Stress, mavefedt og vægtøgning. Hvor meget af det passer egentlig?

Der er gået buzz i at gøre stress til synderen for vægtøgning og særligt fedtlagring omkring maveregionen, mavefedt. Og som du ved, hvis du har læst min bog Vægttab i overgangsalderen, så er der noget om snakken. Men der er også rigtig meget, der bliver forsimplet. For hvis stress alene gjorde os tykke, ville alle mennesker med et stressende arbejde eller et hårdt liv tage på. Det gør de jo ikke. Nogle tager faktisk tværtimod på.

Så hvad er det egentlig, der foregår?

Er det overhovedet sandt, at man lagrer fedt på maven, hvis man er stresset? Hvilke mekanismer spiller ind?

Og kan det passe, at man ikke kan tabe sig, hvis man har et højt kortisolniveau? Og hvad er højt egentlig? Og må det aldrig være højt, hvis man ønsker vægttab?

Og hvad med kosten? Kan man så gøre noget, hvis man er stresset, men gerne vil tabe sig alligevel?

Så allerførst skal vi lige forstå, hvad stress er. Og som en vigtig tilføjelse vil jeg også lige understrege, at når jeg i dag taler om stress, så er det ikke som diagnosen stress eller belastningsreaktion, som det hedder. Det er, når man føler sig stresset eller presset. Har alt for meget om ørerne, som jeg selv plejer at beskrive det.

Stress er en helt naturlig reaktion, som skal hjælpe os med at håndtere en udfordring eller en trussel. Når hjernen registrerer, at der er behov for en ekstra indsats, frigives blandt andet adrenalin og senere kortisol, som gør, at der kommer mere energi ud til musklerne, så vi kan reagere fysisk, at vi får tunnelsyn, så vi kan koncentrere os om faren, der er på færde, at pulsen stiger, klar til kamp, og at vi er vakte, opmærksomme og lysvågne.

Det er altså bare drønsmart, at vi kan det, når der er behov for det. Og det er en overlevelsesmekanisme, som alle dyr og mennesker besidder.

Og kroppens alarmsystem består af mange hormoner og reaktioner, men ift. dagens emne så er det hormonet kortisol, der virkelig har fået et dårligt ry, og mange omtaler det som "det hormon, der giver mavefedt". Men så enkelt er det ikke.

Kortisol har en lang række livsvigtige funktioner - også funktioner, der modarbejder mavefedt. Det hjælper blandt andet med at holde blodsukkeret stabilt, regulere immunforsvaret, påvirke blodtrykket og sørge for, at kroppen har energi, når vi har brug for den.

Problemet opstår ikke i det, at vi danner kortisol, men når det ikke forsvinder igen, fordi den oplevede trussel ikke forsvinder igen.

Men selv dér er det sjældent kortisol alene, der forklarer en vægtøgning. For igen, nogle mennesker taber sig, når de er stressede, og i øvrigt er det oftest efter den største stresspåvirkning, at man tager på. Altså, idet man er under det største pres, falder vægten ofte, men så, når det daler, så er det, at man tager på. Se, det giver jo ingen mening ud fra kortisolniveauet, for der vil det være dalende. Men det giver meget god mening, når man ser på det som den komplekse stressreaktion, hvor kortisol ikke er den eneste spiller.

Stress påvirker flere områder af livet, og det første relevante her er appetitten.

Når stressniveauet er allerhøjest, eller det er en akut stressreaktion, så forsvinder appetitten oftest. Kroppen og hjernen er så optaget af at håndtere situationen, at sulten næsten forsvinder. Adrenalin og kortisol sørger for, at kroppen bruger af alle dens lagre og koncentrerer sig om opgaven, men spilder ikke tid på at finde ny energi.

Det må komme senere. Og derfor oplever rigtig mange, at appetitten og vægtøgningen kommer efter den største eller den akutte del af stressreaktionen. Når det er stressappetit, hungrer kroppen ofte efter de søde eller fede fødevarer, for de vil fylde depoterne effektivt op - ikke sundt, men det er kroppen ligeglad med. Husk på, den er jo i overlevelsesmode.

Men ud over at have brug for at blive fysisk tanket op har man også ofte brug for at få ro på, at falde ned, og her er mad og spisning igen en supergod løsning - ikke sund, men effektiv. Mad og spisning giver nemlig to ting:

1. Når du spiser, signalerer du til kroppen, at den største fare er væk, så den kan godt slappe af. Du ville jo aldrig sidde og spise, hvis en reel trussel sad lige foran dig.
2. Når du, ligesom de fleste af os født mellem 1965 og 1985, har fået en følelsesmæssig kobling til mad, der gør, at det er følelsesforstærkende, altså giver mere ro, belønning, afslapning mm., så er det ret tiltrængt i sådan en poststress-situation.

Det betyder, at du, medmindre du er meget opmærksom på det og også er i stand til at håndtere stresssulten, rigtig, rigtig let tager på - og lægger vi så det faktum til, at du er i eller omkring overgangsalderen, så tager du ekstra let på, og det forværrer symptomer.

Så sover du dårligere, sover du endnu dårligere.
Har du ømme led, bliver de endnu ømmere.
Har du hedestigninger, forværres disse.
Etc.

