Kontakt

🎧 Episode 61: Kalorietælling - Hvad indebærer det? og er det noget du skal prøve?

kalorier kostplan næringsdeklaration podcast slankekur stress vægttab Jan 13, 2022

Podcasten VÆGTVINDER findes også på din foretrukne podcast-lyttested som f.eks. I-tunes, Spotify mv. Søg blot efter 'VÆGTVINDER'.

 

Har du nogensinde hørt om kalorietælling?

Ja?

Måske har du endda også prøvet det? Og erfaret at det virkede, eller ikke virkede – i hvert fald på den lange bane

Eller måske har du aldrig hørt om kalorietælling?

I så fald kan du lære lidt om det i dag - eller du kan i hvert tilfælde få en fin forståelse af hvad det er.

I denne uges episode af podcasten VÆGTVINDER, forklarer jeg hvad kalorietælling er, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på og hvornår metoden kan være fordelagtig og hvornår du skal holde dig langt, langt, væk fra at anvende kalorietælling.


Hvad er kalorietælling?
Kalorietælling er en term der anvendes i forbindelse med en bestemt måde at tilgå et vægttab på.

Hvad er kalorier?
Kalorier er, bare lige for en kort opridsning, den mængde energi der er i den mad du spiser og i mange af de drikke du indtager. Hvis du indtager flere kalorier end du forbrænder, så tager du på. Omvendt hvis du spiser færre kalorier end du forbrænder vil du tabe dig, da kroppen så begynder at tage energi fra dine fedtdepoter. Jeg plejer gerne at forklare dette vha vægttabsvippen, men er du i tvivl om hvordan det her med kalorier, forbrænding og vægttab hænger sammen, så gå tilbage til episode 2 af podcasten VÆGTVINDER, hvor jeg gennemgår det hele fra ende til anden.


Men altså, regnestykket går på den mængde energi eller kalorier du har indtaget, minus det du har forbrændt – facit heraf er et overskud eller underskud og nogle gange et rundt 0

MEN! Imens den ene side af regnestykket, nemlig indtaget er let at kalkulere, så er den anden side, nemlig forbruget umuligt at forudsige eksakt – uanset hvad din app, coach eller lommeregner end fortæller dig.

Nu har jeg allerede taget hul på noget af det man med fordel kan forholde sig kritisk overfor i forbindelse med kalorietælling, så lad mig gå tilbage.

Kalorietælling er en vægttabsmetode der i al sin enkelthed går ud på, at du har et estimeret antal kalorier (enten et tal du selv har sat eller andre har givet dig), som du må indtage på et døgn og så er din opgave at holde dig til det tal.


Så lad os for eksemplets skyld sige, at jeg ville tabe mig og jeg ville anvende kalorietælling.

Så ville jeg måske stile efter at indtage 1600 kalorier om dagen. Den gennemsnitlige voksne danske kvinder forbrænder et sted mellem 1600-2400 kalorier om dagen.

Så kunne jeg ved hjælp af min lommeregner eller en app  enten udregne hvad og hvor meget jeg må spise og så have det på min dagsplan på forhånd. Eller jeg kunne taste ind efterhånden som jeg spiste og så stoppe når jeg nåede 1600 kalorier på en dag.

I episode 56 af podcasten VÆGTVINDER gennemgik jeg hvordan du læser og bruger en næringsdeklaration, så her kan du lytte hvordan du finder kalorietallet og så ganger du det bare op.

Hvis du f.eks. har du spist 250 mL øko bananyoghurt lavet på letmælk, så kan du læse at den indeholder 60 kalorier pr 100mL, så kan du regne ud at du har indtaget 2,5 x 60 = har du indtaget 150 kalorier. Hvis vi skal putte dette ind i mit tænkte eksempel fra før, så kan du trække 150 kcal fra de tænkte 1600 kcal og så er der 1450 kalorier tilbage til dagens regnskab.

Supersmart! Eller….

Ja det er så det vi skal finde ud af her i dag, men inden da vil jeg lige understrege at når det kommer til vægttab, så skal du – uanset hvad jeg eller andre sundhedsprofessionelle siger, altid gøre det der fungerer for dig.
For selvom vi i dag ved en masse om hvad der fungerer og ikke fungerer når det kommer til vægttab, så er det stadig undtagelsen der bekræfter reglen.

