233: Aftensnacking: Når du ellers har været "god med maden hele dagen", men falder i om aftenen

Når du “har været god med maden” hele dagen – men så vælter hele læsset klokken 20.00

Du har haft en god dag. Du har spist nogenlunde fornuftigt, holdt dig i skindet, måske endda været ude og gå en tur.

“Yes, hvor er jeg god!”

Men så kommer aftenen. Klokken bliver 20 – eller cirka deromkring – og så vælter det hele.

Du mærker uroen, tankerne begynder. “Jeg kunne også lige snuppe noget” – bare en lille ting.

Men du vil ikke, du skal jo tabe dig. Den indre dialog med argumenter for og imod begynder. Du overvejer at gå i seng – “for hende Gitte har sagt, at du sikkert bare er træt” – men du gider ikke, klokken er kun lige blevet 20.00. Så du bliver siddende, men så…

Du åbner køleskabet. Du roder i skufferne. Du ser chokoladen, men snupper nogle mandler i stedet – “det er trods alt sundere”. Men du er mere sulten. Du laver en kop te – det burde hjælpe. Men ikke nok, så du snupper et æble… Nu må den sult da for pokker forsvinde… Det gør den også lidt, men så vender tanken sig. “Du skulle jo slet ikke have spist noget i første omgang.” Du har ødelagt det hele. Du kan ligeså godt spise den chokolade og så starte forfra i morgen – så er den også væk, og du slipper for at tænke på den.

BUM! Kunne du genkende dig selv?

Det kan jeg. Jeg er Gitte Boesen. Jeg hjælper kvinder i overgangsalderen med at opnå et varigt vægttab, og lige præcis dette scenarie har udspillet sig et hav af gange i mit liv – ikke altid med mandler, æble og chokolade – og ikke altid om aftenen. Det kunne lige så godt være en weekendeftermiddag, hvor jeg fik taget en bid af en småkage – en småkage – og så væltede læsset. Eller en fødselsdagsmiddag, en buffet, hvor det ellers startede så godt med masser af salat og kød – intet “usundt”, men med en afslutning med for meget mad i maven.

Det mønster. Følelsen. Det kører derudad – lige indtil det ikke gør.

Velkommen til podcasten Vægtvinder – i dag skal det handle om, når du igen (og igen) ser dig selv bryde din egen aftale om ingen snacks efter aftensmaden, og så ender du alligevel med det.

Der er nemlig tre vigtige grunde til, at det sker – og ingen af dem handler om manglende rygrad (selvom jeg er ret sikker på, at det er dét, du bilder dig selv ind er årsagen).

1. Du har ikke spist ordentligt i løbet af dagen

Mange kvinder i overgangsalderen prøver stadig at tabe sig med gamle strategier:
Spise så lidt som muligt. Spare kalorier. Springe måltider over. Motionere på et niveau, der er nedbrydende frem for opbyggende. Se bogen Vægttab i overgangsalderen hhv. kapitel 1 og 8 for at få styr på disse. Ligesom dit øvrige liv formentlig ikke er som da du var 30, så er din krop det heller ikke, og jo hurtigere du indser det og agerer herefter, jo bedre. Det er hverken negativt eller ærgerligt. Det bare er. Til gengæld, når du begynder at spise ordentligt, så du er mæt og giver din krop det, den har brug for, så forsvinder din ustyrlige sult, dine cravings – f.eks. efter søde sager – og din krop er energifyldt (så meget som den nu kan være i overgangsalderen). Fordi din krop og hjerne i disse år er mindre tolerante (generelt set) overfor forandring og påvirkninger, har du brug for stabilitet i maden – ikke voldsomme udsving, binges og udfald. Du kan sagtens være mæt, komfortabel og spise mad, du godt kan lide – samtidig med at du taber dig.

Så først og fremmest: få styr på kosten, spis alt i en god fordelingsnøgle, spis 3-4 hovedmåltider hen over dagen, og skab en god rytme og rutine for dig selv.

