I dag skal det handle om inflammation og overgangsalderen, for hvad er inflammation, har det nogen betydning for din krop i og omkring overgangsalderen, forværrer det symptomer, og er antiinflammatorisk kost i den forbindelse værd at kigge ind i?
Lad os starte med at forstå inflammation.

Inflammation er en del af kroppens immunforsvar, som aktiveres ved skade, infektion og belastning. Så når du skærer dig i fingeren, render ind i en forkølelse eller er i en stressende periode, så har du et øget inflammationsniveau i kroppen. Det er vigtigt at understrege, at inflammation ikke er farligt. Det er en biologisk proces, ikke en følelse. Du kan ikke mærke det som sådan.

Du har også en anden form for inflammation. Den kalder man lavgradig inflammation, og det er mere en vedvarende tilstand, hvor immunforsvaret ligger let aktiveret over længere tid. Ikke fordi der er en skade eller en infektion som i den tidligere nævnte, som man også kan kalde akut inflammation, men fordi kroppen over tid bliver udsat for en samlet belastning, den ikke helt får lukket ned for igen.

Det kan for eksempel hænge sammen med faktorer som:
for lidt søvn
kronisk stress
øget fedtmasse
lav fysisk aktivitet
og et uhensigtsmæssigt kost- og spisemønster

Man mærker heller ikke lavgradig inflammation. Det er ikke noget, der pludselig blusser op. Det er mere en biologisk baggrundstilstand, som kan påvirke kroppens regulering og robusthed over tid.

Det er denne form, man ofte henviser til, når man taler om livsstil og inflammation. Og det er vigtigt at skelne den fra de hurtige reaktioner, mange oplever efter bestemte fødevarer, som typisk skyldes noget andet end inflammation.

Hvorfor er det relevant i overgangsalderen?
I overgangsalderen ændrer kroppen sin evne til at regulere, blandt andet inflammation, blandt andet fordi østrogenniveauet falder. Østrogen har blandt andet en dæmpende og stabiliserende effekt på flere systemer, herunder immun- og stressrespons. Det betyder, at kroppen reagerer kraftigere end førhen. Den er lidt mere “sart”. Den tåler mindre belastning ad gangen. Og symptomer mærkes tydeligere. Og her taler jeg ikke bare om symptomer fra overgangsalderen, men om symptomer og forskellige påvirkninger i det hele taget. Det betyder ikke, at du som person er blevet sart, eller at din krop ikke tåler noget eller er forkert. Det betyder bare, at den er anderledes end førhen, hvor den “støttede af østrogen”. Kårene er anderledes.

Men der er en vigtig skelnen, som jeg gerne vil understrege. Hvis du får kostrelateret symptomforværring, f.eks. efter rødvin, pasta eller chokolade, er det sjældent lavgradig inflammation. Det er oftest reguleringsreaktioner. Og hvad betyder det så?

Når jeg siger reguleringsreaktion, mener jeg kroppens helt normale, fysiologiske måde at forsøge at holde balance på, når noget påvirker den hurtigt. Kroppen arbejder hele tiden på at regulere temperatur, blodsukker, kredsløb, hormoner og nervesystem, så du er i nogenlunde stabil indre tilstand. Det kalder man homeostase.

Når du for eksempel drikker alkohol, spiser meget sukkerholdigt eller får et stort måltid efter mange timer uden mad, så skal kroppen arbejde hurtigt for at tilpasse sig. Det er en større og mere pludselig belastning end et almindeligt, jævnt måltid, hvor kroppen får energi i et tempo, den kan følge med til. Eller hvor der ikke er elementer, kroppen skal håndtere nu og her, som f.eks. alkohol, som kroppen i princippet ser som gift. Her kommer påvirkningen mere brat, og derfor skal reguleringssystemerne arbejde hurtigere.

Den skal regulere varme, energiomsætning, fordøjelse og hormonrespons. Det er en aktiv proces, og i overgangsalderen er den proces blevet mindre fleksibel, fordi østrogen ikke længere hjælper med at stabilisere systemet. Det betyder helt konkret, at østrogen tidligere har været med til at gøre temperaturregulering, blodsukkerkontrol og stressrespons mere glidende og mindre følsomme over for udsving. Når niveauet falder, reagerer kroppen hurtigere og kraftigere på de samme påvirkninger, som den før håndterede mere ubemærket.

