345: 5 tankefælder der ødelægger dit vægttab

5 sætninger jeg ofte hører fra klienter.
Sætninger der lyder rigtig gode, fornuftige og omsorgsfulde, men som faktisk spænder ben for dit vægttab, for de er smækfyldt med tilladende tanker.

Og hvorfor er det vigtigt? Jo, for selvom du måske ved, hvad du skal og ikke skal spise for at tabe dig, så er det jo ikke altid, at vi gør, som vi godt ved, vi skal. Og grunden hertil er det, der sker inde i hovedet. Så er du klar til at stille skarpt på dine tanker, forholde dig kritisk til dig selv og gøre op med det, der spænder ben? Så hæng på.

1: “Jeg skal bare lige tage mig sammen”

Denne sætning er jo i princippet rigtig nok. Det kræver lidt at komme i gang med et vægttab eller at hanke op i sig selv, men samtidig indikerer sætningen, at du ikke allerede tager dig sammen. Og det gør du. Jeg gætter nemlig på, at du tager dig sammen stort set hele dagen med arbejde, eventuelle børn og livet generelt. Derudover fortæller sætningen også, at det handler om viljestyrke i et vægttab, og det gør det ikke. Viljestyrke ved vi i dag er utrolig ubrugbart, fordi vi løber tør for det på daglig basis. Du er sprængfyldt af det først på dagen og helt drænet sidst på eftermiddagen — der, hvor du egentlig har brug for det. Videnskaben fortæller os det helt tydeligt. Du skal ændre rutiner, vaner og spisemønstre — ikke afhænge af at tage dig sammen.
Og er du i overgangsalderen, er denne pointe endnu vigtigere, for her besidder du mindre viljestyrke, fordi viljestyrke også drænes af hjernetåge og beslutningstræthed.

Modtanke:
“Jeg skal have en god plan, ikke bare presse mig selv.”

2: “Jeg har haft en hård dag — jeg fortjener at slappe af”

Afslapning eller hygge, som der også kunne have stået, er ikke problemet. Det er, hvad du forbinder med afslapning og hygge. Er det automatisk sidestillet med noget spiseligt eller drikkeligt, har din hjerne koblet de to ting sammen, og det skal frakobles. Det hører under de uhensigtsmæssige spisemønstre, og hver gang du udfører mønstret: Nu skal jeg slappe af, så skal jeg spise — så forstærker du det.

Og inden du tænker: “Jamen, må jeg slet ikke slappe af?” eller “Nu bliver det for striks”, så for det første — jo, det må du (slappe af), men du kan ikke forvente, at det bliver 100% afslapning til at starte med, hvis du har lært dig selv, at mad betyder pause. Og hvis du føler, at det bliver for striks, kan du bare vælge at holde fast i dit mønster — men siden du læser med her, så tænker jeg, at du gerne vil være fri. Rammer giver som bekendt frihed.

Modtanke:
“Jeg fortjener en pause, men på en ny måde, der ikke spænder ben.”

3: “Det er bare den ene gang. Det sker der ikke noget ved”

Igen en tanke, der teoretisk er rigtig. Der sker ikke noget ved det, men hvis du historisk set har ladet den ene gang føre til en sneboldeffekt, er det problematisk. Eksempel: Du spiser et stykke kage, der ikke var planlagt. Det går ud over næste måltid, f.eks. aftensmad, hvor du “allerede har ødelagt dagen”, om aftenen lidt chokolade. Næste dag er lørdag, hvor du starter med et rundstykke, og så kan du jo ligeså godt... Kan du se effekten?

En snack bliver til et måltid, bliver let til et døgn, en weekend, en uge. Og så bliver det svært at komme op igen.

Modtanke:
“Det er aldrig kun maden — det er altid tanken bag. Jeg skal være opmærksom på den.”

4: “Mine børn/børnebørn skal ikke tro, at mad er forkert.”

I takt med at vi er blevet meget klogere på, hvilken enorm rolle voksnes forhold til mad og spisning har på børn (fordi børn gør, som vi gør — ikke som vi siger), er mange blevet bange for at påvirke børn eller børnebørn negativt. F.eks. ved at takke nej, hvis barnebarnet siger: “Skal du ikke også have en is, mormor?”

Og selvom det er vigtigt, er den for nogle også tippet over i den anden grøft og blevet en tilladende tanke, som betyder, at du altid siger ja.

Modtanke:
Jeg vil lære mine børn/børnebørn at have et naturligt forhold til mad og spisning — derfor vælger jeg selv aktivt til og fra som en bevidst beslutning. Det viser et godt forbillede, og at man kan sige ja tak til kage den ene dag, nej tak den anden — uden problemer og uden at det betyder noget for relationen. Relationen er ikke koblet op på mad, men forbindelsen.

5: “Jeg starter på mandag”

Og her kunne også stå efter sommerferien eller når jeg har fået nyt job etc. Det er ligegyldigt, for uanset er det en af de største benspænd. Det her skaber illusionen af handlekraft, men i virkeligheden skubber du bare det svære foran dig. Som om noget nogensinde har været lettere på en mandag — tværtimod, hvis du tænker dig om. Og hvad endnu værre er — og nok i virkeligheden problemet — er, at indtil du går i gang, kan du lige nå at spise lidt ekstra. “Inden det hele starter.”

Og inden det hele starter — det er jo et tydeligt tegn på, at dit vægttab bliver hårdt — en kamp. Og hvis du har fulgt mig noget tid, så ved du, at et vægttab ikke skal være en kamp. For så bliver det aldrig et varigt vægttab.

Modtanke:
“Lidt er bedre end ingenting. Jeg kan vælge en smule anderledes allerede ved næste måltid og begynde mit vægttab. I virkeligheden gør den strategi måske det hele meget mere overkommeligt. Så er jeg allerede i gang på mandag.”

Det blev en lidt lang modtanke, men den var god! Og hvis du virkelig vil hjælpe dig selv på vej, så hent min gratis guide 7 gode råd til vægttab i overgangsalderen her.