2. Din tank bliver tømt hurtigere – og det opdager du først, når det er for sent

I overgangsalderen ændrer dine hormoner sig. Det påvirker dit humør, dit overskud og din evne til at “klare det hele”.
Det, du kunne rumme før, tapper dig hurtigere nu.
Din mentale og følelsesmæssige kapacitet bliver brugt op tidligere på dagen – selvom du måske ikke lægger mærke til det. Dét oveni, at du måske har sovet dårligt, leddene værker, og du har lagt låg på dig selv gentagne gange hen over dagen, for “jeg skal vise mig fra den bedste side altid”, er drænende. Jeg siger ikke, at du skal opføre dig som en tosse eller træde nogen over tæerne, men vi er virkelig mange, der sagtens kunne drosle ned for flinkheden, og folk ville stadigvæk finde os ret fantastiske (siger jeg til mig selv). Du har måske også en mand, børn og aldrende forældre, der også gerne lige vil have hjælp. Og de forventer det. For det kunne du sagtens dengang. Er du ekstra heldig, fortæller din mand dig måske, at du på det seneste virker så sur og ugidelig – frem for træt og drænet. Ikke just det, der hjælper på overskuddet og tanken.
Men tilbage til essensen: du har lukket ned, skubbet væk, tilsidesat, slidt og slæbt hele dagen, og i det øjeblik du lander på sofaen, kan du mærke dig selv. For første gang i dag. Men nu er du helt drænet og træt, så du mærker det som alle os andre, der er vokset op i flinkeskolen, gør – en trang til at spise. Ikke en trang til at passe på sig selv og slappe af. Selvom det egentlig er det rigtige behov. Det ligger så fjernt, at kroppen og hjernen kun kan kalde på det, den kender – mad og spisning. Alt andet “selvomsorg” ligger alt for langt væk.

Så når klokken bliver 20, og du endelig sætter dig ned, rammer trætheden og behovet for noget som en tsunami.
Og det føles, som om det kommer ud af det blå.
Men det gør det ikke. Det har været undervejs hele dagen.
Du har bare ikke mærket det, fordi du har haft travlt med at klare ting.

Det er her, mange siger til sig selv: “Jeg har jo været så god i dag – jeg fortjener også lidt.”
Og det er ikke forkert.
Men det, du i virkeligheden trænger til, er ikke chokolade – det er noget andet: ro, hvile, anerkendelse, hygge, etc. – men det ligger alt for fjernt, og trangen til chokolade føles helt rigtig.

3. Vanen – og dit aftenritual, der skal gentænkes

Hvis du har det med at spise noget sødt, salt eller sprødt foran fjernsynet, så er det ikke bare lyst længere eller et uopfyldt behov. Nu er det også en vane – en del af rutinen.
Din hjerne forventer det. Din krop forventer det.
Lidt ligesom vi er nogen, der ikke kan lægge os til at sove, uden tænderne er børstet – nærmest uanset hvor træt man så end er. Så mangler der noget.
Og så kommer trangen automatisk – bare fordi klokken er blevet 20, eller du har sat dig i sofaen.

Derfor hjælper det ikke at sige: “Nu skal jeg bare lade være.”
Ligesom du siger i sengen: “Det går jo nok, jeg behøver ikke børste tænder i dag.”
Men det gør du – så det gør du.

Og dér, hvor rigtig mange går galt i byen, er, at de så tænker, at de skal have eller gøre noget andet i stedet. Så de finder te, fodbad, lydbog – alt muligt – frem for at fjerne trangen.

Men den forsvinder ikke – den undertrykkes. Og bliver værre. Til sidst kan den ikke længere undertrykkes og vender tilbage, og du sidder igen med aftensnackingen.

Du skal afvænne din krop og hjerne chokoladen – ikke ved at spise et æble i stedet eller skulle alt muligt. Du skal afmontere vanen, skabe en ny rutine.

Og kan du ikke det på egen hånd, så få hjælp til det. Jeg har aldrig mødt en eneste kvinde, der fik min hjælp til at ændre vanen eller det endnu dybere spisemønster, der sagde: “Ej, det var virkelig ærgerligt at slippe af med den vane.” Tværtimod, så er det en gigantisk lettelse – for så kan vægtabet rent faktisk holde. Uanset hvor træt, hormonelt plaget eller stressende dit liv end må være.

Så hvis du genkender det her med, at dagen går godt – og så vælter det om aftenen – så ved du nu, at der er tre ting, der ofte spiller ind:

• Du har ikke spist nok eller rigtigt tidligere på dagen
• Din kapacitet bliver tømt hurtigere i overgangsalderen – og trangen kommer bag på dig
• Du er fanget i et aftenmønster, der skal ændres.

Der er intet galt med dig.
Det her er helt normalt – og det kan ændres.
Men det starter med at forstå, hvad der foregår – og det håber jeg, denne podcast har været med til.

Hent min gratis guide her.