Det betyder, at du mærker det meget mere end førhen. Du kan få varmefornemmelse, uro i kroppen, dårligere søvn, hjertebanken eller føle dig mere træt bagefter. Ikke fordi der opstår inflammation, men fordi kroppen arbejder på højtryk for at skabe balance igen.

Man kan sige, at det ikke er selve fødevaren, der er problemet. Det er det reguleringsarbejde, kroppen skal udføre bagefter, som nu opleves tydeligere end tidligere. Og da vi alle er forskellige, og hormonniveauer ligeså, vil nogle kvinder bemærke, at fødevarereaktionen er voldsommere end andre. Symptomer som følge af kosten er stærkere.

Man kan med andre ord sige, at det i princippet ikke er selve fødevaren, der er problemet. Det er det reguleringsarbejde, kroppen skal udføre bagefter, som nu opleves tydeligere end tidligere.

Kosten spiller en rolle på to måder.

Den første er på lang sigt:
Hvis kostmønstret over tid giver mere fedtmasse, mere uregelmæssig energi og mange uhensigtsmæssige, usunde fødevarevalg, kan det bidrage til øget lavgradig inflammation.

Den anden er her og nu:
Nogle mad- og drikkevarer kan igangsætte symptomer, ikke fordi de skaber inflammation, men fordi de påvirker reguleringen hurtigt.

Skåret ud i pap: Mad og enkelte fødevarevalg er ikke inflammatoriske i sig selv. Derfor kan man heller ikke rigtig sige, at mad er antiinflammatorisk. Men det er der en diættype, der kalder sig.

Antiinflammatorisk kost - et scam?
Når man taler om antiinflammatorisk kost, lyder det ofte, som om der findes en særlig liste af fødevarer, der kan “slukke” inflammation. Så enkelt er det ikke. Der findes ikke enkeltfødevarer, der fjerner inflammation. Det, man i forskningen ser, er, at kostmønstre enten kan belaste reguleringen, altså gøre det sværere for dig at have det godt i kroppen, eller understøtte den.

Det, der kaldes antiinflammatorisk kost, ligner i virkeligheden bare et klassisk, regulerende måltidsmønster, der indeholder grøntsager, fuldkorn, bælgfrugter, fisk, nødder, planteolier og fibre - altså rigtig mad, der mætter og spises regelmæssigt. Det virker ikke, fordi det er “antiinflammatorisk”.

Det virker, fordi kroppen får noget ordentligt at leve af og at køre på. Med andre ord: mere stabil energi, færre store udsving og bedre mæthed. Det giver mindre reguleringsarbejde til kroppen, og det er netop dét, der aflaster de systemer, som i overgangsalderen er blevet mere følsomme.

Derudover giver det mindre behov for kompensation senere.

Så det er ikke de antiinflammatoriske fødevarer - for ingen fødevarer kan som sådan “slukke en inflammatorisk ildebrand”. Og der er heller ikke rigtigt “inflammatoriske fødevarer”.

Men der er kost- og spisemønstre med mange hurtige “hovsa-løsninger”, lav mæthed, fastetilgange (store skift mellem for lidt og for meget) og en meget ultraforarbejdet kost som basis.

Men det skaber en sort-hvid tilgang, der typisk ender i restriktion og endnu mere belastning, særligt hvis du er ligesom mange af de kvinder, jeg taler med, som ender med at overtænke kosten. Så ender man i madstress, og så har vi igen en øget belastning i kroppen.

Så det, der virker i praksis, er i stedet:
3 hensigtsmæssige hovedmåltider med eventuelt et mindre mellemmåltid
Fysisk optimal mæthedsfornemmelse ved hvert måltid
Færre udsving mellem underspisning og overspisning
“Rigtig mad” som basis
En gang imellem nydelsesfødevarer

Og oplever du symptomudslag på enkelte fødevarer, så reducer indtaget af disse i en periode - du kan altid vende tilbage til dem.

Inflammation er væsentligt, men handler om meget mere og andet end kosten.