KONTAKT

353: De tre største misforståelser om vægttab i overgangsalderen

hormoner motion podcast vægttab Sep 18, 2025
De tre største misforståelser om vægttab i overgangsalderen

De 3 største misforståelser om vægttab i overgangsalderen

Vi lever i et land, hvor vi generelt er meget veloplyste – og på sundhedsfronten er vi faktisk rigtig godt med på mange områder. Derfor møder jeg sjældent kvinder i mine forløb, som starter helt uvidende. Tværtimod har de fleste en ret god forståelse af, at vægttab handler om at være i kalorieunderskud. Men der findes stadig mange misforståelser omkring, hvad der skal til for at opnå det i praksis – og hvordan man som individ bør gribe det an.
Særligt når det gælder vægttab i overgangsalderen, støder jeg igen og igen på de samme fejlopfattelser.

 

Lad os hoppe ned i den første misforståelse

Misforståelse 1:
Du skal bare spise mindre

Problemet ved dette udsagn er, at det er alt for simpelt. Du skal ikke bare spise mindre, for gør du det, så aktiverer du din sult, og for det første er det ikke særlig sjovt at gå og sulte. Det er ikke rart. Men for det andet vil det for de fleste også ende i fejlernæring og symptomforværring og allerværst skabe en stor lyst til at overspise. Altså ende i stunder, hvor du virkelig får lyst til at spise meget. Simpelthen fordi kroppen ikke er næret tilstrækkeligt. Jeg har selv været skyld i at udtalelserne “det handler om mængder”, og ja, det gør det også, men ikke kun.

Det handler derfor for langt de fleste, der ønsker et varigt vægttab i overgangsalderen, om at spise anderledes og på en måde, der passer til kroppen nu. Spise på en måde, der holder dig mæt, samtidig med at du taber dig. Det kan i første omgang lyde selvmodsigende – at tabe sig uden at sulte? At ligge i kalorieunderskud uden at mangle mad? Men det kan du, fordi sult og mæthed ikke udelukkende handler om kalorier, men om fødevareelementerne, måltiderne og ikke mindst vanerne. Du har helt sikkert prøvet at spise mange kalorier uden at være mæt – altså stadig kunne spise mere. F.eks. når du spiser et rundstykke og en croissant og drikker en latte. Okay, måske ikke sulten lige efter, men ret hurtigt efter. Eller at spise en stor is en eftermiddag og sagtens kunne spise aftensmad. Her har du egentlig fået nok kalorier, men du er ikke ordentlig mættet. Det modsatte kan også lade sig gøre: At du er godt mættet, men du har ikke spist mange kalorier.

 

Misforståelse 2
Det er kun hormonerne, der styrer det hele.

Dine hormoner spiller en kæmpe rolle i overgangsalderen, og de er årsag til mange af de forandringer, du oplever. Men der er flere andre faktorer, der også spiller ind. Helt konkret bliver du også bare ældre, hvilket også påvirker dig, men det, vi skal se på her i misforståelse 2, er, at ift. vægttab i overgangsalderen, så er dine vaner og spisemønstre mindst lige så afgørende som dine hormoner – selvom de naturligvis påvirker hinanden. Altså, tilhører du de 85% af kvinder, der oplever, at de hormonelle forandringer i overgangsalderen påvirker dig med symptomer, f.eks. dårlig søvn og humørmæssige udsving, jamen så påvirker det med stor sandsynlighed dine kost- og spisevalg. Omvendt påvirker kosten også dine symptomer, idet en dårlig kost giver dig flere symptomer, men også fordi visse fødevarevalg og spisemønstre kan påvirke dine hormoner.

Så pointen her er, at dine hormoner giver dig nogle anderledes kår at opnå et vægttab ud fra. Som jeg plejer at sige: Et vægttab i overgangsalderen er anderledes, men det er ikke umuligt. Dine hormonelle forandringer kan vise sig at være et problem for dig, som du kan vælge at tage hånd om ved f.eks. at få hormoner hos din læge eller gynækolog, men ift. vægttab er det andet, der skal til.

 

Misforståelse 3
Motion er vejen frem til vægttab.

Problemet er, at mange har fået den opfattelse, at mere træning er løsningen, men hvis dine vaner og spisemønstre gør, at dit indtag enten er kaloriemæssigt for højt, eller du spiser fødevarer, som gør, at du lagrer ekstra mavefedt, jamen så er indsatsen med motion og træning jo ligegyldig – altså ift. vægttab. Sundhedsmæssigt er træning altid en god idé, men i dag ser vi jo på vægttabet, og der er altså andre elementer, der er vigtigere.
Så hvis jeg f.eks. styrketræner 3 gange om ugen og løber 2 (hvilket jeg gør), men jeg om eftermiddagen lige får snacket et par nødder for meget eller spiser en ekstra portion eller lader det hele sejle lidt rent kostmæssigt i weekenderne, fordi jeg ikke orker at følge en eller anden stram diæt – jamen så kommer jeg jo ikke til at tabe mig. Men får jeg derimod ryddet op i mine vaner, lærer at spise mættende, så jeg ikke får lyst til at snacke i tide og utide, får en vægttabsmetode, der ikke er så anstrengende, at jeg får lyst til at slippe for den hver gang vi når weekenden, og i det hele taget får styr på kosten og spisningen, så det passer til dig. Så kan træning og motion have den sundhedsfremmende effekt, og kosten vil give vægttabet, og samlet set gør det, at du får både en slank og sund krop.

Pointen, skåret ud i pap, er, at motion er sundt, men ikke nok i sig selv til at skabe varigt vægttab i overgangsalderen.

 

Hvis du vil have den fulde forklaring og de konkrete strategier til mindre mavefedt, mere energi og styr på spisningen, så skal du komme med til mit gratis online vægttabsarrangement Overgangsalder og vægttab næste uge. Her får du både viden og værktøjer samt en vægttabshåndbog og min seneste opskriftssamling 10 sunde, proteinrige opskrifter.

Tilmeld dig på her.