Kontakt

🎧 Episode 17: Kræsent barn? Sådan skaber du madmod og madro omkring måltiderne.

børn kræsen podcast spisemønstre vaner Mar 11, 2021

Podcasten VÆGTVINDER findes også på din foretrukne podcast-lyttested som f.eks. I-tunes, Spotify mv. Søg blot efter 'VÆGTVINDER' 

- Hvorfor spiser han ikke noget? Her i familien er vi da madglade.
- Kom nu, du skal lige smage.
- Tre bidder mere, så må du gå
- Hvis du ikke spiser dine grøntsager, så får du ingen dessert.
- Nu har jeg stået og brugt tid på at lave mad og så vil du ikke engang smage?

Kunne du genkende dig selv i nogle af disse sætninger? Du kan måske ligefrem fornemme frustrationerne?
Så er dette afsnit af podcasten VÆGTVINDER lige noget for dig, for i dag handler det om kræsenhed og hvordan vi som forældre kan hjælpe vores børn med at spise en mere varieret kost.

Hent din gratis guide 'Slip sukkertrangen' ved at trykke her. 

Transskription af episoden:
Sikke et emne vi skal dykke ned i her i dag, men inden vi dykker ned i det, så lad mig lige introducere mig selv.
Jeg er Gitte Boesen Vægttabsmentor og vanecoach. Jeg hjælper kvinder med at opnå et varigt vægttab og et liv uden overspisning, så de kan opleve glæde, ro og tilfredshed ved egen krop og sind.

Du er lige nu tunet ind på podcasten VÆGTVINDER med selvsamme mål

Men kræsenhed! Det er et omfangsrigt emne som også er meget følsomt for mange. Særligt hvis man kæmper med kræsne børn. For det er en kamp.
Eller det bliver ofte til en kamp der ikke er befordrende for hverken store eller små.
Man vil jo for pokker bare ens unger det godt! Hvorfor filan vil de ikke bare spise – det gør alle andre børn jo.... eller gør de?

Frustrationer og forhandlinger
- Hvorfor spiser han ikke noget? Her i familien er vi da madglade.
- Kom nu, du skal lige smage.
- Tre bidder mere, så må du gå
- Hvis du ikke spiser dine grøntsager, så får du ingen dessert.
- Nu har jeg stået og brugt tid på at lave mad og så vil du ikke engang smage?

Kunne du genkende dig selv i nogen af disse sætninger? Du kan måske ligefrem fornemme frustrationerne?
Så er dette afsnit af podcasten VÆGTVINDER lige noget for dig og jeg vil sige på forhånd, at du skal huske, at du har gjort/ gør dit bedste.
Så hvis du, imens du lytter med i dag, tænker ’ åhhhh nej, så er det skisme da klart at mine børn er så kræsne, så husk at det kan ændres – også selvom de er store.


Inden vi dykker ned i det, vil jeg understrege at jeg på ingen måder er børne- eller opdragelses ekspert, men jeg ved meget om mad, vaner, tanker og de forhold vi skaber og opbygger omkring spisning.
Mange af dem grundlægges i barndommen og ungdommen. I min uddannelse som Vanecoach har vi arbejdet en del med netop de signaler vi sender til børn som kan være afgørende for deres færd omkring mad.


Episoden i dag er lavet ud fra den videnskab og de ressourcer der er på området på nuværende tidspunkt og i episodenoterne kan du finde links til nogle gode bøger og artikler på området.

Først skal vi have fat i børns naturlige spiseadfærd – den er nemlig ikke som os voksnes og her opstår ofte de første udfordringer.

Vi er alle født intuitive spisere og spiser kun når vi har lyst de første år af livet – optimalt set forblev vi alle intuitive spisere for i så fald ville du ikke have problemer med vægten, da du intuitivt spiser hvad du har behov for - ikke mere eller mindre.
Men blandt andet institutionslivet, vennekredsen, sociale medier og ikke mindst familien gør ,at den intuitive spisning fortrænges og social samt følelsesmæssig spisning tager over.

Den fortrænges, men forsvinder ikke og den kan altså genfindes!

Dernæst så er det almindeligt at børn omkring 2-3 årsalderen bliver mad-skeptiske og endda neofobiske og her er det supervigtigt at vi som forældre agerer på en måde der hjælper dem igennem dette stadie – i stedet for, uintentionelt, at gøre ondt værre.

Hvor vi voksne gerne spiser en mundfuld med blandede fødevarer, kan de fleste børn lide maden adskilt.

Hvor vi voksne gerne spiser et måltid med forskellige fødevarer er det almindeligt for børn at spise én slags fødevare til et måltid, et andet til det næste osv.
Betyder det at vi kun skal servere en slags mad? Nej, men spiser dit barn kun én slags er det altså helt almindeligt.