Cravings bliver værre, og overskuddet til at træffe gode valg, lave sund mad og eventuelt få noget motion ind forsvinder.

Og pludselig begynder brikkerne at falde på plads: Det er opskriften på en hurtig vægtøgning, der føles ude af kontrol. For selve vægtøgningen, eller en vægt, der nægter at falde, sker ret hurtigt. Den del indfinder sig hurtigt.

Så det var vægtøgningen, men vi mangler stadigvæk mavefedtet, hvor årsagssammenhængen bliver endnu mere forsimplet. For der er rigtig meget i forskningen, der tyder på, at langvarigt forhøjede niveauer af kortisol påvirker, hvor og hvordan kroppen lagrer fedt, men det betyder ikke, at det automatisk sætter sig på maven, for det er ikke det eneste, der påvirker lagringsområdet. Og bare lige for at svare på et af mine indledende spørgsmål: Langvarigt er mere end en dag eller to, men kommer vi op på en uge og derover, så begynder det at gå ud over fedtlagringsområdet. Så vægten nærmest med det samme, fedtlagringsområdet, der skal der lige gå lidt længere tid.

Bare for at nævne andre faktorer, som også spiller ind, så er det:

Genetik.
Alder.
Køn.
Andre hormoner, herunder østrogen, insulin, testosteron.
Muskelmasse.
Søvn.
Fysisk aktivitet.

Og selvfølgelig, hvilken og hvor meget kost man indtager.

For kvinder i overgangsalderen bliver det endnu mere komplekst, for når østrogenniveauet falder, ændrer fedtfordelingen sig helt naturligt.

Mange oplever derfor, at de lagrer mere fedt omkring maven end tidligere. Og de oplever også øgede stressniveauer, for som jeg plejer at forsimple det: østrogen er kortisolskryptonit.

Hvis man samtidig sover dårligere, har hedestigninger, er mere træt og samtidig typisk vil være i en fase af livet, der bare indebærer mange bolde i luften med familien, karriere, job, aldrende forældre etc.

Og så er det let at konkludere, at det hele skyldes kortisol, men virkeligheden er langt mere nuanceret. Noget, jeg ofte ser hos kvinderne, jeg hjælper, er faktisk, at stress påvirker deres vaner meget mere end deres forbrænding, stofskifte og fedtlagring, og det derfor er dér, misæren foregår.

De springer måltider over og faster - noget af det værste, man kan gøre som kvinde i overgangsalderen, der ønsker vægttab.

De lever af kaffe.

De spiser først rigtigt om aftenen.

De mangler protein.

De får for lidt bevægelse.

Og når eftermiddagen kommer, er de både trætte, sultne og mentalt udmattede. Og så kommer de uhensigtsmæssige madvalg og spisning. Ikke fordi de mangler rygrad, men fordi kroppen og hjernen reagerer fuldstændig, som den er designet til.

Men det er faktisk rigtig godt. Altså, at det er vanerne, der påvirkes, for dem kan vi påvirke tilbage, rette ind SAMTIDIG med, at stressen adresseres. For helt ærligt, løsningen er jo ikke at sige til et stresset menneske, at vedkommende bare skal slappe af.

Men en rigtig god start er at gøre de gode valg så enkle som muligt. Regelmæssige, velsammensatte måltider, der selvfølgelig er overgangsaldervenlige, så det i sig selv minimerer mavefedtet.

At sørge for at få protein, fibre og sunde fedtsyrer samt søvn, hvor det er ladesiggørligt, og bevægelse.

Og så husk: Du tager ikke nødvendigvis på, bare fordi du er stresset. Men stress påvirker en lang række mekanismer, som tilsammen gør vægtøgning mere sandsynlig.

Det er en vigtig forskel. Jeg har en del klienter, som stadigvæk har rigtig meget om ørerne, men som taber sig virkelig flot, og hvor mavefedtet proportionelt mindskes rigtig meget - fordi hele vægttabet og mavefedtet adresseres ordentligt og ikke bare forsimplet til "du tager på på maven, fordi du er stresset".

Vil du vide mere om vægttab og mavefedt i overgangsalderen, have en række konkrete greb og ikke mindst opskrifter, der kan hjælpe dig på vej til et vægttab og proportionelt set meget mindre mavefedt, så skal du skynde dig at tilmelde dig mit gratis webinar, jeg afholder i slutningen af måneden. Det hedder ‘Sådan taber du dig, når kroppen ændrer sig’. Det er 90 minutter, det er for kvinder i og omkring overgangsalderen, og det afholdes ifm. mit jubilæum - tænk sig, snart 14 år har jeg arbejdet med dette. Jeg har lavet en deltagergave med 10 nemme vægttabsopskrifter, der er supergode, hvis man er stresset. Både fordi de kræver ingen tid eller evner i køkkenet, OG så er ingredienserne nøje udvalgt til at befordre dit vægttab og afhjælpe den fysiologiske påvirkning af stress.

Du finder tider og tilmelding her.

Der er forresten et begrænset antal pladser, så skynd dig at gøre det. Efter mit seneste interview i bladet I form har rigtig mange tilmeldt sig.