Kontakt

🎧 Episode 52: Hvad skal jeg veje? Hvor ofte bør jeg veje mig? (alt det du ikke vidste om din vægt) miniserie 1:2

myter podcast psykologi slankekur spisningpåfølelser stress vægt vægttab vægtøgning yoyovægt Nov 11, 2021

Podcasten VÆGTVINDER findes også på din foretrukne podcast-lyttested som f.eks. I-tunes, Spotify mv. Søg blot efter 'VÆGTVINDER'.

Hent min gratis guide 'Slip sukkertrangen' ved at trykke lige her 

 

"Hej Gitte, jeg forstår det ikke!

Nu har jeg levet sundt i 2 uger, jeg har endda motioneret et gange og så stod jeg på vægten i morgen, fuld af forventning og så )”€%!?&! om den møg-vægt ikke kun var faldet med 200 gram!

200 gram, det er jo ingenting. Jeg har gjort alt det rigtige.

Jeg er så skuffet!

Hvad gør jeg galt!?"

Sådan skrev Else til mig forleden og jeg tænker at du måske kan relatere til hendes situation?

Det der med at du føler at du har gjort det hele rigtigt og står den dumme vægt stille eller endda er steget!

I denne og næste uges episode af podcasten VÆGTVINDER dykker jeg ned i hvilke forholdsregler skal du tage inden du stiller dig på vægten, hvad kan du regne med og hvordan sikrer du dig at resultatet er som forventet.
Dernæst tager jeg så hul på hvilke faktorer der påvirker tallet på vægten, hvilke årsager der  kan ligge til grunde for Elses (og din) vægts manglende fald, hvilke advarselslamper du skal holde øje med og hvordan det måske slet intet har med dig at gøre, når vægten ikke falder.
 

Først og fremmest, så er det først spørgsmål du skal stille dig selv, hvad vil jeg have ud af at veje mig? og hvordan påvirker resultatet mig?


Rigtig mange kvinder hopper nemlig på vægten uden at have gjort sig overvejelser omkring dette.

Hvad vil du bruge tallet på vægten til? Hvad fortæller det dig? Og inden du tænker ’doh Gitte, tallet på vægten fortæller mig jo hvor meget jeg vejer’, så spørg lige dig selv ’hvorfor er det vigtigt?’


Er det ikke vigtigere hvordan jeg har det, hvordan jeg ser ud og hvordan jeg er?’ hvad helt konkret skal tallet bruges til?

Grunden til at jeg spørger er, at mange bruger tallet på vægten som en måde at udøve indirekte selvtortur. Jep! Og eller selvsabotage.


For sjældent er tallet på vægten af neutral karakter for personen der vejer sig (ellers ville man formentlig ikke veje sig i første omgang hvis tallet var ligegyldigt).


Lad os sige at vægten er faldet, så kan det være at du jubler indeni og bliver helt glad for NU kører det… Men samtidig bliver du bange for næste vejning, for hvad nu hvis det ikke fortsætter, hvad nu hvis du ikke kan holde det alligevel?

Så bliver det ellers så gode resultat til en bekymring og altså samlet en uhensigtsmæssig oplevelse

Det kan også være at du tænker, ”kun 200 gram på 14 dage? Det er ikke nok! Jeg burde have tabt mig meget mere, jeg giver op, jeg kommer aldrig til at lykkes”

Det selvom du samtidig med kan mærke ,at dit tøj er løsere, du ved du gør noget godt for dig selv og du er mere energisk.

Så får vægten lov til at diktere din tilfredshed, eller skulle vi sige utilfredshed.

 

Hvis vægten står stille, så kan de forrige to scenarier være det samme – altså at du enten er glad fordi den ikke er stegt, men samtidig bliver du bekymret for om det mon fortsætter eller det kan være at du begynder at spekulere på om vægten vejer rigtigt.

Et tilfredsstillende resultat medfører her bekymring eller tvivl.


Hvis omvendt vægten så er steget, hvad gør det ved dine tanker? Bliver du skuffet? Ked af det frustreret? Eller er du ligeglad?

Det er de færreste der er ligeglade hvis grunden til at de vejer sig, er et vægttab. Mister du humøret, motivationen? Giver du måske op fordi det føles ligegyldigt når du nu har gjort så meget og resultatet ikke blev som forventet?


Spiser du på dine følelser, kan disse forskellige vægtscenarier medføre overspisning.

