KONTAKT

🎧 Episode 11: Sunde fødevarer der feder - 'de sunde fælder' der spænder ben for dit vægttab.

podcast sundhed vægttab Jan 28, 2021

 Podcasten VÆGTVINDER findes også på din foretrukne podcast-lyttested som f.eks. I-tunes, Spotify mv. Søg blot efter 'VÆGTVINDER' 

Har du nogensinde tænkt over at bare fordi noget er sundt betyder det ikke at det nødvendigvis også er slankende?

Det er en meget vigtig skelnen, som forårsager en del vægttabsfælder, hvor du bliver 'snydt' til at tro at du spiser 'slankende' men i virkeligheden forholder det sig sådan at det er 'fedende'

I dag gennemgår jeg de 5 fødevarer/fødevaregrupper jeg oftest ser at folk spiser i god tro, men som de med fordel kunne skifte ud med noget andet hvis et vægttab er målet.

Link til VÆGTVINDER 2021 årets vægttabsforløb tryk her
Bemærk: der er kun åbent for tilmelding indtil 4. februar 2021 kl. 21.59

Det blev der sagt:
(Transkription af udsendelsen)

Hej og velkommen til podcasten VÆGTVINDER, jeg er din vært Gitte Boesen Vægttabsmentor og Vanecoach

Inden vi dykker ned i denne udsendelse
Så vil jeg lige gøre dig opmærksom på, at der lige nu – altså lige nu hvor denne episode udgives, er åbent for tilmelding til årets vægttabsforløb VÆGTVINDER 2021. Der er kun åbent for tilmelding indtil torsdag d. 4 februar kl. 21.59.

VÆGTVINDER er mit 12-ugers online vægttabsforløb, hvor du opnår et varigt vægttab og skaber et liv uden overspisning.

Deltagerne taber et sted imellem 8-12 kilo på de 12 uger i gennemsnit, men de forstsætter vægttabet efterfølgende fordi de får styr på de bagvedliggende mekanismer som:
- spisning på følelser som rastløshed, ensomhed, tristhed, glæde
- stressspisning og impulsspisning 
- overspisning (når du spiser mere end du har et fysisk behov for og føler at, du i perioder ikke kan styre det)
- uhensigtsmæssige spisemønstre og vaner

Og sidst men ikke mindst sukkertrangen!

VÆGTVINDER er et målrettet trin-for-trin forløb, der transformerer dig fra usikker og overvældet mhp vægten til klarsynet, målrettet og stensikker. Jeg er med dig LIVE hele vejen og vi har et motto: én gang vægtvinder, altid vægtvinder.

Du kan læse mere på gitteboesen.nu/vv2021 eller se linket i episodebeskrivelsen
.

Nu kom vi lige lidt ud på et sidespor, så for god ordens skyld taler vi i dag om sunde fødevarer der feder.

Før end vi overhovedet kan tale sundhed, så skal vi først lige være enige om hvad sundhed egentlig betyder, for det er faktisk et enormt ’fluffy’ begreb.

I ordbogen står der: ’dét at være i god helbredstilstand’
Men hvad betyder det egentlig? Altså sådan helt konkret?

Ifølge WHO

"Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velvære, og ikke blot fravær af sygdom, smerter eller andre skavanker… Sundhed er et positivt begreb, der understreger sociale og personlige ressourcer, såvel som fysisk kapacitet."

Da jeg spurgte om dette, altså hvad sundhed er for dig, på min Mandagslive som jeg afholder, sjovt nok, hver mandag aften klokken 20.30, fik jeg forskellige svar og jeg har bare lige taget et par tilfældige, for der kom virkelig mange gode.

julie Skjold kommenterede overskud
Birgit Skaarup Poulsen skrev: har det godt, glad og tilfreds med sig selv
Tianna Lindbjerg kommenterede: selvværd
Gina bentzen skrev ’velvære’
Pia Linda Hansen skrev i balance


Så lidt forskelligt.

Og du skal da heller ikke slippe for min egen definition, for jeg kan ikke spørge andre, uden selv at have tænkt over det

”Sundhed er en væren i verden hvor fysisk og mental trivsel ikke står i vejen for de mål man sætter”

Men lagde du mærke til noget interessant?