Det er heller ikke sikkert at dit barn er sultent når du/I er
Min ældste datter på 4 har glubende appetit om aftenen og ingen om morgenen

Min søn derimod skal have noget i maven med det samme han vågner og spiser minimalt til aftensmad.

Begge spisemønstre er helt i orden.

Hvis dit barn vokser og trives som det skal, så er der umiddelbart ingen grund til bekymring. Du ser formentlig ikke alt hvad dit barn spiser i institutionen, hos andre osv.
Ikke sjældent hører jeg ” i børnehaven er det intet problem, der spiser hun alt… men herhjemme? Der vil hun kun have rugbrødsmadder."


Det jeg siger nu kan lyde provokerende, men det er ment godt. Kræsenhed er tillært og ofte tillært i hjemmet, men det gode er at det kan aflæres.
Det tager tid, måske måneder men det er muligt og indsatsen nu vil gavne dig og dit barn.

Vi er rigtig mange der – af den bedste vilje – har gjort vores børn en kæmpe bjørnetjeneste. Det kan vist roligt sige at det gælder ikke bare med mad og spisning. Det er en del af det at være forældre.
Så hvis du igennem udsendelsen her får en ’aha’ oplevelse og opdager at du - ligesom jeg og så mange andre – nok skal ændre tilgang når det kommer til det med maden og dine børn. Så mød dig selv med venlighed. Du kunne ikke vide bedre.
Ikke noget med at skælde dig selv ud.
Tryk pyt og så sæt alt ind på at ændre det fremadrettet.


Jeg taler i udsendelsen om grøntsager, for det er oftest disse der volder problemer. Men det kunne også være kødet. Uanset hvilken fødevaretype er samme regler gældende.

Og så husk den til altid gældende regel som forældre: Du går foran som det bedste eksempel.

Vi starter med at tage fat på det vi ikke skal gøre når vi har et kræsent barn – og bare rolig jeg kommer til hvad du med fordel kan gøre bagefter.

1) Lad være med at kalde barnet kræsen.
Det giver dem en identitet og understøtter en kræsen-adfærd. Derudover bliver det også din overbevisning og indirekte signalere du til dit barn at det er kræsent

Lad også være med at advare andre om at dit barn er kræsent. Ofte kan en fremmed, der ikke ser dit barn som kræsent, bidrage til mere mad-mod
Men hvad skal jeg så kalde det? Ingenting – ingenting foran dit barn i hvert fald. Bare kald dit barn som du plejer ved navn eller kælenavn

2) Tal så lidt om maden som muligt.
De fleste har haft et overdrevet fokus og talt aaaalt for meget om mad, spisning, kræsenhed mv – barn og voksne er trætte af det nu. Jo mere du taler om f.eks. det gode og sunde i grøntsager jo større aversioner vil du frembringe.

3) Tag følelserne og egenskaberne ud af sproget omkring mad til at starte med.
I stedet for så skal vi have lækker kylling med en masse sund og sprød salat.

Forsøg har vist, at det virker modsat på vores børn når vi omtaler noget med følelser eller egenskaber. Barnet danner selv sin egen holdning, som du fint kan spørge ind til – senere!

4) Tal om alt andet end mad og spisning ved bordet til at starte med

5) Hold ikke øje med dit barns tallerken.
Kommenter ikke på hvad der øses op, hvor meget eller hvor lidt.

6) Pres ikke dit barn til at spise bestemte fødevarer
Pres vil have en kontraproduktiv effekt.

7) Ros heller ikke hvis barnet spiser op – forhold dig neutral.

8) Forhandl ikke om og med maden.
Sig ikke, 'hvis du spiser dine grøntsager så får du en is' eller 'hvis du ikke spiser dine frikadeller får du ingen dessert'.

Prøv at tænk over hvordan dette kan lære barnet at spise for at få mere at spise.
Enten er der dessert eller også er der ikke – uanset mængden af spist aftensmand.
Du kan også servere desserten før eller under maden, så den ikke får særlig status – ligeså snart noget får særlig status bliver det eftertragtet og det har isen eller hvad det nu er, ikke behov for at være.

9) Skjul ikke grøntsagerne.
Det er der 2 årsager til:

Hvis dit barn opdager at du skjuler grøntsagerne er det et tillidsbrud – og særligt hvis det er et emne i har talt meget om, så der er store følelser i det. Det vil ødelægge langt mere end det gavner

Du ønsker at dit barn skal lære at spise grønt – det gør det ikke ved at det bliver skjult.

Okay og okay ’kloge-Åge-Gitte’, nu sidder jeg med en lidt træls smag i munden og aner ikke hvad jeg så skal gøre?

Det er det vi skal have fat på nu.
Vi skal nemlig have genetableret tilliden til barnets egen mavefornemmelse, at det ikke er farligt at smage og spise mad og tillid til dig som ’madmor’.

