Bliv inspireret...

til et vedblivende vægttab og et liv uden overspisning

 

🎧 Episode 46: Hvilke kosttilskud vil gavne mit vægttab? Er KETO vejen frem? Og andre vægttabsrelaterede spørgsmål

kostplan kosttilskud myter podcast spisningpåfølelser stress vægttabsråd Sep 30, 2021

Podcasten VÆGTVINDER findes også på din foretrukne podcast-lyttested som f.eks. I-tunes, Spotify mv. Søg blot efter 'VÆGTVINDER'.

 

Fokuserer du på det rigtige i dit vægttab? eller forgaber du dig i petitesser eller anvender uhensigtsmæssige vægttabsmetoder der stjæler din energi og faktisk ikke får dig i mål alligevel?

Det kan selvfølgelig være svært at svare på, for hvis du vidste hvad du IKKE skulle gøre, så ville du jo nok ikke gøre det….

I denne uges episode af podcasten VÆGTVINDER besvarer jeg en række spørgsmål, der er dukket op på det seneste i vægttabsfællesskabet ’Det varige vægttab’ på Facebook (og du er i øvrigt velkommen derinde)


Jeg kommer ind på:
- Skal jeg tage kosttilskud/vitaminpiller/proteinpulver? Vil det gavne mit vægttab?

- Hvad er KETO og hvad er LCHF, hvori består forskellen? Passer den vægttabsmetode til mig? Hvad skal jeg være opmærksom på?

- Skal jeg styre udenom frugtsukker?

- Hvordan ved jeg at den kostplan jeg sidder med er god for mig og hjælper mig med mit vægttab?

- Er jeg mon mad- og vægttabsstresset?

Samt andre fine spørgsmål stillet i fællesskabet.

 

 

Det blev der sagt:
Du får svar i dag, råt for usødet, hvad du med fordel skal satse på, hvad du skal holde dig langt væk fra og hvad der kan være en god ide under bestemte omstændigheder.


Jeg vil starte denne udsendelse med at sige nogle gange er den lækre flødeis, den nybagte kage eller det dejlige glas kølige rosevin det helt rigtige valg på din vægttabsrejse’.


Det at opnå et varigt vægttab, handler nemlig ikke om at forbyde sig selv de fødevarer der indeholder mange kalorier, men derimod at vælge dem til på det rette tidspunkt…

Og derudover at stoppe med at spise dem, når du har fået nok og nydt det der tilkom dig.


Nu kender jeg jo dig rigtig godt, eller jeg kender ikke dig som person, men jeg kender dig som type.

Dig, der lytter med her på podcasten VÆGTVINDER. Du ønsker at opnå et varigt vægttab og et liv uden følelsesmæssig overspisning og jeg ved at du med stor sandsynlighed tænker én af tre ting, når jeg siger ’at det handler om at vælge til, på det rette tidspunkt’

 

 Du tænker:

  • Ja det lyder meget godt Gitte, men hvornår og hvor meget og hvor ofte? Altså hvordan finder jeg ud af det?  
  • Eller du tænker, når jeg først begynder at spise eller drikke noget af det jeg rigtig godt kan lide så stopper jeg ikke igen  
  • Du tænker måske ’hvor er det rart at høre fra en vægttabsmentor der rent faktisk har forstået at jeg ikke bare kan eller vil leve i askese. At jeg selvfølgelig vil have lov til at leve livet’.

Uanset hvad du tænker, så er der det med vægttab, at der ikke er noget endegyldigt facit. Jeg kan ikke sige når du har drukket 200 mL rosevin, spist 5 chips og en kugle vanilleis så er det tilpas for dig.

 

Lidt på samme måde skal du se svarene på de 5 spørgsmål jeg har taget frem fra vægttabsfællesskabet Det varige vægttab i dag, hvor du i øvrigt også er velkommen. Du kan finde gruppen ved at søge på ’Det varige vægttab’ på Facebook eller ved at se dagens episodenoter.


Nogle af svarene er meget sort/hvide imens andre er mere kontekstafhængige.
Så f.eks. hvem er du, hvor gammel er du, hvor er du henne på din rejse, sygdomme, medicin, overgangsalder osv og så er der jo det med vægttab, at alle os der enten har gennemgået eller skal til at gennemgå et større vægttab, vi er individuelle væsner og hvad der passer til mig passer ikke nødvendigvis til dig.