Kalorietælling er rigidt og modstridende dine menneskelige behov.
Så som du kan læse, så er kalorietælling en meget kalkuleret og rigid måde at gribe et vægttab an på, med førnævnte tænkte eksempel på 1600 kalorier, er det der skal rammes.
Der findes forskellige udgaver af måden at gøre det på. Eksempelvis at flekse tallet, så det nogle dage er 2000 kalorier og andre 1200 kalorier, men stadigvæk med et 1600 som gennemsnit.


Men hvad er der nu i vejen med det?
I og for sig er der intet i vejen med det… Hvis du kan overholde det.

Problemet er bare at det er de færreste mennesker der kan holde ud at skulle gå og veje, regne, taste kalkulere deres måltider særlig længe ad gangen.

 

Vi mennesker har (heldigvis får jeg næsten lyst til at tilføje) en iboende trang til at påkræve os autonomi – altså at være selvbestemmende.

 

Hvis der er noget vi voksne, almindelige mennesker ikke trives i, så er det at andre bestemmer over os når det kommer til privatlivet – og hvad er mere privat end den mad vi indtager.

Det er jo også de færreste voksne, velfungerende danskere der ville trives med, at der kom en udefra og dikterede hvilket tøj du skulle have på morgen, middag og aften. Hvad tid du skulle skifte til nattøj og om du skulle have nattøj på.

På samme måde er det altså med kosten – også selvom man frivilligt indlader på at et andet menneske får lov til at bestemme f.eks. mængden af kalorier. Og nu siger jeg menneske, men vi vil faktisk heller ikke bestemmes over af en maskine eller teknologi når det kommer til privatlivet. Så er det noget der bryder med din følelse af autonomi.


Jamen jeg har intet problem med at andre bestemmer hvor meget jeg må spise, for jeg kan ikke selv styre det!

ja og nej.
Så det er helt sikkert rigtigt ,at det ikke betyder så meget for dig, når du siger det, men det her med at du ikke kan styre det – det kunne jeg godt tænke mig at udfordre.

Det er muligt at du føler at du ikke kan styre det, men hvis du vitterligt ikke kunne styre det, så ville du skulle have lås på dine skabe både hjemme og på jobbet og det er trods alt ikke der du er. Men der er ingen tvivl om at du, hvis du føler at du ikke kan styre det, mangler nogle redskaber og måske noget coaching til at kunne styre det.



Men hvis jeg bare ved hvor meget, så kan jeg styre det?
Kan du det? Og hvor længe?

For medmindre du kan svare at du ved hjælp af kalorietælling er nået i mål med vægten og er blevet der, så har det altså ikke gjort at du kunne styre det. Og nu ved jeg godt at jeg måske kommer til at støde nogle på manchetterne, men så længe den metode du anvender, ikke har gjort at du er nået i mål med din vægt og har holdt den, altså vægten, så kan man ikke sige at metoden virker.

Derudover så skal du altid huske den gyldne regel indenfor vægttab at:
For at en metode vil få dig i mål og blive der, så skal du kunne anvende metoden for altid.
Så hvis du kan sige til dig selv (ærligt) at du kan overholde at tælle kalorier for altid, jamen så kunne det måske fungere.
Hvis du derimod føler dig fanget af det, jamen så er det nok ikke metoden for dig.

 

Og dette spørgsmål skal du stille uanset om det er keto, kostplan, atkins, vægtvogterne i tidernes morgen, suppekur eller om du er i forløb hos mig.

 

Det er vigtigt at vi ikke skaber en illusion af kontrol – og det gælder en hvilken som helst vægttabsmetode. Det at have et tal på f.eks. 1600 kalorier  giver dig en følelse af kontrol – når du kan overholde det. Problemet opstår når du ikke kan overholde det eller når det tal bliver en stressfaktor i dit liv.

At tælle kalorier er stressende
For mange der begynder at tælle kalorier, bliver det til et levende stress-fængsel. Enten fordi de aldrig kan formå at ramme ’det perfekte tal’ eller fordi de begynder konstant at holde øje, plotte ind, veje, regne ud mv.
Det bliver en form for virkelig usund besættelse med en underliggende følelse ’hvis jeg ikke gør det her, så kan jeg ikke tabe mig’ eller ’ så tager jeg på’.

