag ved vi at regelmæssig motion, træning og bevægelse er noget af det bedste du kan gøre for dine led - at bruge dine led vil gøre dem mere robuste og sundere. Det skyldes at brug og bevægelse øger blodcirkulationen, hvilket kan bremse nedbrydning og forbedre bruskens ernæringstilstand. Affaldsstoffer fjernes hurtigere og dermed mindskes inflammation. Motion og bevægelse styrker samtidig musklerne omkring leddene, så skulle du snuble, er der større chance for at genvinde balancen og mindre risiko for at falde og komme til skade i leddet.

Lige så vigtigt det er at bruge din krop, lige så vigtigt er det at give den og din hjerne søvn og hvile.

Når du sover, giver du kroppen mulighed for at rense ud og genopbygge sig. I de vågne timer prioriteres andre processer. Derfor er tilstrækkelig søvn (7,5 time) anbefalelsesværdigt.

Hvis du sover for lidt eller dårligt, vil det ikke alene forstyrre vævsreparationen, men også øge inflammationen og væskeophobning (fordi det ikke fjernes) og derfor øge din smertefølsomhed. Derfor møder jeg ofte kvinder der fortæller, at de efter en dårlig nat har mere ondt i leddene.

Her kan man let blive fanget i en ond spiral, hvor man har ondt, derfor sover dårligere og får endnu mere ondt. Derfor kan en målrettet indsats være svær, men meget givtig. Sommetider kan smertestillende i en periode kan hjælpe med at få styr på søvnen, så du kan opnå bedre ledsundhed, færre smerter og dermed kan den hensigtsmæssige livsstil lettere imødekommes. Men smertestillende medicin er heller ikke uden risici, så jeg anbefaler altid at man gør det man kan på egen hånd i forhold til at give leddet gode kår, først.

Er du fanget i en længerevarende stresspåvirkning, har du et forøget niveau af stresshormonet kortisol. Det betyder at du sover dårligere, spænder mere op, at inflammation øges, væskeophobning øges, fornyelse af celler forringes og du bliver mere smertefølsom. Derfor er god stresshåndtering vigtig. Længerevarende stress påvirker desuden din fordøjelse negativt.

Hvad betyder fordøjelsen for mine led?

Din fordøjelse er afgørende for dine leds sundhed.

Dit fordøjelsessystem nedbryder den føde du indtager til optagelige dele. Det gør den først gennem en mekanisk/kemisk bearbejdning og senere en mikrobiel. Hvis en eller begge dele ikke fungerer optimalt, får din krop - herunder dine led - ikke ordentlig adgang til den ellers gode kost og næringsstoffer, du måske fodrer den med.  

Den mikrobielle del af din fordøjelse, foregår primært i tyktarmen hvor milliarder af bakterier, vira og svampe æder og omsætter den del af kosten den mekaniske og kemiske del af din fordøjelse ikke har kunne klare. Det spiller en afgørende rolle ift udbytte af maden, dit immunforsvar og din generelle sundhed. En uhensigtsmæssig kost presser og forskubber dit mikrobiom både så de hjælpsomme mikroorganismer ikke kan udføre deres arbejde, men også så der bliver et overtal af de skadelige mikroorganismer. Det betyder et øget inflammationsniveau, mere væskebinding og dermed ringere sundhed - også i leddene, som hos disponerede personer derfor bliver mere smerteplagede. 

Derudover ved vi at cirka 90% af serotonin (“glædesstof”) dannes i tarmen. Mængden af seretonin i tarmen, er en indikator for din hjerne på, hvor godt fordøjelsessystemet har det. Er du lav på serotonin, har du generelt øget smertefølsomhed. Dit fordøjelsessystem danner mindre serotonin, hvis det ikke trives.