KONTAKT

153: Spiser du også altid hele slikposen, selvom du fortryder det dagen efter?

overspisning podcast psykologi spisningpåfølelser sukkertrang vægttab Oct 05, 2023
Hvorfor tømmer jeg slikposen

Lyt artiklen på podcasten VÆGTVINDER via Spotify ved at trykke på playknappen.
Foretrækker du I-Tunes tryk her 

Husk at følge podcasten så du ikke går glip af mine bonusepisode, der kun udgives til faste følgere (gratis).

 

Spiser du også altid hele slikposen, selvom du fortryder det dagen efter?

Ja. Så er det perfekt at du læser med her i dag.

 

Det med at snacke, er et problem for rigtig mange af de kvinder jeg hjælper.
Egentlig spiser mange af dem relativt sundt til hovedmåltiderne, men det er det der indtages mellem måltiderne, der udgør problemet. Om det er lakridser, mandler, rosiner, chokolade eller bare knækbrødsmadder, er sagen underordnet.
Det finder nødvendigvis ikke sted hver dag eller hver uge. Mange af disse kvinder lange perioder, hvor de slet ikke snacker, men så lige pludselig… Så tager snackingen over igen, konsekvenserne heraf hober sig op (vægtøgning, træthed, frustration, selvbebrejdelse mv) og de fortryder.

Og hovedordet er ‘fortryder’.

For der er intet i vejen med at spise slik, heller ikke hele posen, hvis du ikke fortryder det. For fortryder du det ikke, betyder det jo bare at du er glad for dit valg- eller at du i alle fald er okay med det.

Men fortryder du, ja så er der et problem og det skal vi have adresseret

I denne uge har jeg valgt, at bringe tre årsager til hvorfor du altid spiser hele posen, selvom du fortryder det dagen efter.

Og jeg tager udgangspunkt i en slikpose, men er du mere til chips, chokolade, chardonnay, nødder eller lakridser, jamen så sætter du bare det ind i stedet for.

 

Derfor spiser du hele slikposen #1

Du lever meget restriktivt ift den givne fødevare og når du så endelig spiser den, så kan du ikke få nok. Du oplever en sneboldeffekt, hvor selv en lille bid eller et par stykker, får spisningen til at eskalere og pludselig har du tømt posen - til stor ærgrelse dagen efter. Måske endda særligt fordi, grunden til at du lever så restriktivt er, at du føler at du ikke kan styre dig ift bestemte fødevarer.
Øv! Så blev du pludselig bekræftet i din overbevisning - du kunne rent faktisk ikke styre dig.

Restriktivt betyder, at du kraftigt begrænser eller forbyder dig selv visse fødevarer. Der er intet i vejen med at reducere sit indtag af f.eks. slik, da dette giver rigtig god mening ift et vægttab, men går det hen og bliver noget der forbydes og det oveni er noget du rigtig godt kan lide at spise, så har vi den farlige forbudsstrategi.

Én af de helt klassiske fejl der her begås er, at du helt undlader at købe slik “fordi så ligger det ikke og frister”…Men denne strategi hjælper dig ikke. Det er en forbudsstrategi, eller en undgåelsesadfærd, som blot forstærker problemet. For det er et problem og et problem afhjælpes ikke ved, at du lukker døren for det. Det svarer lidt til, hvis min bil er i stykker og jeg så bare parkerer den i garagen, for så slipper jeg for at køre i den - well, bilen er jo stadigvæk i stykker.

 


Derfor spiser du hele slikposen #2

Du er en “hyggegris”, en “tyggehygger” som nogle kalder det. Når der skal hygges på sofaen om aftenen, så skal der lige en pose slik til for at forstærke hyggen. Så bliver det hele lige lidt mere hyggeligt, ikke sandt?

Egentlig ikke. Hyggen i sig selv er ikke slikket - slikket er et add on, som du fortryder dagen efter, men der, midt i hyggestunden så er det rigtig svært ikke at snuppe et stykke slik mere. Men hvorfor gør du det? Ja, helt simpelt, så er det fordi, du vil forstærke hyggen, forlænge den gode stund. Men hvorfor gør andre det så ikke? Hvorfor kan andre nøjes med tre vingummier og lade resten være, når du nu ikke kan?

Det korte svar er: Det er fordi du overspiser.

Overspisning er, når du spiser mere end du har et reelt fysisk behov for, som følge af bestemte situationer, følelser eller omstændigheder.
Det er du ikke alene om, men det er vigtigt at få adresseret og afmonteret - og det skal gøres ordentligt.

På samme måde som min bil ikke kommer til at køre, ved at jeg afleverer den hos en skrædder, men derimod hos en mekaniker. Så skal overspisning behandles af én overspisningsbehandler som f.eks. mig.

Men her under punkt to, så er der altså tale om, at du overspiser på en positiv følelse - en følelse du gerne vil have mere af. Præcis som når noget skal fejres, så skal det fejres med kage, god mad og vin - den eller de gode følelser skal forstærkes.
Som jeg pointerede ved nummer et, så er der intet i vejen for at spise lidt slik i en hyggestund eller indtage god mad i venners lag, men er vi ude i hyggeoverspisning - der hvor du ikke kan stoppe. Jamen så har vi problemet.

Selvom jeg kun har taget tre punkter med i dag, får du lige her en ekstrainformation: Følelsen kunne også være negativ, og dermed en følelse du ved at spise slik, prøvede at undslippe, minimere eller dulme som f.eks. kedsomhed, tristhed, smerte eller frustration


Derfor spiser du hele slikposen #3

Slikposen er noget du giver dig selv i erstatning for noget andet.

Måske tager du slikposen når du skal slappe af om aftenen, trænger til at forkæle dig selv eller synes det er lidt synd for dig. Måske er du bare er drøntræt af, at alle andre kommer før dig i prioriteringsrækken, så når det endelig er din tur til at få, så er der ikke så meget andet tilbage end en pose slik - for du har brugt alt det du havde, på alle andre.

Måske har du et arbejde eller en familie der dræner dig? Måske er du bare så dårlig til at tage en pause, at slikposen bliver din pause - den meget uhensigtsmæssige pause, men ikke desto mindre en pause.

Det kan også være, at du egentlig har det perfekte liv, men alligevel føler du en form for tomhed indeni. En tomhed der momentant kan fyldes med snacks
Så her under punkt tre, handler det mere om at slikket bliver et substitut for det du egentlig har brug for.
Så hvad har du egentlig brug for?

Ja det kan du passende lige spørge dig selv om, imens jeg minder dig om at her kan du hente min gratis 7 dages guide som hjælper dig med at give slip på trangen. Guiden har fået en gevaldig makeover hen over sommeren 2023, så hvis du har hentet den før juli 23, så skynd dig at hente den igen - den giver dig konkrete råd, opgaver og ikke mindst, så er den blevet opdateret så den stemmer overens med den nuværende videnskabelige konsensus.