Denne form for madstress er ikke tilegnet nogle bestemte kvinder eller kvindekroppe. Du kan ikke se på en kvinde om hun er stresset over f.eks. kalorietælling.

Uanset hvilket område det end må være her i livet, så har overmonitorering intet godt at føre med sig og desværre er der en iboende overmonitorering i selve opbygningen af metoden 'kalorietælling'.

På samme måde ved vi at jo mere rigid en vægttabsmetode er, jo større bagslag vil det give når den slutter med enten overspisning og/eller vægtøgning til følge


Okay Gitte, det lyder lidt som om du er ude med riven efter kalorietælling, men er der slet ingen gode sider?

Indrømmet, jeg er ikke den største fan af kalorietælling og når det er sagt, så skal jeg også lige fortælle dig der er ny her ombord på podcasten, at jeg jo igennem tiden har begået de fleste tænkelige fejl hvad angår vægttab – både personligt og også som fagprofessionel i mit snart 10 årige virke som vægttabsmentor.

Selvom jeg har set rigtig mange eksempler på kalorietælling ’went wrong’, så har jeg også set eksempler hvor det er lykkes.

 

Tre faktorer gør udslaget for hvorvidt personen har haft succes med kalorietælling.

1: jo færre kilo og jo færre år med vægttabsforsøg jo større sandsynlighed for succes.

2: jo mindre komplekst forhold personen har til egen krop, kost og spisning jo større sandsynlighed for succes.

3: Jo dygtigere en coach, psykolog, terapeut personen har haft ved sin side jo bedre.
Her har udfaldet formentlig haft minimal relation til den egentlige metode .

 

Men når man ser på den aktuelle videnskabelige konsensus omkring hvordan man på den bedste vis, med både den fysiske og den mentale sundhed in mente, kommer ned i vægt, så er kalorietælling helt tydeligt ikke en af de foretrukne metoder.

Og når det det så er sagt, så kan der være elementer af kalorietælling der kan argumenteres for kan være gavnligt. F.eks. at man får en idé om hvor meget de fødevarer man hyppigst spiser vejer og fordeler sig på kalorieskalaen.
Eksempelvis hvad 100 gram pasta svarer til eller hvor mange kalorier der er i et æble vs en pose matadormix

Der er også visse sportsgrene hvor det kan være meget aktuelt at anvende kalorietælling med makrofordeling eller kostplan (som snildt kan sidestilles med kalorietælling).
Dette er især sportsgrene hvor der er vægtklasser eller en bestemt fysisk fremtoning der er nødvendig.

Sidst men ikke mindst så er der, som tidligere nævnt, også personer som det fungerer fint for.

Hvis du:- er i gang med kalorietælling som metode og du ikke falder fra, så kunne det tyde på at det fungerer for dig.

- ikke stresser mentalt over at skulle kalorietælle

- ikke føler dig fastspændt eller at du oplever at du fravælger bestemte arrangementer pga kalorierne

- hvis du ikke kæmper med spisning på følelser som stress, kedsomhed, rastløshed, bekymring osv.

- hvis du fungerer lidt som en robot, der bare følger manualen.

- hvis du føler at kalorietælling er det fedeste i verden og du kan gøre det for altid

Jamen så kan det godt være at kalorietælling er en metode der kunne fungere for dig

Men er du ikke afklaret omkring disse punkter, så er der mange andre, meget mindre rigide metoder der kan støtte dig i at opnå et varigt vægttab.

Så generelt set er kalorietælling ikke den bedste vægttabsmetode da den sjældent vil være holdbar på sigt og dermed medføre det varige vægttab og derudover kan kalorietælling bidrage til (yderligere) madstress.

Få tilsendt min GRATIS guide 'Slip Sukkertrangen'

Slip sukkertrangen er en 7-dages guide der giver dig forståelsen for hvorfor uimodståelig sukkertrang opstår og hvad du kan gøre ved den på egen hånd.
Indtast navn og e-mailadresse og få den tilsendt med det samme - kvit og frit.

Du tilmeldes samtidig mit nyhedsbrev med gode råd og vægttabsvejledning der virker. Det er ligeledes gratis og kan afmeldes ved blot et enkelt klik.