286: Linda fik en overdosis østrogen - når hormonbehandling til menopausen fejler (symptomer og risici)

Hvad sker der egentlig, hvis man får forkert hormonbehandling i overgangsalderen? For eksempel for meget østrogen. Hvad sker der med kroppen? Og kan man mærke det?

Kan jeg få for meget østrogen?
3 gange hvor hormonbehandling for overgangsalderen er gået galt.

Lad mig begynde dette skriv med at lave en disclaimer. Dette er ikke skrevet for, at du skal undgå hormonbehandling, hvis det er det, du gerne vil. Det er historier fra klinikken fra kvinder, der har haft uheldige oplevelser med hormonbehandling, der derfor også hører med til beslutningen om, hvorvidt man skal have det eller ej. Dertil er det også vigtigt at understrege, at jeg hverken er læge eller gynækolog, men vægttabsrådgiver og forfatter med speciale i overgangsalderen.

Den første kvinde, du skal møde, er Linda. Linda er i slutningen af fyrrerne og en ekstremt aktiv kvinde. Hun er blandt andet cyklist og bruger mange timer om ugen i træningscenteret. Linda oplevede, at med perimenopausen begyndte hun at tage på, selvom hun gjorde præcis, som hun plejede. Og som en kvinde, der er meget proaktiv og opsøgende, kom hun til mig, da hun havde taget 4-5 kilo på. Hendes frygt var blandt andet at ende som hendes mor, der også havde været aktiv, men ifbm. overgangsalderen var endt med at have taget 12 kilo på henover et årti og var blevet inaktiv og “ærgerlig”, som Linda beskrev det. Linda opførte sig, som en typisk atlet gør hos mig. Hun er ekstremt god til at spise det, hun skal. Få nok grønt, god protein og så videre. Den fysiske aktivitet var intet problem. Lindas spiseproblemer kom til udtryk særligt fredag aften og i weekenderne, hvor tøjlerne lidt blev sluppet. Blandt andet var hun meget glad for at drikke et glas eller tre med hendes kæreste.

Nå, men Linda oplevede, at hendes nattesøvn var blevet væsentligt forringet, og jeg oplyste hende om, at det kunne skyldes hendes overgangsalder. Ligesom jeg gav hende en forklaring på symptomer, årsager og forskellige måder at adressere det. Linda, handlekraftig som hun er, kontaktede straks lægen, men da denne ikke havde tid lige nu og her, sørgede Linda for, at lægen bare udskrev behandlingen. “Hun stoler på, at jeg har styr på, hvad jeg skal have”.

Og så var Linda i gang med hormonbehandling, men der gik ikke mange dage, ja faktisk kun en enkelt eller to, så begyndte Linda at binde væske, rigtig meget væske. Hun blev tung, immobil, utilpas. Men fast besluttet på, at det var hormonbehandlingen, der skulle til, fortsatte hun. Men hurtigt begyndte det også at gå ud over hendes præstation på cyklen og ikke mindst hendes humør. Hun blev i dårligere humør. Da jeg talte med hende omkring 14 dage efter opstart, rådede jeg hende til at få talt med lægen med det samme, for det lød bestemt ikke godt. Næste dag var hun stoppet på behandlingen igen. Linda fortalte, at allerede to dage efter havde hun det godt igen i kroppen, og selvom søvnen ikke var optimal, var det ikke hormonbehandlingen værd. Jeg sagde selvfølgelig, at det er op til hende, men hun kunne også sørge for lige at få det undersøgt inden, så selve behandlingen kunne tilpasses hende og ikke bare udskrives for godtbefindende.