Ikke i et af de steder står der noget som helst om vægten og alligevel er det vægt eller en slank person de fleste tænker på når de forestiller sig et sundt menneske. Det har man faktisk bevist igennem studier at vi er mere tilbøjelige til at tænke at et slank menneske er sundt og en overvægtig person dermed er usund.


Men det er altså ikke det samme,
Du er ikke nødvendigvis sund fordi du er slank og du er ikke nødvendigvis usund fordi du ikke er slank OG for lige at understreg pointen.

Du kan sagtens være sund og overvægtig.
Forleden da Danmark spillede i mod Congo i håndbold havde de en meget atypisk stregspiller, Gauthier Mvumbi Thierry med. En stor mand som de fleste vil betegne som værende overvægtig. Men i god form, må vi antage og muligvis også sund.

Muligvis for vi kender ikke hans mentale trivsel.

Jeg vil lige tilføje at det altså ikke er fordi jeg ser håndbold, men fordi min mand ser det og kender du det når du sidder ved computeren og arbejder og du måske er ved at være liiidt træt? Så kan sådan en håndboldkamp pludselig virke helt vildt spændende.

Nå men omvendt kan du også sagtens være slank/tynd og usund. Har du egentlig hørt om begrebet ’tyndfed’ som er når man er tynd men kroppens fedtprocent stadigvæk er så høj eller man har så lidt muskelmasse at man betegnes som fed fordi ratioen er så stor?.
Jeg kender også masser af kvinder der er slanke men lever et usundt liv på f.eks. kaffe og smøger eller sulter sig selv.

Så sund og slank er ikke det samme og det er vigtigt at have in mente i det vi nu skal igennem for det kan ellers let komme til at snyde os.

Derfor i dag vil jeg nu gennemgå nogle fødevarer som er sunde, men IKKE slankende.

Nogle fødevarer eller tilsætningsstoffer som er slankende, men ikke sunde

Derfor kan slankekure også synes gode, men de er vi i virkeligheden skadelige for sundheden.

Så lad os dykke ned i det.

Vi starter med de sunde fødevarer.

Her finder vi eksempelvis nødder, kerner og frø. Mandler er faktisk kerner men betegnes ofte som nødder, men det er nu og uvæsentligt lige i denne sammenhæng
De indeholder generelt en masse helbredsøgende fedtstoffer (olier) og vitaminer herunder e- og b vitamin som blandt andet er antioxiderende, magnesium mv.
Helt sikkert en sund spise.

Men, de indeholder ligeså mange kalorier som chokolade et sted omkring 5-600 kalorier afhængig af type

Det betyder rent praktisk, at hvis vi ser på vægttabsvippen, eller kalorieregnskabet. kalorier ind, kalorier ud så fylder 100 g nødder ligeså meget som 100 g chokolade.
Kalorier er betegnelsen for den energi der er i maden og drikkelsen og det sætter du op i mod det du forbrænder over en periode f.eks. et døgn. Så hvis du indtager flere kalorier end du forbrænder, så tager du fedt på og indtager du færre eler forbrænder mere end du taber så taber du fedt.

Det er regnestykket, sådan ser det altdi ud – så er der hunredevis af faktorer der spiller ind, men det ændrer ikke på hvorfår du hhv taber dig eller tager på.
Så i forhold til vippen så har du altså kalorier indtaget på den ene side og kalorier forbrændt på den anden side (og du forbrænder kalorier hele døgnet rundt) også når du sover
Gå evt tilbage til episode 2 af VÆGTVINDER podcasten, der gennemgår jeg vægttab, ernæring og forbrænding.

Nå men de her 500-600 kalorier som hhv 100 g nødder eller chokolade indeholder er altså det samme, som en  almindelig portion sund aftensmad efter VÆGTVINDER-spiseskabelonen eller en typisk anden fornuftig vægttabsstrategi.

puhhh, så troede man lige at man bare lige tog en snack. Og jeg ved ikke med dig men 100g mandler – de ryger hurtigt ned og det kan 200g altså også – uden nogen synderlig mæthedsfornemmelse.
I modsætning til f.eks. et måltid efter VÆGTVINDER-spiseskabelonen der giver god mæthed og energi

Vi kan også lave en anden udgave af vippe nhvor vi har en portion efter VÆGTVINDER-spiseskabelonen her på den ene side og så 100g mandler på den anden – så står den lige, eller 120 g chokolade for der er faktisk færre kalorier i chokolade end lige mandler.

