365: Er det overgangsalder eller stress jeg mærker?

Er jeg i overgangsalderen eller er jeg stresset?

Det er et spørgsmål, jeg af og til bliver spurgt om af kvinder mellem 43-63, og det skyldes naturligvis, at det kan være svært at skelne, da mange af generne og symptomerne er ensartede. F.eks. er dårlig søvn en gene fra begge, men vidste du, at du blandt andet kan skelne ved at se på, hvordan din dårlige søvn er?

Så hvorfor er det relevant? Spørger du måske dig selv. Jeg har det jo af pommern til uanset.

Det er relevant, fordi de skal adresseres forskelligt, og det er særligt relevant, hvis du ønsker et vægttab.

Så er du nysgerrig på, om du er stresset eller i overgangsalderen – eller måske begge – så se med klokken 17.30 i dag på Facebook. Det varer 15-20 minutter.

De to tilstande minder meget om hinanden, og der er symptomer, der overlapper og påvirker hinanden, men der er betydningsfulde forskelle.

Lad os starte med at få nogle definitioner på plads.

Hvad er stress?
Stress er kroppens helt naturlige biologiske og psykologiske reaktion, når kravene, enten udefra eller indefra, overstiger de ressourcer, du oplever at have til rådighed.
Det betyder, at stress ikke nødvendigvis handler om, hvor meget du har at se til, men i allerhøjeste grad om, hvordan du oplever det.

Din oplevelse af krav og af, om du kan leve op til dem, er det, der afgør, om din krop opfatter situationen som en trussel. Og hvis den gør det, reagerer dit limbiske system, som blandt andet rummer den del af hjernen, vi sommetider kalder krybdyrhjernen – den ældste del af hjernen – ved at aktivere din stressrespons.

Rent fysiologisk betyder det, at du udskiller adrenalin, får hjertet til at slå hurtigere, blodet strømmer ud til musklerne, vejrtrækningen øges, og du får et mere fokuseret syn.
Alt sammen for, at du hurtigt og effektivt kan reagere.

Det er helt genialt, når du står i en akut situation, hvor du skal handle.
Den respons er meget hurtig nu og her. Hvis stressoren, altså truslen, ikke forsvinder, bliver stressresponsen ved med at være tændt, og så går kroppen over i et mere langvarigt kampberedskab. Det aktiverer noget, der hedder HPA-aksen.
Her udskilles hormonet kortisol, som i starten hjælper dig med at holde tempoet og yde, men som på længere sigt begynder at slide på dig.
Når kroppen er i konstant beredskab, nedprioriteres funktioner som søvn, fordøjelse, immunforsvar og hukommelse, for kroppen kan ikke alt på én gang, og den vægter nu og her overlevelse. Husk på, den er i alarmberedskab, fordi din hjerne tror, du er i fare.
Derfor oplever mange at få maveproblemer, blive småsyge, have svært ved at sove eller koncentrere sig, når de er stressede.

I dag handler stress sjældent om at skulle overleve fysisk, men vores krop reagerer stadig, som den altid har gjort. Det limbiske system kan ikke kende forskel på en reel trussel eller deadlinespres, en bekymring om børnene eller en sur kommentar fra din partner.

Og så aktiveres stressresponsen.

Hvad er overgangsalderen?
Overgangsalderen er den periode i en kvindes liv, hvor hun går fra at kunne reproducere sig (teoretisk set) til ikke længere at have denne evne. Det sker typisk fra begyndelsen og midten af fyrrerne, hvor kroppens produktion af de kvindelige kønshormoner, primært østrogen og progesteron, svinger og falder helt overordnet set. Æggene er ved at slippe op, og æggestokkene bliver mindre modtagelige over for follikelstimulerende hormon (FSH), som sætter cyklus i gang. Når cyklus påvirkes, medfører det en række fysiologiske og psykologiske konsekvenser.

Overgangsalderen slutter først mange år efter, man er ophørt med at bløde, og jeg opdeler den i 3 overordnede stadier:

Perimenopausen, som er perioden op til selve menstruationsophøret, hvor hormonniveauerne begynder at svinge.
Menopausen, som er tidspunktet for den sidste menstruation.
Postmenopausen, som er årene efter, hvor hormonniveauerne skal finde deres nye naturlige leje.

For mange kvinder føles disse år som om, kroppen “skifter gear”. Der er en lang række symptomer og gener – alt fra hedestigninger, søvnproblemer og vægtøgning – til humørsvingninger, koncentrationsbesvær og ændret appetit.
Og selvom det kan være frustrerende, så er det i virkeligheden kroppens måde at tilpasse sig en ny hormonel virkelighed på.

I den forbindelse er der rigtig mange, der oplever, at de ikke længere kan tabe sig på samme måde som tidligere, selvom de spiser og bevæger sig, som de plejer.
Hormonerne spiller ganske enkelt ikke med på samme måde, og selvom du får hormonbehandling for dine symptomer, så hjælper det ikke på vægttabet. Det er jo det, jeg til dagligt hjælper kvinder med og er ekspert i: vægttab i overgangsalderen. Men det er ikke det, det skal handle om i dag.