F.eks. kan et ønsket fald i vægten medføre belønningsspisning ’nu har jeg gjort det så godt, så må jeg også godt forkæle mig selv’.
Det er der i og for sig intet galt med, men nogle gange kan sådan en belønningsspisning ende med at du ikke kommer tilbage på sporet igen.

 

Omvendt kan en vægtøgning eller bare et ’skuffende resultat’ medføre trøste- eller ’så kan det også være lige meget’-spisning. Og i værste tilfælde dropper du måske helt troen på at det nogensinde skal lykkes, du mister det der hedder mestringstilliden, som i bund og grund er troen på at du kan.


Og det skal lige siges at jeg er af den fulde overbevisning af folk absolut selv må bestemme hvad de vil veje og om de ønsker et vægttab, men årsagen til manglende ønske om vægttab skal ikke være mistet mestringstillid og manglende tro på at det kan lykkes, for det kan det – det har jeg utallige klienter der kan skrive under på.
Klienter med både dårlige vægttabsforudsætninger som f.eks. fysisk eller mental sygdom, manglende tro på at lykkes og mange år med høj vægt.


Noget af det vi arbejder med på VÆGTVINDER er netop at genopbygge den manglende tro, for troen skal være der. Den behøver ikke at være stor, men som det gamle ordsprog siger: ’hvad enten du tror at du kan eller ikke kan, så får du ret'

Så altså først og fremmest skal du spørge dig selv, hvad vil jeg have ud af at træde op på vægten og hvordan vil det påvirke mig?

Skal jeg evt droppe vægten og nøjes med at se mig i spejlet, bruge målebånd, mærke hvor løst tøjet sidder eller på mit energi og overskud?

 

Der findes mange andre gode målemetoder til at vurdere hvorvidt du bevæger dig i din ønskede retning. Og oplever du at vægten på den ene eller andet måde fratager dig modet, humøret eller overtager dine tanker, så kan det bestemt anbefales at holde pause med vejningen.


Derudover er der et andet meget vigtigt spørgsmål du skal stille dig selv, eller rettere til den vægttabsmetode du anvender… Er det en metode der virker?
Sørger den vægttabsmetode jeg anvender for at jeg ligger i et kalorieunderskud? Hvis ja, har jeg så overholdt den? Eller har der været mange ups’ere og spiseepisoder?


Det første spørgsmål vedr kalorieunderskud er supervigtigt at stille, for den absolut eneste måde hvormed du taber dig, er ved at spise mindre end du forbrænder – vejen hertil er dog meget forskellig. 

 

Du har med garanti før hørt mig tale om de mere uhensigtsmæssige veje og så de veje der øger sandsynligheden for succes og vedhold – det er ikke ligegyldig hvilken metode du anvender, men det er nu ikke så meget fokusområdet i dag.

 

Hvis du kan svare ja til ,at det er en vægttabsmetode der rent faktisk fungerer, så skal du spørge dig selv om du har overholdt den. Har du gjort som metoden foreskrev?

 

Og her vil jeg lige bidrage med en lille indsigt omkring den menneskelige huskeevne, når det kommer til mad/væske indtag – vi fortrænger rigtig meget af det vi indtager.

 

Adskillige studier viser at vi mennesker er afsindigt dårlige til at huske hvad vi har indtaget, bare inden for det sidste døgn, for slet ikke at tale om uge eller længere.

 

Ikke fordi vi ikke vil huske det eller ønsker at snyde, men simpelthen fordi vores hjerne ikke finder det relevant at huske og derfor gør vi det ikke – den har så rigeligt andet at gå og bruge huskehukommelsen til, så medmindre man er besat af mad eller er begavet med gode huskeevner, så glemmer vi lynhurtigt hvad vi har spist, hvor meget og særligt de små snacks mellem måltiderne er ude af hukommelsen næsten inden dagen er omme.


Så alt det bare for at sige, når du vurderer hvorvidt du har overholdt metoden, så forhold dig superkritisk til dit eget umiddelbare svar, som formentlig er: ja, jeg har stort set overholdt metoden.

 

Hyppige vejninger medfører mindre vægttab
Mange, mig selv inklusiv førhen, vejer sig alt for ofte, flere gange om dagen og har en overbevisning om at hvis de ikke holder øje med deres vægt, tager de på – hvis du har det sådan, så kan jeg fortælle at statistisk set, så har du større risiko for ikke at kunne tabe dig ved at veje dig så ofte, end hvis du gav slip og droslede ned til en månedlig vejning eller endda helt droppede vægten.


