KONTAKT

1: Derfor virker din slankekur ikke (og kommer nok aldrig til det)

podcast slankekur Nov 13, 2020
beskrivelse af indholdet for denne episode af podcasten VÆGTVINDER. Derfor virker din slankekur ikke (og kommer nok aldrig til det). De 3hovedårsager til (endnu) et mislykket vægttab.

Lyt artiklen på podcasten VÆGTVINDER via Spotify ved at trykke på playknappen.
Foretrækker du ApplePodcast tryk her.

 

Denne artikel er ældre end et år. Den kan derfor indeholde informationer, links og råd, der ikke længere er gældende.


Har du prøvet at:
a) gå på en slankekur/kostplan uden at tabe dig synderligt?
eller
b) gå på en slankekur/kostplan og tabt dig, men et år senere er alle kiloene kommet tilbage?
eller
c) gå på en slankekur/kostplan og taget på!

Så er det med meget stor sandsynlighed fordi din slankekur eller vægttabsstrategi, har indeholdt mindst én af de tre hovedårsager til et mislykket vægttab.

Langt de fleste vægttabsstrategier - uanset om det er slankekure, kostplaner, kosttrends eller andre diæter - strider nemlig direkte i mod menneskets, og din dermed din, natur og derfor er de dømt til at fejle fra start af.


Hent min gratis guide: "Slip sukkertrangen" ved at trykke her

Kom også med i Facebookfællesskabet "Det varige vægttab" der er en lukket gruppe for kvinder der kæmper med overspisning og vægten. Find gruppen her "Det varige vægttab"


”Jeg har prøvet ’alt’ men der er intet der virker”
”jeg kan åbenbart ikke tabe mig!”
Jeg må være i stykker indeni eller have et dysfunktionelt stofskifte – alle andre kan jo tabe sig .
Jeg har prøvet både at faste, keto, suppekuren, iskuren, atkins sense og alt muligt andet. Det virker ikke for mig”

eller en anden udgave

"Jeg har fået udarbejdet verdens bedste kostplan helt specifikt til mig. Den skulle passe perfekt til mit makronæringsbehov – protein, fedt og kulhydrat. Og der er endda indarbejdet plads til fredagsslik og et glas vin."
Men jeg taber mig ikke, hvad er der galt?

Altså der er ikke noget galt som sådan – ikke med dig i hvert fald.

Der er til gengæld et kæmpe mismatch imellem din valgte vægttabsstrategi og det at være 'menneske'.
Der er helt nøjagtigt 3 hovedårsager og dem kommer jeg ind på om lidt.


Men lad os først lige slå fast hvad jeg mener når jeg siger vægttabstrategi i denne sammenhæng.


Med slankekur, der mener jeg en vægttabsstrategi der enten er en klassisk ugebladsslankekur, der som oftest indebærer at man skal spise rigtig meget af en bestemt fødevare f.eks. suppe, is, frugt, ingefær, chili, chiafrø, grøntsager etc.
Det kan også være  en bestemt form for forberedelse som smoothies eller greenies eller omvendt udelukke hele fødevaregrupper som f.eks. frugt eller mejeriprodukter.

Med en slankekur kan jeg også mene en bestemt kostretning eller kosttendens som f.eks. paleo/stenalderkost, LCHF, Keto, atkins, dukan, south beach hvor man udelukker bestemte fødevarer eller fødevaregrupper.

Generelt kan man her inkludere alle slankestrategier med et navn – også dem man kalder ”livsstilsændring”.
Derudover så har vi under slankekure også kostplaner – kostplaner er, og jeg ved at dette kan virke provokerende for nogle, den næsten mest ekstreme form for slankekur.
De dikterer hvad du skal spise og ofte også hvornår.
Selvom nogle laver dem, hvor man kan vælge f.eks. imellem flere forskellige måltider, så er det stadigvæk nedlagt en bestemmelse af hvad du skal spise -underforstået spiser du ikke det på planen, så taber du dig ikke eller også har du fejlet.