Børn er som udgangspunkt ikke kræsne pga af smagen i maden (medmindre det er en stærk karakteristisk smag), men fordi der er skabt aversioner imod fødevaren af forskellige årsager.

Det er godt for dem kan vi ændre.


Et barn skal smage på maden flere gange inden smagsløgene vænner sig, men du må ikke tvinge dit barn til at smage (det skal selv have lyst).

'Fedt nok Gitte, det sker så aldrig.'
Intet er lovet, men folk der er meget klogere end mig på børn og kræsenhed erfarer at det sker, men det tager tid og det kræver at du ikke giver efter.

Overordnet så skal vi have taget magien ud af de fødevarer der spises og så skal vi have hævet værdien for de fødevarer der ikke bliver spist – som f.eks. grøntsager. Man kan sige at de skal kalibreres eller neutraliseres

Hvordan gør jeg så det?
Jo det gør du ved ikke at beskrive maden med andet end det det er

Så i stedet for at sige uhmmm hvor er det bare superlækkert med dejlig broccoli så bare sig: nu skal vi have broccoli.
eller endnu bedre spørg anderledes ind til maden, men ikke lige med det samme og afhængig af alder.
Spørg f.eks. hvilken farve har broccolien, hvordan fornemmes den i munden, hvad ligner det osv.


Til at starte med skal dit barn have genopbygget tilliden og roen og troen på at det ikke pludselig tvinges til at spise.

Så i stedet for: 'Her lille Anna, vil du ikke have en dejlig, sund, sprød gulerod så du kan blive hurtig og stærk?'

Så kan du sige, 'vil du have en gulerod?'
Eller endnu bedre.
Bare stil et glas med gulerødder og er der behov for at sige noget så sig. Jeg har sat et glas gulerødder, du bestemmer selv om du har lyst til en.


Og så luk den der.

Ikke noget med. Er du sikker? Kom nu… Du skal have noget at spise.

Lad dit barn blive sulten.
Undlad at gå og små-snacke hele dagen.
Som Anne Gaardmand så klogt siger: sult er det bedste krydderi. Jo mere sultne vi er jo bedre smager maden og jo mere har man mod på at smage.

Sæt evt en skål frem med grøntsager og frugt inden aftensmaden, som de kan stille den største sult med – husk ingen kommentarer eller bedømmelser. Måske spises det, måske ikke.
Lav det evt. til et sjovt ansigt, men bliv ikke skuffet hvis intet ryger ned.

Husk jeg har aldrig lovet at din barn går fra at være kræsen til at være alt-elskende på en dag. Det tager tid og du vil med garanti både tvivle på dig selv og have lyst til at give op.

Dit barn bliver formentlig heller ikke alt-elskende.
Jeg kender ingen der elsker alt mad. Men at udvide repertoiret er bestemt muligt.


Når barnet efter noget tid har fundet ud af at du ikke længere presser og han/hun skal noget.

Så kan du begynde at lege med maden – børn elsker det.
Undersøg det sammen, hvad er i? hvordan dufter det?
Tag dem med i køkkenet (hvis de vil)

Stadigvæk intet pres og ingen kommentarer.

Gør maden/spisningen et frirum et sted uden pres.

Det kræver en overgangsperiode

Rent praktisk så er det godt at servere maden adskilt (undgå sammenblandede retter) børn kan godt lide at de kan overskue maden.

Lad dem selv øse op

Stop ikke med at servere noget bare fordi udmeldingen går på at de ikke kan lide det.

Tilbyd ikke alternativer og lav ikke flere retter.
Det fortæller indirekte børnene at ’voksenmaden’ nok ikke falder i deres smag.


Men sørg altid for at der er noget genkendeligt på bordet barnet kan spise.

Ifølge Ellyn Satters, refereret i bogen Madro bestemmer du som forældre:

HVOR i spiser
HVORNÅR i spiser
HVAD i spiser (hvad der serveres)

Barnet bestemmer:
HVAD det vil spise (af det der serveres)
HVOR MEGET det vil spise

Så at afskaffe kræsenhed handler primært om at gøre madoplevelsen rolig, uden pres, uden forventninger og ved at hjælpe barnet i retning ved at vise vejen.
Det kræver tålmod og vilje, men det er bestemt muligt.

Hent din gratis guide 'Slip sukkertrangen' ved at trykke her. 

Få tilsendt min GRATIS guide 'Slip Sukkertrangen'

Slip sukkertrangen er en 7-dages guide der giver dig forståelsen for hvorfor uimodståelig sukkertrang opstår og hvad du kan gøre ved den på egen hånd.
Indtast navn og e-mailadresse og få den tilsendt med det samme - kvit og frit.

Du tilmeldes samtidig mit nyhedsbrev med gode råd og vægttabsvejledning der virker. Det er ligeledes gratis og kan afmeldes ved blot et enkelt klik.