Hvorfor? Fordi et vægttab er meget mere psykologi end fysiologi, hvilket jeg ved, at du ved, særligt hvis du har lyttet med et stykke tid.


Nå, men nu er jeg på vej ud af et sidespor, så lad mig komme tilbage og lad os så få skudt spørgsmålene med tilhørende svar igang.


Jeg er i øvrigt Gitte Boesen, Vægttabsmentor & Vanecoach og jeg hjælper kvinder med at opnå et varigt vægttab og et liv uden følelsesmæssig overspisning, så de kan føle glæde, ro og tilfredshed i krop og sind.


Spørgsmål #1:
Skal jeg tage kosttilskud eller vitaminpiller?
Underspørgsmål vil det gøre mit vægttab hurtigere?

Som udgangspunkt er det ikke nødvendigt med hverken kosttilskud og/eller vitaminpiller.

Hvis du spiser en almindelig alsidig kost, så er du rigeligt dækket ind. Du behøver faktisk ikke engang spise særlig sundt for at dine behov er dækket. Vores kroppe er som udgangspunkt ret robuste og kan ret godt tåle at mangle bestemte stoffer inden der sker konsekvenser.

Men fordi vi lever i en verden, hvor der eksisterer ret meget fup og fidus indenfor vægttab, kan jeg her give dig nogle retningslinjer.

Hvis du spiser forholdsvis sundt og alsidigt så skal du ikke tage noget.
Hvis andre end din læge siger at du skal tage noget, er det som udgangspunkt ikke nødvendigt (lægen kan måle i dit blod om du mangler noget)
Hvis andre end lægen påstår at du skal tage noget tilskud og de måske endda selv sælger produktet, så er svaret altid ’nej tak, det er ikke nødvendigt’

Ingen lovlige kosttilskud – hverken pulver, piller, plastre eller drikke kan fremskyde dit vægttab. Uanset hvad der påstås.

De ingredienser der skal være i et præparat for at dit vægttab fremskyndes er (heldigvis) ulovlige på det danske marked. Det er nemlig stoffer som skal skrue på dit stofskifte og uanset hvor træls en nyhed det må være, så er det en god ting at det ikke bare sådan kan købes i håndkøb. Konsekvenserne heraf kan være alvorlige og fatale.


Du kan overveje at tage D3 vitamin om vinteren, det har de fleste danskere gavn af.

Du kan overveje fiskeolie hvis du ikke spiser fisk to gange om ugen.

Du kan overveje kreatin hvis du træner meget

Du kan overveje magnesium hvis du har tendens til kramper og urolig nattesøvn.

Du kan overveje kalk hvis du er i overgangsalderen og generelt ikke er så god til at spise mælkeprodukter.


Men er du i tvivl, så få en blodprøve hos din læge


Proteinpulver er heller ikke nødvendigt, medmindre du er virkelig dårlig til at spise kød, æg, mælkeprodukter og/eller proteinrige grøntsager.
De fleste danskere får nok protein, medmindre de træner ekstrem hård styrketræning eller lever vegetarisk.
Hvis du følger vægtvinder spiseskabelonen som du gør hvis du er med på VÆGTVINDER-forløbet eller i 1:1 forløb hos mig, så er du dækket ind med det hele og behøver ikke tage nogle former for tilskud.

Og husk: proteinpulver indeholder kalorier, så det skal absolut kun tages hvis du ikke kan få nok i din daglige kost


Spørgsmål #2
Hvad er KETO og hvad er LCHF, hvori består forskellen? Og bør jeg benytte metoden?

KETO og low carb high fat (LCHF) er to slankemetoder der minder meget om hinanden, men der er alligevel nogle nuancer som adskiller dem.
Kort sagt kan man sige at KETO er en striks udgave af LCHF. De begge går ud på at minimere/eliminere kulhydrat fra kosten. Carb er forkortelse for carbohydrates som betyder kulhydrat på dansk. Kulhydrat er kort og godt sukker.

Begge strategier er imidlertid forbudsstrategier, hvor brugeren forbyder sig selv visse fødevarer for at spise færre kalorier og derigennem opnå et vægttab

Så hvor man i LCHF udelukker visse typer fødevarer for at indtage en lav mængde sukker – deraf navnet low carb.
Så eliminerer man i KETO en længere række fødevarer, fordi man ønsker at kroppen skal gå i det der hedder ketose, som er en nødredning kroppen laver når den ikke har nogle kulhydrater at bruge af.
Det betyder at de ikke spiser brød, pasta, ris, kartofler etc, men tilstræber man KETO udelukker man også visse frugter og grøntsager pga frugtsukker.