Betyder det så at du ikke skal spise nødder, mandler og frø – nej da! Men hvis du søger et vægttab kan du med fordel skrue lidt ned for indtagelsen og så er det vigtigt at man ved det.
Jeg går ikke ind for kalorietælling eller at man kender kalorieindholdet på alle fødevarer, men sådan noget som at mandler og nødder indeholder mange kalorier er godt at vide.
Derfor skal det med her i udsendelsen.
og derudover… så er nødder også en af de fødevarer vi ofte kan spise meget af – ikke sandt?

Sådan en blanding nødder og tørret frugt – wauw hvor har jeg spist meget af det. Kender du studenterblanding?

Lad os prøve at putte noget andet op i stedet:

Laks.
Laks er fisk, fisk er virkelig sundt og det er ikke uden grund at man bliver anbefalet at spise fisk 2 gange om ugen. Der er blandt andet omega 3, d-vitamin og så er det jo en god proteinkilde

Men laks er også det vi kalder en fed fisk, med meget olie. Den indeholder omkring 190-200 kalorier pr 100 g.
Til sammenligning er der omkring 85 i torsk som betegnes som mager fisk eller hvid fisk.
Andre fede fisk er  sild, makrel, hellefisk og ørred


Andre magre fisk er sej, torsk, rødspætte, rødfisk, kuller, kulmule og skrubbe

Så hvis vi tager vores vippe igen så kan der altså ligge 2,5 gange så meget torsk som laks.

Betyder det at du ikke skal spise laks?
Nej, igen er svaret ikke forbud, men en hensigtsmæssig tilgang.
Hvis du søger et vægttab kan du med fordel vælge nogle af de lidt mere magre fisketyper. Bland det og gå efter sæsonens fisk

Så har vi avokado.
Avokado, som i øvrigt er en frugt, som også smager rigtig godt og er sund fordi den er rig på gode olier og mineraler.
Men avokado indeholder 160 kalorier hvorimod der eksempelvis er 75 i ærter og tager vi brocolli er vi nede på 34.

Betyder det så at du skal undvære avokado – og nu kunne det være virkelig fedt hvis du sagde nej højt ud i luften derhjemme – det gjorde jeg forleden da jeg blev suget ind i en podcast, som omhandlede noget helt andet nemlig arbejdet som selvstændig. Værten stillede et spørgsmål og højt råbte jeg bare ’nej’- heldigvis var jeg alene

Men altså spiser du en stor avokado om dagen som vejer et sted mellem 150-200 gram så får du 300 kalorier og hvis du så tilmed tænkte at det hjælper dig med at vægttab, så er vi ude i en fælde.

For som du husker 300 kalorier er et halvt måltid efter VÆGTVINDER-spiseskabelonen.

Jeg havde på et tidspunkt en klient der spise en avokado om dagen og som gerne ville tabe sig. Hun anede ikke at avokado var rig på kalorier.
Det eneste hun gjorde til at starte med var at tage avokadoen ud af hendes daglige kost og sætte ind med en gå-tur i hendes frokostpause (hun var selvstændig) hun tabte sig forholdsvist hurtigt de første 6 kilo.

Jeg hjælper kvinder med at opnå et varigt vægttab og et liv uden overspisning.
Hvis du har fulgt mig lidt, så har du hørt mig sige på forskellige måder at det svære i et vægttab ikke er alt finde ud af hvad du skal putte på tallerkenen.