Det virker måske umiddelbart kontraintuitivt, men dét at veje sig hyppigt, er ofte et tegn på det jeg kalder vejestress, hvor du er fanget i et stressende mønster af forsøg på vægttab og forsøg på kontrol af vægten vha vejning, men det forbliver forsøg, mislykkede forsøg fordi koden til et stabilt vægttab af varig karakter ikke er knækket.

Når du (din krop eller din hjerne) oplever at være stresset – uanset årsag, så kan det medføre en øget sultfornemmelse, en dårlige forbrænding, mere væskebinding og øget fedtlagring – altså præcis det modsatte af hvad du egentlig ønskede.

Derfor kan jeg anbefale dig at drosle vejningerne ned, simpelthen at veje dig sjældnere, selvom jeg ved at det nok ikke føles sådan, så vil de sjældnere vejninger på sigt, bidrage positivt til din overordnede vægttabsrejse og indirekte til resultaterne på vægten.


Men hvor ofte skal jeg så veje mig? 
Igen, jeg skal ikke bestemme over dig, hverken hvad du ønsker at veje, hvordan du kommer dertil eller hvor ofte du vejer dig hvis du vælger det, men jeg har en klar anbefaling som jeg også bruger på VÆGTVINDER.

Vej dig hver fjerde uge, eller vej dig med samme interval som din menstruationscyklus varer – også selvom du ikke længere menstruerer og måske har ramt eller passeret overgangsalderen. 

De fleste kvinder har en cyklus der varer omkring 28 dage (4 uger) og fordi noget af det der gør at vores vægt svinger er hormonerne og deres evige fluktueringer og det påvirker af væskebindingen.

Derudover, så sørg for at veje dig om morgenen, efter første toiletbesøg og inden du spiser eller drikker noget.


Hvad der påvirker vægten og meget mere, kommer jeg ind på i næste udsendelse, for foruden hormonerne i din cyklus, så er der mange andre faktorer der spiller ind når du skal vurdere, hvorvidt tallet på vægten er til at regne med.


Til sidst vil jeg spørge – og selv svare…
Hvad siger vægten om dig? Ikke en dyt, andet end det du vejer i det øjeblik du træder op på den og det tal…
Det er et tal! Det fortæller intet om hvem du er, hvad du laver, hvordan du er som person og faktisk fortæller det også utrolig lidt om hvordan du ser ud. 80 kilo (eller hvilket som helst tal), kan se vidt forskelligt ud på to kvinder og du kan med garanti ikke fortælle mig hvad en kvinde vejer ud fra hendes udseende. 

Pointen er, tallet på vægten er et tal, et tal vi er mange der har eller lægger for meget i. Desuden kan du ikke stole på det, for der er mange faktorer der påvirker det tal.


Det betyder også, at du kan ikke ud fra et tal på vægten kan vurdere din mængde fedt, heller ikke selvom du har en vægt der angiveligt på står den kan – det kan den ikke. En overgang gav et populært magasin en vægt med når man købte et abonnement, har du en af disse skal du vide at den heller ikke kan.

Og det er ærgerligt, for det er jo i virkeligheden fedtmængden du ønsker at holde øje med. Det er i virkeligheden den du ønsker skal dale, ikke sandt? Du ønsker formentlig ikke at miste muskelmasse, knoglemasse eller hjernemasse? Nej, du ønsker at smide fedt så du bliver lettere, fylder mindre og måske har du også mål om at blive ’tonet’.

Så derfor lyt med næste episode af podcasten VÆGTVINDER, hvor jeg hjælper dig med at få ’den præcise vejning’ og så får du præsenteret de forskellige faktorer som påvirker tallet på vægten.

Få tilsendt min GRATIS guide 'Slip Sukkertrangen'

Slip sukkertrangen er en 7-dages guide der giver dig forståelsen for hvorfor uimodståelig sukkertrang opstår og hvad du kan gøre ved den på egen hånd.
Indtast navn og e-mailadresse og få den tilsendt med det samme - kvit og frit.

Du tilmeldes samtidig mit nyhedsbrev med gode råd og vægttabsvejledning der virker. Det er ligeledes gratis og kan afmeldes ved blot et enkelt klik.