284: Er spisning blevet din overspringshandling?

Er spisning blevet din overspringshandling?

Sidder du med en opgave eller i en situation, du i virkeligheden ikke orker, og derfor må der lige lidt spiseligt til? Har du brug for en pause, men sidder alligevel og spiser, mens du taster løs? Eller må du bare have noget, når du kommer hjem om eftermiddagen, inden dit “arbejde nummer to” begynder?

Så har du det (måske), som jeg havde det.

Pludselig kunne bestemte opgaver (særligt om eftermiddagen) kun klares, hvis der var lidt spiseligt til.

Hvis ja, så har du det ligesom jeg selv havde det på et tidspunkt, og derudover kan jeg også fortælle, at det med stor sandsynlighed er blevet værre i takt med overgangsalderen - for det er det, der sker. Ens overskud og energi minimeres, og dermed stiger trangen også til lige at snuppe et eller andet at klare sig på ret markant.
Men det er ikke overgangsalderen, det skal handle så meget om i dag, men selve spisningen som en overspringshandling eller overspisning.

Så overspringsspisning, som jeg bare kalder det fra nu af, hvor du kender mit selvopfundne ord, var noget, jeg selv måtte erkende, at jeg gjorde. Ikke meget, ikke voldsomt, men nok til at det ødelagde mit vægttab. For mig personligt viste det sig som tanken: “Jeg skal lige have noget til at klare denne opgave.” Oftest kom den om eftermiddagen, hvor jeg i forvejen var træt og udkørt, men lige manglede lidt mere, inden jeg kunne holde fri. For det er jo det, der er ved at være selvstændig. Der er en vis grad af fleksibilitet, men der er saftsuseme også nogle ting, der bare ikke kan efterlades til kollegaer eller andre - for der er ikke andre til opgaven.

Nå, men det skal ikke handle om mig, men derimod spisemønsteret - at spise, når du sidder med en opgave eller situation, du ikke kan lide.

For hvad er det egentlig, der sker? Hvis vi nu antager, at du har spist hensigtsmæssigt til de foregående måltider den dag. Så et godt morgenmåltid - ikke noget med lige at springe morgenmaden over, for så er det der, du skal starte med at kigge ift. ikke at opleve denne spisetrang om eftermiddagen. Og en god frokost, hvor du sad ned og spiste. Altså inden vi overhovedet begynder at kigge på det, der sker mentalt, så er vi nødt til at sikre os, at det praktiske, det fysiologiske, er på plads. Så det antager jeg nu.

Og så tilbage til spisemønsteret. Hvad er det, der gør, at du oplever et behov for at lave en overspringshandling lige nu? Du ved jo godt, at opgaven ikke forsvinder. Lad os sige, du har computerarbejde, og noget skal laves. En opgave på en time. Det er ikke uoverskuelig lang tid. Du kender dit arbejde. Du ved formentlig, hvad der skal ske. Hvad er det, der gør opgaven så slem, at den skal klares ved, at du bryder med dit vægttab?

For mig personligt var det i høj grad manglende pauser. Ikke de der almindelige pauser, hvor man går ned i kantinen, men bare et break. Jeg var altid i gang på den ene eller anden måde. Jeg havde altid noget. Altid noget, der lige skulle klares. Jeg effektiviserede alt - også pauser. Også frirum. Du ville (og vil) sjældent høre mig sige: “Jeg holder bare lige en pause” - der vil med stor sandsynlighed være noget, jeg gør imens.

Og i forlængelse heraf: at holde fri. Altså fyraften - og her tænker jeg ikke traditionelt arbejde, men fri. Igennem de seneste mange år har jeg jo haft adskillige kvinder i forløb, og i takt med at jeg er blevet mere og mere specialiseret, og mine priser er steget, har typen af klienter hos mig ændret sig. Jeg har rigtig mange kvinder, der har et meget travlt liv med et arbejde og en stilling, der er krævende. Men de har et “arbejde nummer to”, når de kommer hjem - et hjem, der skal holdes, måske har hun hjemmeboende børn, og så har hun måske en partner, der også “kræver” noget af hende. Hun har for pokker aldrig fri. Heller ikke i weekenderne, for der skal hun også noget.

Det eneste tidspunkt, hun har et break, er når hun spiser noget - også selvom hun gør det stående eller gående. Og det lille break vil kroppen og hjernen gerne have mere af. Særligt i overgangsalderen, så der opstår en stærk lyst til lidt mere eller til at gentage det. Igen og igen.

Nu kom det til at handle meget om tid, travlhed og pauser, og det er mest, fordi det var det, der var gældende for min egen overspringsspisning. Men som med alle de andre 47 forskellige spisemønstre, så kan årsagen være forskellig. Så du har måske ikke travlt og en masse at se til. Men måske er det, du skal lave, uinspirerende eller ustimulerende. For eksempel talte jeg med en klient forleden, som i forbindelse med noget arbejde havde fået tildelt en tasteopgave, som i bund og grund var copy-paste, men skulle laves manuelt. Hun havde både tid og pauser til det, men opgaven var for hende uinteressant. Det kan også være, at du har en samtale, du skal have taget, som du får lyst til at overspringsspise på. Eller vasketøjet. Eller at du simpelthen trænger til at øve dig i at sidde med noget, der er svært, uden at spise.

Overspringsspisning er, når du spiser for at undslippe eller udskyde en bestemt opgave, og forhåbentlig har artiklen ansporet dig til at se lidt nærmere på, hvad der sker i dig, og hvad der kan være årsagen, så du kan begynde at bryde med det.

Hvis du er på Instagram, så følg mig der eller på min hjemmeside her. Inden længe kommer jeg til at dissekere de forskellige mønstre meget mere konkret derinde, så det er et rigtig godt sted at følge med.