I næste historie skal vi møde Helene. Helene er også en aktiv kvinde, men en helt anden type end Linda. Helene er den eftertænksomme yoga- og mindfulinspirerede type, der altid tænker alt godt igennem og tager tingene stille og roligt. Helene har gået hos mig i nogle måneder på dette tidspunkt, hvor hun begynder at døje rigtig meget med led- og muskelsmerter. Hun er også voldsomt generet af hjernetåge, som er den her følelse af, at man har en osteklokke over hovedet. Hjernetåge er et af de symptomer, jeg selv kæmper ganske meget med i perioder. Det er hukommelses- og koncentrationsbesvær. Det er frygteligt frustrerende, for man kan have følelsen af, at man ved, hvad man vil sige, men kan ikke finde ordene frem. Helene prøver først alverdens tiltag på egen hånd. Vi gør nogle ting rent kost- og livsstilsmæssigt, som hjælper en del, men ikke helt. Så Helene bestiller tid ved lægen, får en henvisning til gynækologen og bliver herefter sat på hormonbehandling. Ret hurtigt mærker Helene en positiv effekt. Hun får det markant bedre. Også på parametre, hun ikke fandt problematiske forinden. Skønt, tænker vi begge, da hun sender mig sms’en med den gode nyhed. Det er sådan, at når man er i forløb hos mig, så har man sessioner på en time ad gangen. Det er der, hvor der aftales og tales om kost, overgangsalder, spisemønstre mm., og så mellem sessionerne har man fri korrespondance over sms og e-mail. Cirka 10 dage senere har vi en session på skærmen, og Helene er frustreret. Hun starter med at fortælle om alt det gode ved behandlingen, men så kommer bagsiden. “Men Gitte, jeg kan ikke styre min appetit - jeg føler mig fuldstændig umættelig”. Jeg har lyst til at spise og spise, og det fylder enormt meget. Jeg har lyst til ALT. Helene har tidligere været overspiser, altså spist for meget på forskellige følelser, situationer og omstændigheder, og det kom hun ud af i forløbet hos mig, men nu var det, som om overspisningen var vendt tilbage for fulde flor. Men ikke pga. følelser, omstændigheder og situationer. Nej, pga. hormonbehandlingen. Så Helenes vægt begyndte selvfølgelig at stige, også selvom hun prøvede at beherske indtaget. Efter godt en måned besluttede Helene sig for at stoppe med hormonbehandlingen. Hun valgte, at selvom hun fik det bedre på nogle områder, var det for hende ikke det værd. Og det er jo en meget individuel beslutning. Helene besøgte lægen, stoppede med behandlingen, og hurtigt blev appetitten reguleret, og her et par måneder senere er Helenes vægt nede igen og også mere end det. Hun er i øvrigt kommet helt i mål med vægten nu.

Nu skal du møde Karen, som er en kvinde i slut-50’erne, der havde passeret menopausen, altså blødningsophør, da hun begyndte i hormonbehandling. Det er sådan, at det er inden for en bestemt hormonel fase af livet, at man kan benytte hormonbehandling. Det vil sige, at du kan blive for gammel til hormonbehandling. Det var Karen lige ved at blive, men grundet de kraftige hedestigninger, hun til stadighed sloges med, blev hun alligevel sat i behandling af hendes læge. Men det virkede ikke. Karens hedestigninger fortsatte, og hun begyndte at få kraftige brystspændinger. “Jeg føler nærmest, jeg er gravid igen”. Karen havde en følelse af, at hendes krop ikke var hendes, og de kraftige brystspændinger var for Karen utålelige. Hun fik også udslæt i den periode, men det vides ikke, om årsagen her var en anden. Men Karen blev sat på en anden form for behandling, men det hjalp ikke. Hendes krop reagerede på samme måde. Så Karen stoppede behandlingen, og det mystiske lige i Karens tilfælde var, at siden hun så stoppede behandlingen, er hedestigningerne væsentligt aftaget. Der var mange inden behandling, der var stadigvæk mange under behandlingen, men nu er de aftaget.

Så hormonbehandling er på mange måder et område, vi ved mere og mere om, og der er heldigvis rigtig mange gode historier også. Det, der er vigtigt efter min mening, er, at man bliver undersøgt ordentligt inden, så man ikke ender som Linda. At man starter op på en lille dosis, så kroppen ikke “overrumples”. Og at man opsøger læge/gynækolog, hvis man ikke føler, det hjælper, eller man mærker bivirkninger. Der findes i dag rigtig mange former for behandling, og bare fordi man reagerer dårligt på en type, betyder det ikke, at man reagerer dårligt på dem alle.

Dertil er det også vigtigt at huske, at symptomer er multifaktorielt betingede og kan være forårsaget eller forværret af andre faktorer, der ikke kræver hormonel behandling.