269: Derfor skal prisen på frugt og grønt IKKE sænkes

De fleste har råd til frugt og grønt
Barrieren er ikke prisen, men derimod at det

1. Er besværligt
2. Ikke smager godt ift. andre lettere fødevarer

Prisændringer er ikke proportionelle, men giver lidt, når det sker – men slet ikke nok. Det vil koste meget, og det vil være besværligt, f.eks. syltetøj.

Dem, der har gavn, er dem, der i forvejen spiser det.

Sænk prisen generelt, og hvis det er sundheden, så lav sundhedsændrende tiltag – skoleforsøget nu her med sund mad.

Det sunde skal være lettere tilgængeligt.
Det usunde sværere / mere friktion.

Sundhedscheck, man kunne bruge på sundhedstiltag, eller bare sænke skatten.

Derfor skal prisen på frugt og grønt ikke sænkes

Det er meget oppe for tiden, at vi skal have sænket prisen på frugt og grønt – og med det kommende valg om hjørnet slås politikerne om at gennemføre idéen.

Nu skulle man tro, at jeg som sundhedsprofessionel støttede op om det, men det gør jeg ikke, og jeg vil gerne forklare hvorfor.

Man skulle tro, at hvis vi fjernede momsen på frugt og grønt, så ville vi automatisk spise markant mere af det. Det lyder logisk og rationelt. Jeg synes også selv, at det umiddelbart lyder som en fremragende idé … men det er det ikke.

Du har råd til frugt og grønt

Menneskers spiseadfærd fungerer ikke proportionelt med pris. Prisen er simpelthen ikke den største barriere for langt de fleste mennesker i Danmark. Frugt og grønt er allerede økonomisk tilgængeligt, og årsagen til, at vi ikke vælger det i hverdagen, er, at det er for besværligt eller for lidet velsmagende.

Nu er det kvinder i og omkring overgangsalderen, jeg arbejder med, og de har travlt. De fleste har en presset hverdag og masser af pligter og gøremål. Samtidig er følelsesmæssige udsving og manglende energi en del af konsekvenserne ved den hormonelle forandringsperiode.

De fleste af mine klienter vil gerne spise mere frugt og grønt. De har råd til det, og de kan godt lide det, men hverdagen og vanerne spænder ben.

Vi ved desuden fra forskningen, at prisændringer på fødevarer kun giver små og kortvarige ændringer i adfærd. Selv relativt store prisfald fører kun til beskedne stigninger i indtaget. Og de ændrer ikke de underliggende spisevaner.

Så hvorfor bliver vi ved med at ville have det?

Fordi prisindsatser føles rigtige.

De er nemme at forstå, nemme at kommunikere og nemme at gennemføre politisk. De passer ind i en forestilling om, at mennesker træffer rationelle valg, hvis bare rammerne justeres lidt.
Men adfærdsvidenskaben har for længst vist noget andet:
Vi spiser, som vores hverdag gør lettest.

På samme måde som sundhedskampagner igen og igen fejler, fordi vi tror, det handler om oplysning.
Det gør det ikke. Langt de fleste danskere ved udmærket godt, hvad sund kost er. Ganske vist kan der være små huller og gamle overbevisninger, der hænger ved, men vi er overordnet et oplyst samfund.

Og jeg forstår ikke, hvorfor man bliver ved med at bruge de samme gamle greb – eller det ved jeg godt. Af samme grund som du måske bliver indigneret over min udtalelse her i dag og sidder og tænker: Ikke mig, Gitte, jeg ved bare, at jeg vil spise mere, hvis det blev billigere.

Så der er to aspekter:
Det handler nemlig ikke kun om at gøre frugt og grønt lettere og mere tilgængeligt.
Det handler også om, at usunde fødevarer i dag er ekstremt let tilgængelige.

De bliver det letteste valg, og den menneskelige hjerne fungerer nu engang således, at den vælger den nemmeste vej – den vej med mindst friktion, som det hedder.

Friktion er at skabe afstand mellem trigger og handling. Så hvis du har læst min nye bog Sunde vaner i overgangsalderen, så har du helt styr på det. Men det betyder, simpelt forklaret, at du gør det mere besværligt at vælge uhensigtsmæssigt og skaber tid til at tænke og til at vælge anderledes.

Så hvis vi gør adgangen til usunde fødevarer sværere, f.eks. fjerner de usunde fødevarer fra kassekøen i supermarkederne, og de sunde fødevarer lettere – så f.eks. er man jo ved at lave det her skoleforsøg, hvor nogle skoler får et sundt måltid. Vi ved i dag, at jo sundere kost du er vokset op med, jo sundere kost vil du også automatisk spise som voksen.

Så hvad gør vi i stedet for at fjerne momsen?

Jeg synes, vi skal lade den blive og enten sænke prisen på alle fødevarer – det vil også gøre det meget lettere rent bureaukratisk og dermed billigere for staten. Eller – og det synes jeg er meget bedre – bruge pengene dér, hvor vi ved, at adfærd faktisk ændres.

Det nuværende sundhedsforsøg med folkeskolerne er en god idé. Man kunne give et sundhedscheck, man kunne bruge hos sundhedsprofessionelle, der kan hjælpe med at ændre vaner og overordnet sundhed, f.eks. kostvejledning, træning samt psykologisk og adfærdsfaglig støtte.

Eller man kan bruge pengene på alle danskere og sænke skatten og så holde fast i, hvad videnskaben allerede fortæller os: Vi kan ikke påtvinge andre vaneændringer og sundhedsskifte, hvis de ikke er et sted, hvor de kan overskue det eller finder det relevant.

De, der vil have gavn af prissænkningen, er dem, der allerede spiser frugt og grønt, så jeg vil personligt se frem til det. Men de, der rent faktisk har behovet, vil det ikke gavne.

Det vil måske endda få dem til at føle sig endnu mere forkerte: Når det nu er blevet så billigt, hvorfor pokker kan jeg så stadig ikke finde ud af det.