352: Eftermiddagscravings og spisning på følelser i overgangsalderen
Sep 11, 2025
Hvis du oplever stærk trang til at spise noget om eftermiddagen, selvom du ved, du ikke mangler mad som sådan – og hvis du spiser på følelser, ja, så skal du se med i denne uges live.
Eftermiddagscravings i overgangsalderen og spisning på følelser.
Forleden var der en journalist forbi ifbm. udgivelsen af min bog Vægttab i overgangsalderen. Det var en ældre herre, som forinden interviewet lige havde skimmet bogen igennem, som hans kollega havde købt. Han sagde: “Ja, og så studsede jeg jo noget over ordet ‘eftermiddagscraving’, det havde han ikke hørt før og måtte derfor lige slå det op.” Så hvis du nu heller ikke kender ordet, så lad mig lige sige, at det er den stærke trang til at spise noget om eftermiddagen, sådan mellem 15-17.30. Den insisterende sult, der kan komme der, selvom man måske ved, at man ikke burde være sulten – eller i hvert fald ikke så trængende.
Og lige præcis eftermiddagscravings er den ene ting, der er på programmet i dag – den anden ting er spisning på følelser, som sagtens kan manifestere sig som eftermiddagscravings, men også meget andet.
Så lad os starte med den trang, der opstår om eftermiddagen – som du med garanti kender til og med stor sandsynlighed oplever er forværret, fordi du er i overgangsalderen – for overgangsalderen forværrer ofte eftermiddagscravings. Og hvorfor så det? Jamen, det sker af flere direkte og indirekte årsager. Selve trangen kan opstå af flere årsager:
- Din krop mangler næring/næringsstoffer – med andre ord, du har spist uhensigtsmæssigt, utilstrækkeligt eller undertrykt sult en periode af dagen. Det kan kroppen ikke lide og vil derfor altid forsøge at rette op på det. Det er derfor, du ofte hører mig sige, du skal spise ordentligt og nærende, også selvom du ønsker at tabe dig. Det er også derfor, det er noget af det, jeg lærer dig i bogen Vægttab i overgangsalderen.
- Du har for vane at spise på det tidspunkt. Der er jo det smarte ved vaner og deres indkodning, at jo mere du gentager en handling – uanfægtet om den er god eller dårlig for dig på sigt – så bliver den mere og mere automatiseret og kræver mindre og mindre af dig. Det er noget af det, du virkelig kan drage nytte af ift. et vægttab, men også noget af det, der virkelig kan spænde ben. Fordi hvis du er vant til at spise nogle mandler og drikke en kop te om eftermiddagen, så vil din krop “kalde” på den anretning om eftermiddagen, når du kommer hjem. Uanset om du mangler den næring, mandlerne giver dig, eller ej.
- Du spiser på følelser, særligt træthed (som du gerne vil væk fra) eller afslapning (som du mangler i dit liv), og derfor bliver eftermiddagssnacken en ubevidst følelsesregulator eller facilitator for dig – ligesom cigaretten kan være det for rygere. Så i det, du spiser om eftermiddagen, føler du måske, at du får mere energi (det gør du kun, hvis du reelt set mangler næring i den stund, altså ikke har spist tilstrækkeligt). Eller at negative følelser dulmes, eller positive forstærkes.
Så det var de tre årsager, der er, når det ikke er rigtig sult – og alle tre forstærkes i overgangsalderen. Jeg plejer at sige, at kroppen og du bliver mere følsom. Det sker helt overordnet, fordi niveauerne af kønshormonerne østrogen, progesteron og testosteron begynder helt overordnet at dale, fra du træder ind i fyrrerne, og udsvingene af særligt kønshormonet østrogen, herunder østradiol, bliver meget svingende. Det har det altid været, for det er det henover din månedlige cyklus, men nu forværres det – og dét kan din krop og hjerne godt være ret påvirket af. Det er det, der kan give dig symptomer, men også det, der gør, at du er mere følsom overfor mange ting – ikke bare sukkertrang og cravings efter snacks, men også fødevarer i det hele taget kan påvirke dig anderledes nu. Ja, de kan sågar smage anderledes. Du kan også være meget mere temperaturfølsom, stressfølsom og meget lettere påvirkelig overfor andres lyde, dufte og ord.
Det er ikke fordi, du pludselig er blevet skrøbelig – nej, tværtimod, du og din hjerne gør som den skal: “Hmmm, der er noget, der er anderledes her, jeg må hellere være på vagt” – altså være overfølsom.
Det siger jeg for at understrege, at der intet er galt med dig i overgangsalderen, men det kan mærkes markant anderledes end tidligere og være noget så frustrerende at være i.
Så det med at sørge for at spise tilstrækkeligt er meget vigtigt – sørg for at få grøntsager, protein, sunde fedtsyrer, frugt og lidt stivelse hver dag. I bogen Vægttab i overgangsalderen viser jeg dig hvordan og hvor meget – og vidste du i øvrigt, at den nu også er på lydbog? Gå ind på min hjemmeside gitteboesen.nu/bog, så kan du få fat på bogen. Foruden hvad du skal spise i overgangsalderen, så hjælper jeg dig også med at ændre vaner, giver vigtig viden omkring motion, fordøjelsessystemet, kosttilskud og meget mere.
Men du skal spise ordentligt, og vanerne giver sig selv – de skal ændres, hvis de spænder ben.
I overgangsalderen er nogle kvinder hårdt ramt af symptomer, andre mærker det slet ikke – det er meget individuelt, men vi ved, at de kvinder, der har mange symptomer, også kan have sværere ved at styre vægten henover overgangsalderen. Symptomer kan være nogle, der direkte påvirker din spisning, f.eks. smagsløg, appetit, skævvridning i sult- og mæthedssignaler, din forbrænding, fordi du ikke har overskud til så meget.
Men dertil kan symptomer også forstærke spisning på følelser, fordi de netop kan være noget så drænende – tænk på dårlig søvn, hedestigninger, ømme led og muskler, hjernetåge mv. Spiser du på følelser, som frustration, ked-af-det-hed eller træthed, så bliver den tendens ofte forstærket – fordi du jo mærker det mere. Så det er ikke følelserne i sig selv, der gør det – og det er meget vigtigt at forstå – det er din reaktion på dem. Fordi mad påvirker ikke dine følelser, det er din hjerne, der gør det. Jo, det kan smage godt, men det kan i sig selv ikke fjerne ked-af-det-hed – medmindre der er en tillært perception af det. Det eneste, mad kan gøre i sig selv, er at give din krop næring, og det skal den have, hvis du mangler det. Som jeg plejer at sige: Hvis du er sulten, skal du spise. Men det er heller ikke det samme som falsk sult eller spisning på følelser.
Jeg hører rigtig mange sige: “Gitte, første gang jeg hørte dig tale om spisning på følelser, var jeg sikker på, at jeg ikke gjorde det…” – men det kan jeg godt se nu, at jeg gør. Og det er kvinder, du aldrig ville have troet det om – så bare for at sige: Hvis du tænker: “Det gør jeg ikke. Jeg spiser kun, fordi jeg er rigtig sulten. Eller fordi det smager godt” – så giv det lige en tanke mere. Bare én. Og hvis du stadig er helt sikker på, at du ikke spiser på følelser – i en grad, hvor det spænder ben for vægttabet – så er det jo godt. Og ellers så gå til kapitlerne 4, 5 og 6 i bogen Vægttab i overgangsalderen, for de handler netop om det med at spise uden rigtig mangel på næring og hjælper dig med at ændre det.
Gå ind på www.gitteboesen.nu/bog