Man kan leve efter KETO og være LCHF samtidig, men man kan ikke være LCHF og derfor automatisk være KETO samtidig.

For enkelte mennesker fungerer dette som en vedblivende vægttabsmetode, for de fleste er det imidlertid en rigtig dårlig metode og særligt hvis du har tendens til at overspise på dine følelser og hermed også en advarsel:
Hvis du lever i et mønster der hedder underspisning / overspisning, så hold dig langt væk fra KETO/LCHF. Hvis du i nogle perioder lever yderst restriktivt (virkelig kaloriefattigt) og andre overspiser (mister kontrollen), så er disse strategier som benzin på bålet


Som du kan høre så er begge forbudsstrategier og vi ved i dag, at noget af det der giver de største cravings er forbud.
Derudover så har du brug for kulhydrat (sukker), ja det har du! Din hjernes primære brændstof er kulhydrat – en skarp hjerne bliver tanket op med kulhydrat og en i øvrig fornuftig kost.

Hvis du har prøvet nogle af dem og konstateret at du ikke kunne overholde dem, så er det fordi at de ligger for langt væk fra den måde du ønsker at leve på – du ønsker ikke at undvære de hjemmebagte småkager som børnebørnene har bagt til dig fordi de elsker deres mormor/farmor. Du ønsker ikke at skulle sige nej til et glas rosevin på din venindes terrasse en varm sensommeraften. Du ønsker en alsidig inkluderende kost, samtidig med at du taber dig.

Og det er heldigvis muligt og må jeg sige, langt lettere uden at skulle leve i en forbudsverden, det ser jeg beviser for hver eneste dag i min vægttabsklinik.

Og den sidste kommentar jeg vil knytte til dette emne er, at det lyder måske som om at jeg ikke kan lide KETO eller LCHF, så vil jeg skynde mig at sige at det kan jeg heller ikke – ikke fordi jeg personligt har noget i mod det – folk må bestemt leve lige præcis som de ønsker.
Men i mit professionelle virke, hvor jeg hjælper kvinder med at opnå et vægttab der holder og et liv uden følelsesmæssig overspisning, der må jeg bare  sige at det er de færreste der har varig positiv gavn af disse restriktive forbudsstrategier og konsekvenserne er langt større for både krop og så sandelig også sind.

Men ret skal være ret og er du som en robot, der bare skal have at vide hvad du skal spise og så gør du det altid uden slinger i valsen, ja så er disse metoder måske en mulighed for dig.


Spørgsmål #3
Skal jeg styre udenom frugtsukker?

Dette spørgsmål kan jeg svare kort på: nej, det skal du ikke. Frugtsukker findes sjovt nok i frugter og frugter er bare rigtig godt at have med i sin kost.
Frugt giver vitaminer, frugt giver energi, frugt kan tilfredsstille den søde tand.

På et tidspunkt blev frugt fremført som noget man skulle være varsom med at spise, fordi der var frugtsukker i. Det ved i i dag bare var en stor misforståelse, som vi kan sætte kryds i ’falske nyheder’ ud for.


Spørgsmål #4
Hvordan ved jeg om den kostplan jeg sidder med er god for mig?


Du kan starte med at spørge dig selv, hånden på hjertet ’kan jeg overholde den kostplan jeg sidder med her både i dag, i morgen, om en måned om et år’.  Vil kostplanen gøre mig glad, mæt, motiveret? Eller vil den være kedelig og vil den kræve opgradering og tilpasning af en kostvejleder (eller mig selv) når jeg har fulgt den et stykke tid.


Er svaret at den vil blive kedelig, så er den ikke god.


Heller ikke selvom du ’bare’ skal bruge den indtil du har tabt 10 kilo, for som du nok husker mig sige, så skal du kunne følge den samme metode efter du har nået dit mål. Du skal ikke ’bare begynde at spise almindeligt igen’, for så er det at det hele ryger på igen (altså kiloene).