Sidst men ikke mindst, så er der slankekursstrategien hvor man selv opsætter forskellige regler f.eks. jeg må ikke spise kage, jeg skal holde mig fra sukker, jeg må ikke spise efter klokken 18.00, jeg skal springe morgenmad over, jeg må ikke spise mere end 3 måltider, jeg skal spise 6 gange om dagen og så videre


Så altså ugebladsslankekure, vægttabsstrategier med et navn, kostplaner og egne slankeregler er det jeg mener når jeg siger ”slankekur”


Jamen så er der jo ikke noget tilbage. Hvordan skal jeg så tabe mig?
Til det kan jeg sige  Jo der er masser og det er fuldt ud muligt – faktisk er det meget lettere at tabe sig, når man forstår vægttabets natur og når man har nogle gode strategier.

Hvis du har tabt dig på en given slankekur eller kostplan eller strategi men kiloene er kommet tilbage – sorry to say, men så har den altså ikke virket andet end midlertidigt.
Og det er ikke et succesfuldt varigt vægttab.
Et succesfuldt vægttab er, når du har nået din idealvægt som du i øvrigt selv bestemmer hvad er, men som i bund og grund er en vægt du er tilfreds med som stemmer overens med den måde du lever på.

Den ligger fast, kan svinge med et par kilo ,men i det store hele ligger den samme sted når den er opnået både 6 måneder senere 1 år og 10 år.
Der er det et det jeg kalder et succesfuldt vægttab og det er i øvrigt det vi på vægtvinderforløbet arbejder helt målrettet med.


Først og fremmest så kan vi slå fast, at regnestykket der hedder kalorier ind kalorier ud altid passer, så hvis du ikke taber dig så spiser du mere end du forbrænder eller det samme

Der er intet der kan ændre på det.
At der så er 1001 forskellige faktorer der spiller ind på hvor meget du indtager og hvor meget du forbrænder, det er en helt anden side af sagen og den er vigtig.

Der er de faktorer vi ikke umiddelbart kan ændre som f.eks. alder, køn, højde, sygdom, medicin, menstruationscyklus osv.

Og så er der faktorer vi i varierende grad er i stand til at påvirke. Såsom fysisk aktivitet, søvn, stress, etc

Derudover så er der, hvad jeg betragter som det allermest essentielle og det jeg sjældent oplever at nogen kan klare på egen hånd, nemlig det jeg arbejder med, vanerne, mønstrene, overbevisningerne og copingstrategierne som er de egentlige bagvedliggende mekanismer.
Dem der, hvis man får styr på dem, vil tabe sig ”automatisk” da man ikke længere overspiser på følelser eller væltes bagover af sukkertrang, men blot spiser primært for funktion

Men hvis din vægt står stille over en længere periode, så kan vi konstatere at du spiser ligeså meget som du forbrænder. Også selvom slankekuren fortæller dig, at du burde tabe dig fordi den giver dig meget få kalorier at leve for om dagen.

Hvad er det så der sker? og NU kommer vi til essensen, nemlig at de tidligere nævnte slankekursstrategier strider direkte imod menneskets natur og det er stort set umuligt at overholde en slankekurs restriktive regler, retningslinjer hvilket medføre at du spiser udenfor strategien.
Altså når du har efterlevet slankekuren i en periode og det kan være fra et par timer til dage uger hvis du er heldig, så falder du tilbage.
Er du som de fleste af mine deltagere, så vil du ikke bare spise lidt men derimod overspise – altså indtage meget mere end du egentlig har behov for i situationen.

Din slankekur presser dig altså til at overspise
Det kan vi regne ud fordi hvis du ikke taber dig eller tager på efterfølgende, så må der komme kalorier ind et sted. Sandsynligheden for at du har et exceptionelt lavt stofskifte er usandsynligt lille.

