Kendetegnende for overgangsalderen er, at kroppens kønshormoner ændrer sig i niveau, fordi kroppen ikke længere skal være i stand til at reproducere sig. Det gælder især det kvindelige kønshormon østrogen, som fra 40’erne begynder at svinge og gradvist falde. Det resulterer i blødningsophør (menopausen) og ender på et lavt niveau, typisk i slutningen af 50’erne.

De fleste ved, at disse hormonelle forandringer kan give symptomer som hedestigninger, søvnproblemer og humørmæssige påvirkninger. Men der er et andet og meget vigtigt område, der også bliver påvirket: hjertet og i endnu højere grad kredsløbet.

Østrogen har en afgørende positiv effekt på hjerte-kar-sundheden. Det er forklaringen på, at kvinder før overgangsalderen har en væsentligt lavere risiko for visse hjerte-karsygdomme. Efter overgangsalderen, hvor østrogenniveauet er permanent lavt, er kvinders risikoprofil på linje med mænds. Derfor ser man også, at kvinder i gennemsnit får deres første hjerte-kar-hændelse 7 til 10 år senere end mænd.

Kolesterol og hjerte-karsundhed

Kolesterol er en type fedtstof, som transporteres rundt med blodet i forskellige transportpartikler. Enten LDL eller HDL.

LDL står for Low-Density Lipoprotein.
Det er de partikler, der transporterer kolesterol fra leveren og ud til kroppens væv.

HDL står for High-Density Lipoprotein.
Det er de partikler, der transporterer overskydende kolesterol tilbage til leveren, hvor det kan nedbrydes og udskilles.

Det vil sige, at det ikke er forskellige typer kolesterol, men “køretøjet” (transportpartiklerne) i blodet, der er forskelligt.

Tidligere blev LDL og HDL omtalt som henholdsvis “det dårlige” og “det gode” kolesterol, men i dag ved man, at det handler mere om deres funktion end om, hvorvidt det er godt eller skidt. Derfor går man væk fra det begreb.

LDL transporterer altså kolesterol ud i kroppen, mens HDL hjælper med at transportere overskydende kolesterol tilbage til leveren, så det kan udskilles. Når østrogen falder i forbindelse med overgangsalderen, forskydes balancen, så mængden af LDL-partikler stiger. Det medfører, at der nu kommer en ophobning af disse i blodet, og jo flere der er, jo større er risikoen for, at de aflejres på indersiden af blodkarrenes vægge. Det gør først og fremmest, at blodkarrenes omfang indsnævres, så blodtrykket øges, men værre er det, at risikoen for at skade blodkarene, skabe inflammation og åreforkalkning stiger. For det øger risikoen for blodpropper. En blodprop er, når sådan en klump i en åre river sig løs og sætter sig et sted, hvor den lukker for blodet og kan skabe uoprettelig skade.

Kolesterol aflejres lettere i blodkarrenes væg, skaber inflammation og fører på sigt til åreforkalkning. Blodårerne bliver smallere, og risikoen for blodpropper øges.

Hos lægen måles kolesterol via en blodprøve, hvor man ser på total-kolesterol, LDL, HDL og triglycerider (en anden type fedt). Det er især LDL-niveauet og den samlede risikoprofil, der afgør, om der er behov for behandling. Hvis LDL og den samlede kardiovaskulære risiko vurderes at være forhøjet, behandles man efter de samme retningslinjer som mænd, typisk med statiner, som hæmmer leverens egen produktion af kolesterol og samtidig øger antallet af LDL-receptorer i leveren. Det betyder, at leveren både producerer mindre kolesterol og fjerner mere LDL fra blodet.

Hormonbehandling kan hos nogle kvinder forbedre lipidprofilen, men gives ikke som kolesterolbehandling.