Nej hvis du vælger at en kostplan skal være din metode til et varigt vægttab, så skal du være klar til at leve efter en kostplan resten af livet. På samme måde gælder det hvis du vælger KETO, atkins, suppekur, LCHF, kalorietælling, stenalderkost, alkaline – uanset hvilken metode du vælger, så skal det være en du kan overholde.

Af selv samme grund anbefaler jeg, at du vælger en fleksibel metode, uden forbud eller uden påbud som en kostplan jo er. En metode der ikke kræver at du betaler for at få en ny kostplan hver måned.
Af selv samme grund udviklede jeg vægtvindermetoden og vægtvinder spiseskabelonen i sin tid, så mine klienter og vægtvinder-deltagere kan leve i et kalorieunderskud og holde vægten når de har nået den størrelse de ønsker.


Og tro mig, jeg har virkelig lavet mange tusinde kostplaner førhen – dengang vidste man ikke bedre og troede at når folk fik en kostplan, så fulgte de den da…. Lige indtil de ikke gjorde og så stod man der med alle sine talenter eller mangel på samme.
Det er virkelig let at lave en kostplan, det er ren fysiologi og matematik, men det ville ikke hjælper dig.


Det svære i et vægttab består i når det IKKE bare kører. 

Det er når krisen rammer, følelserne skal dulmes, kostplanen bliver kedelig, manden er en idiot, børnene stresser, man mister en kær, mister sit job, brækker benet, må flytte eller hvad nu end der sker… Eller ikke sker. Der hjælper en kostplan nul og en dyt. Der skal der en grundlæggende spiseskabelon til og så coaching, hjælp og støtte til at komme igennem, videre og fortsætte.


Det er derfor at jeg siger: et vægttab er meget mere psykologi end fysiologi


Spørgsmål #5
Er jeg mon madstresset?

Bare det at du spørger giver mig lyst til at svare ja.

Men bare lige så vi alle er med. At være madstresset er når du konstant (eller i perioder) stresser over hvad du skal spise, hvor meget du skal spise, hvad mon andre spiser, spiser du det rigtige, hvad spise din veninde, når tankerne kværner rundt om mad mange af døgnets vågne timer.

Jeg tager også gerne vægttabs- og vejestress med ind i under denne hat, så det er når alt hele tiden skal handle om krop, vægt, fedt.

Det er helt almindeligt at tænke på mad når du
- nærmer dig et hovedmåltid
- står i Netto og skal handle ind til aftensmaden
- ser billeder/videoer af mad på de sociale medier (hint: derfor kan det være en god i dé at rydde ud i hvem du følger)
- når du dufter mad f.eks. når du går forbi bagerne
- når kollegaerne snakker om opskrifter eller vægttab.

Der hvor det begynder at bliver foruroligende er, hvis det fylder for meget. Så du f.eks. hver dag skal veje dig for at kunne holde øje, føler at du skal forbyde dig selv en masse fødevarer for at du kan styre det (hint det kommer du ikke til at styre det af – tværtimod), når du ikke kan leve dit liv tilfredsstillende, fordi du tænker på din krop, din vægt din mad – h e l e  t i d e n…

Hvis du ofte går i seng med tanken om at i morgen, så skal det være. Du starter godt og alligevel ender du på sofaen om aftenen med en pose chips eller hvad du nu kan lide…

Mad og vægttabsstress kan give udslag på mange måder og det mest paradoksdale er, at oftest ser vi at jo mere mad og vægttabsstresset en person er, jo dårligere går vægttabet faktisk. Det er som om personen kommer i en form for uhensigtsmæssigt overgear.

Og de fleste ved det godt inderst inde ’det her er ikke hensigtsmæssigt’, men de kan ikke finde vejen ud af stresset og vejen ind på et spor mod et vægttab med madro – det er faktisk noget af det vi bruger en del tid på på VÆGTVINDER og i mine 1:1 forløb.

Så længe du er mad og vægttabsstresset så er fundamentet for et vedblivende vægttab enormt skrøbeligt.

Det var 5 spørgsmål med 5 svar fra det gratis vægttabsfællesskab på Facebook ’Det varige vægttab’. Kom endelig med om bord hvis du er kvinde og søger støtte og inspiration til et varigt vægttab og et liv uden følelsesmæssig overspisning.

Du finder gruppen ved at trykke her https://www.facebook.com/groups/overspisning - husk at besvare adgangsspørgsmålene.

Tak fordi du læste med.