Hvordan presser dig ud?
Jo ser du alle de nævnte strategier
Så altså ugebladsslankekure, vægttabsstrategier med et navn, kostplaner og egne slankeregler m.v. består primært af forbud altså fødevarer du ikke må spise.
I de seneste år har særligt stivelse og sukker været for skud, hvor vi tilbage i 90’erne og nullerne var fedtforskrækkede. Det gælder f.eks. keto hvor man spiser minimalt med sukker. Det samme gælder lchf eller de helt ekstreme suppekure eller juicekure.

En kostplan er en slankekur i ekstrem grad. Prøv at overveje hvor restriktiv en kostplan uanset om der er lagt slik ind og alt muligt andet. Så er en kostplan ikke bedre end en ugebladsslankekur, den koster bare mere.

Eller også har de påbud som f.eks. du skal spise 800 g grønt om dagen eller noget ekstrem motion som de fleste bootcamps.

Grund nr 1: forbud ”presser dig til at spise mere” eller forbud frister.
Hvad er der galt med forbud?
Vi ved i dag en masse om menneskets natur og adfærd og vi ved særligt hvad der ikke virker ifbm slankekure. Forbud har modsatrettet effekt. Først og fremmest, så er der en mekanisme i os der gør at så snart noget bliver forbudt, så bliver det ekstra fristende. Du kender det sikkert fra dig selv og særligt for dine børn.

 
Når noget er forbudt, så får det en særlig status OG så sker der det at vi begynder at monitorere (overvåge) vores omgivelser for det særlige helt ubevidst.

 
Lidt ligesom når man enter ønsker at, eller bliver gravid, så ser man pludselig gravide maver, babyer, babysam-forretninger overalt – de var der også før, men nu har de din opmærksomhed.
Og når vi registrerer noget overalt, så får vi helt automatisk, også lyst til det.

På den måde sætter en forbudstrategi dig virkelig op til fiasko.Lad os bruge kage som eksempel:
Jeg må ikke spise kage, det er forbudt, jeg begynder automatisk at scanne mine omgivelser for kage, kage er overalt, jeg får mere lyst til kage. Før eller siden så vil din lyst overmande dig.

Jeg vil dykke ned i hele forbudsmekanismen en anden gang.



Grund nr 2: en slankekur er ikke langtidsholdbar.

"Jeg tabte mig engang 10 kilo på keto det virkede mega godt, men så tog jeg dem på igen."

Der er jeg nød til at sige, at så virkede det altså ikke.Det er essensen af en slankekur. Det er en begrænset periode.

Typisk tænker man 'jeg skal bare lige tabe 15 kilo og så skal jeg bare holde dem væk'.
Hvordan? Får jeg lyst til at spørge? Hvis dit vægttab er bygget op på en begrænset periode, hvor du virkelig ”tager dig sammen” og gør en indsats med masser af forbud og masser ekstrem motion, så har du ikke tilegnet dig en livsstil, nogle vaner og nogle mønstre der gør at du taber dig og holder vægten nede (og jeg hader ordet livsstilsændring, men har ikke et bedre).

 
Det betyder at når den ekstreme kur er slut og målet er nået, så vender du tilbage til dine gamle vaner - det er det eneste du kan. Er du overspiser, eller spiser du på dine følelser i en ekstrem grad, så vil sådan en periode med stor sandsynlighed have gjort dine overspisningsepisoder værre. Underspisning som det er, medfører nemlig overspisning, men det er en anden dag vi må tage det.

En slankekursstrategi, der skal give resultat over en begrænset periode, for at du kan derefter kommer tilbage til det gamle, er IKKE opskriften på et succesfuldt vægttab.
Vores hjerner er egentlig ret simple hvad det angår – den går tilbage til det du kender og det du kender er det der gav dig ekstra kilo i forvejen. Man lærer ikke at leve hensigtsmæssigt på en kortsigtet plan – det er ikke sådan at man magisk tilegner sig denne kompetence.
”Når jeg har tabt mig så skal jeg bare holde det” - Hvordan? Du har jo ikke lært det.