Foruden kolesterol vil jeg kort nævne, at kolesterol blot er en del af hjerte-kar-sundheden.
Østrogen beskytter normalt karvæggen og hjælper den med at bevare sin smidighed. Vi ønsker smidige blodårer, for at hjertet ikke overbelastes, men også fordi det sænker risikoen for blodpropper.

Overgangsalderen og de ændrede hormoner falder ofte sammen med en livsperiode med stort ansvar og pres fra arbejde og familie. Søvnbesvær og træthed er almindelige symptomer, men betyder også, at kroppen ikke får den nødvendige restitution, så hjertet og kredsløbet kan regulere og vedligeholde sig selv. Når det står på over længere tid, kan det påvirke blandt andet blodtryk, kolesterolbalance og den samlede belastning af hjertet.

En anden vigtig faktor er lavgradig inflammation, som er en vedvarende, mild aktivering af immunforsvaret, som ikke giver tydelige symptomer og derfor ofte går ubemærket hen. Med alderen og ved en mindre hensigtsmæssig livsstil kan denne tilstand tiltage. Lavgradig inflammation påvirker karvæggen, gør den mere sårbar og fremmer de processer, hvor kolesterol lettere aflejres. Det øger blodtryk og risiko for blodpropper.

Det er vigtigt at forstå, at disse forandringer ikke sker fra den ene dag til den anden. De udvikler sig gradvist over år. Man siger, at faldet i østrogen accelererer disse ændringer. Men det er de daglige valg, der konstant påvirker blodkar, stofskifte og kroppens regulering. Små belastninger over lang tid øger risikoen, og omvendt kan små forbedringer over tid have en beskyttende effekt.

Det handler ikke om fedtfattigt, men typen af fedt

Hvis du vil forbedre dit kolesteroltal, handler det først og fremmest om kvaliteten af det, du spiser. Ikke bare mængden. Det er mindre vigtigt at “spise fedtfattigt” og mere afgørende, hvilken type fedt du vælger. Reducér indtaget af smør, fede oste, fedt kød og forarbejdet kød, og prioritér i stedet olivenolie, rapsolie, nødder, frø, avocado og fed fisk. Når mættet fedt erstattes med umættet fedt, kan LDL sænkes mærkbart.

Spis fiberrigt

Det er også en fordel at spise flere opløselige fibre. Opløselige fibre binder kolesterol i tarmen og hjælper kroppen med at udskille det i stedet for at genoptage det. Havre og byg, som indeholder beta-glucan, bælgfrugter, loppefrøskaller og frugt som æbler og pærer er gode kilder. Effekten er veldokumenteret og kan sænke LDL med omkring 5-10 procent ved regelmæssigt indtag.

Bevæg dig

Regelmæssig bevægelse spiller ligeledes en væsentlig rolle. Når du får pulsen op flere gange om ugen, sænkes LDL, HDL kan stige, triglycerider falder, og insulinfølsomheden forbedres. Det behøver ikke være ekstrem træning. En daglig rask gåtur på omkring 30 minutter gør en reel forskel over tid.

Mavefedt

Abdominalt fedt påvirker leverens produktion af fedtpartikler i en ugunstig retning. Selv et mindre vægttab på 5-10 procent kan forbedre lipidprofilen betydeligt og mindske belastningen af kredsløbet.

Søvn

Søvn og stressregulering er ofte oversete faktorer. Søvnmangel og vedvarende stress påvirker LDL, triglycerider og blodtryk negativt. Kroppen regulerer fedtstoffer dårligere under kronisk belastning, og det forværrer den samlede risiko.

Drik minimalt

Alkohol bør også holdes på et moderat niveau. Et større indtag kan øge triglyceriderne, belaste leveren og forværre fedtfordelingen.

Kosttilskud kan i nogle tilfælde supplere en sund livsstil. Psyllium og plantesteroler kan bidrage til at sænke LDL, og omega-3 kan være relevant ved forhøjede triglycerider. Men fundamentet er stadig kosten og bevægelsen.