Det svære i et vægttab er:
- ikke at sidde med chokolade, slik eller snacks når man lander i sofaen om aftenen og har brug for ’noget’
- ikke at tømme børnenes pålægschokolade når de er puttet og man er træt og udkørt.
- ikke at spise 2 eller 3 portioner af den lækre pastaret, som man bare elsker.
- ikke at spise den tørre torsdagskage på jobbet, som du egentlig ikke finder specielt spændende, men som du ikke lade være fordi ’nu er den der’ og den er faktisk svær at få ud af tankerne
- ikke at smøre et par rundenom når du kommer træt hjem fra arbejde eller eftermiddag banke på og der er ’for’ lang tid til aftensmad..
- at vælge grøntsagsstænger, når det eneste du har lyst til er den plade chokolade der ligger i skuffen.
-Ikke at søge noget at spise når ensomheden, rastløsheden eller kedsomheden presser sig på.
-ikke at sige okay, det er også virkelig lige vejr til varm kakao og flødeskum – for femte dag i træk
-ikke at spise for at dulme fysiske smerter som f.eks ondt i ryggen.
- ikke at pendulere mellem computer og køleskab imens man arbejder hjemmefra som følge af coronarestriktioner.

Det er det svære og det der hører til den del af min ekspertise der dækker spisning på følelser, uhensigtsmæssige spisemønstre, madvaner og overspisning.
Men det er klart at hvis man ikke ved, at avokado er rigtig kalorierrig så er det ekstra ekstra svært, så derfor tager jeg det med på denne episode så du nu er bedre rustet til dit varige vægttab.

Så er vi nået til banan.
Banan er supernemt at spise, smager dejligt og indeholder kalium og på et tidspunkt blev det hypet som en god træningsspise. Lad os bare holde os til at det en god spise – for det er det.

Men banan ligger også oppe i den høje ende af skalaen i forhold til andre frugter med 85 kalorier pr 100 g. Det er omkring dobbelt så meget som mange andre frugter herunder bærarter og meloner.
Papaya og kakifrugt er også fede frugter, men dem formoder jeg ikke du spiser så ofte som banan.

Og som rosinen i pølseenden har vi…. ROSINER haha mor-humor. Rosiner og andre tørrede frugter.
Når frugter tørres øget kalorieindholdet betydeligt pr 100 gram hvilket betyder at du med fordel lige kan være opmærksom på hvor ofte du drysser en håndfuld tørret frugt ud over din skyr eller skir som nogen siger at du rigtigt udtales. Skyr – skir. Potato potato du er med.

Der er cirka 300 kalorier på 100 g i rosiner og andre tørrede frugter ligger +/- 50 for de fleste. Det er – hvis vi lige sammenligner med VÆGTVINDER-måltidet et halvt måltid.

Så kære du der lytter med.
For god ordens skyld så gentager jeg lige:
De sunde fødevarer der feder jeg i dag har gennemgået skal du ikke tage ud af din kost – en varieret kost med lidt fra alle hylder (nogle lidt mere end andre) er en god kost. Men har du nu spist gange mange mandler eller bananer. Haft avokado som en fast frokostgrøntsag elle spist tørrede frugter til snack, så kan du med fordel måske skrue lidt ind og erstatte med noget andet lidt mindre kalorierrigt.

På VÆGTVINDER-forløbet bliver du guidet igennem det hele, du får blandt andet den førnævte VÆGTVINDER-spiseskabelon som også indeholder liste med alle de gænse fødevarer så du aldrig kommer til at falde i en af disse fælder hvor du tror at du spiser slankende.
Men der er kun åbent for tilmelding til årets vægttabsforløb VÆGTVINDER 2021 nu i denne uge – altså frem til næste torsdag d. 4 februar kl. 21.59.
Du kan læse mere på gitteboesen.nu/vv2021 eller se linket i episodebeskrivelsen


Tak fordi du lytter med – du er værdsat og husk. Skriv endelig hvis du har noget du ønsker jeg skal tage op som emne evt noget der udfordrer dig.

Podcasten vægtvinder er til for at hjælpe dig opnår et varigt vægttab og et liv uden overspisning.

 

Få tilsendt min GRATIS guide 'Slip Sukkertrangen'

Slip sukkertrangen er en 7-dages mailguide der giver dig forståelsen for hvorfor uimodståelig sukkertrang opstår og hvad du kan gøre ved den på egen hånd.
Indtast navn og e-mailadresse og få den tilsendt med det samme - kvit og frit.

Du tilmeldes samtidig mit nyhedsbrev med gode råd og vægttabsvejledning der virker. Det er ligeledes gratis og kan afmeldes ved blot et enkelt klik.