Derfor kan jeg ikke understrege nok, hvor vigtigt det er at din vægttabsstrategi ikke alene giver dig en plan uden forbud, men også giver dig en skabelon du kan følge for altid.
 Hent min gratis guide ”Slip sukkertrangen” . Der får du en god start på et vægttab der ikke bare er periodisk, men rent faktisk holdbart


Grund Nr. 3: Hvis vægttabsstrategien er en overfladisk symptombehandling på dybereliggende dysfunktionelle spisemønstre, madvaner og copingstrategier

Denne bliver ofte overset og er i mine øjne noget af det vigtigste. Nemlig at de bagvedliggende spisemekanismer ikke adresseres i vægttabsstrategien.
Hvis du f.eks. spiser på dine følelser eksempelvis stress, tristhed, i bestemte situationer hjemmearbejde, familiefest eller alene hjemme, snacker helt vildt om eftermiddagen eller aftenen når sidder i sofaen.
Hvis du føler, at du i perioder ikke kan kontrollere din spisning, ikke stopper før posen er tom og rammes af negativ selvsnak – så kan alverdens slankekure være nok så perfekte, så kommer de aldrig til at virke. Heller ikke en spiseskabelon som vægtvinder kan i disse tilfælde stå alene.


Fordi en plan giver dig ikke værktøjerne, ændringerne og hjælpen til at leve i det nogle kalder det ”fedmefremmende samfund” – hvordan skulle den kunne det? 

Uanset hvordan vi vender og drejer det, så hjælper en kostplan, en slankekur eller en forbudsstrategi dig ikke med ikke at få lyst til fødevaren (tværtimod har vi lige konstateret).
Den hjælper dig ikke til at lære at regulere sult og mæthed eller føle det, den hjælper dig ikke med at spise hensigtsmæssigt henover julen.
Den hjælper dig ikke med ikke at spise på dine følelser (jo måske midlertidigt, men hvad er det nu lige der sker når vi presser låget ned over en trykkoger?). Den hjælper dig ikke med din sukkertrang, med dine uhensigtsmæssige spisemønstre, med din eftermiddagssnacking eller aftenslikkeri.
Den fortæller dig hvad du skal spise og ikke mere end det.

Hvis det er nok til at du taber dig, så var det sket sidste gang du forsøgte eller forrige gang eller gangen før (you get the picture).

Det at få ændret mønstrene, mekanismerne bag kræver særlige strategier der har utrolig lidt med maden, at gøre og er også derfor at kostvejledning eller en traditionel diætist sjældent kan hjælpe dig her. Du har ikke brug for en der fortæller dig hvad du skal spise eller hvornår, hvis det var så simpelt havde ingen det problem. Så havde du i øvrigt nok også gjort det, og havde du gjort det læste du formentligt ikke med.

Hvis den strategi du planlægger at bruge:
1 indeholder forbud.

2) er et kortsigtet strategi (kend den på ”jeg skal bare lige gøre sådan her indtil jeg har nået mit mål”)

3) Ikke adresserer de bagvedliggende spiseårsager (og det er der ikke nogle slankekure der gør)

Så kommer du med 97% sandsynlighed til at
a) aldrig tabe dig
b) tabe dig og tage det på igen
Begge dele med spildte kræfter, ringere vaner, mere overspisning og mindre selvværd til følge.

Hvordan ved du det er 97% - fordi 97% af alle der går på traditionel slankekur eller kostplan mislykkedes pga ovennævnte.

Jamen, hvis der ikke er forbud, hvordan skal jeg så tabe mig.
Det er heldigvis fuldt ud muligt.
Også ganske effektivt.

Det tager vi en anden gang, men hvis du ikke kan vente så gå ind og hent guiden der er linket til.

Hent min gratis guide: "Slip sukkertrangen" ved at trykke her