Pointen er, at overgangsalderen ikke er en sygdom, men derimod en naturlig, biologisk fase i livet. Det betyder ikke, at man bare skal lade sig plage og genere, for der er meget, man kan gøre for at have det bedst muligt.

Så stress handler om nervesystemet og kortisol, og overgangsalderen handler om hormoner og østrogen, hvis vi bare for forståelsens skyld skal gøre det helt tydeligt.

Der er til begge knyttet en række symptomer eller følger, og nu vil jeg gennemgå de enslydende og de forskellige, så du kan begynde at spore dig ind på, hvad der er hvad – og husk også, at du sagtens kan have begge på én gang, men de skal stadig adresseres forskelligt.

Følgende symptomer kan opleves både ved stress og overgangsalderen:

• Urolig søvn
• Hjertebanken eller indre uro
• Humørsvingninger, irritabilitet, grådlabil eller kort lunte
• Koncentrationsbesvær og glemsomhed (“hjernetåge”)
• Træthed og lav energi
• Vægtøgning, især omkring maven
• Lavere sexlyst
• Følelsen af ikke helt at kunne kende sig selv

Følgende symptomer og følger er mere karakteristiske for den enkelte tilstand:

Stress:

• Du føler dig konstant bagud, presset eller utilstrækkelig
• Du har tankemylder, katastrofetanker og svært ved at slappe af
• Du bliver hurtigt overvældet eller får følelsen af, at “alt afhænger af dig”
• Du vågner træt, også efter søvn eller hvile
• Du mærker spændinger i nakke, kæber eller bryst
• Du har svært ved at falde i søvn
• Du får hyppige infektioner eller småsygdomme
• Du har brug for kaffe, sukker eller vin for at “holde dig kørende”
• Du bliver mere kortluntet eller grådlabil end normalt

Overgangsalder:

• Menstruationen bliver uregelmæssig og stopper på sigt
• Du får hedestigninger og nattesved
• Du oplever tørre slimhinder, især i underlivet
• Du mærker ledsmerter, stivhed eller ømme muskler
• Du tager lettere på, selvom du spiser og bevæger dig som før
• Din hud bliver tørrere, og dit hår tyndere
• Din søvnrytme ændres, og du vågner tidligere end normalt
• Du oplever ændret humør uden tydelig årsag (f.eks. svingninger fra dag til dag)

Så igen for at gøre det helt tydeligt: Det ene handler om et nervesystem, der ikke får tryghed og ro nok. Det andet handler om en krop, der er ved at overgå til et nyt stadie af livet, og dette er hormonelt drevet.

Lad mig lige tilføje, at stress også er hormonelt – kortisol er jo et stresshormon, og det produceres af de samme “ingredienser” som dine kønshormoner, så når stress stiger, falder østrogenproduktionen, fordi der ikke er tilstrækkeligt med ingrediens.

Hvorfor ens symptomer, når de har forskellige ophav:
Hvis man lægger mærke til det i de før omtalte symptomer, så kan man godt fornemme forskellen. De lyder ens, men er det ikke helt. Dertil så bruger de på visse områder de samme ingredienser – kroppen tømmes, og det reagerer den ens på.
Men derudover, og det er i virkeligheden det vigtigste, handler begge om, at din krop og hjerne ikke længere reagerer, som de normalt gør. De reagerer dårligere, og det er jo så netop de symptomer, der træder frem. Det hele hænger jo sammen, så f.eks. hvis jeg sover dårligere, oplever jeg også en øget smertefølsomhed. Hvis jeg har koncentrationsbesvær, bliver jeg også lettere irriteret på det, der forstyrrer mig. Hvis jeg binder mere væske, føler jeg mig tung og træt.

Pointen er, at det næppe ville være et symptom, hvis man sov bedre, fik mere overskud og blev stærkere. Så ville det være en fordel, noget man ville tilstræbe. Så fordi man ved begge får det generelt dårligere, og man oplever en forringelse, kan det være svært at se, hvad der er hvad.

Hvad skal jeg gøre?
Uanset om det er det ene eller det andet, så kan du gøre noget. Jeg har jo en del klienter, og de oplever alle væsentlige forbedringer – fordi de taber sig, så de bliver lettere og mere tilfredse med sig selv, men også fordi de bliver sundere. Både rent fysisk og mentalt, og det modvirker stress- og overgangsaldersymptomer helt af sig selv. Netop fordi det hele hænger sammen.
Overordnet kan man sige, at stress handler om, hvad du tænker og derfor føler. Overgangsalderen handler i høj grad om, hvordan du hjælper din krop på vej gennem kost og livsstil (og eventuelt hormonerstatning, hvis du er til det). Men det allerbedste er, at du med fordel kan tage fat på dem alle, men start med kosten, så tankerne og sidst livsstilen. Det er både mest overskueligt og sætter dig godt fra start.

Har du den ikke endnu, så kan du hente min gratis guide, 7 gode råd til vægttab i overgangsalderen her.