For et par uger siden udkom de nye retningslinjer for hormonbehandling af symptomer i overgangsalderen, og det er derfor, det i dag handler om netop symptomer. For der er tre fokusområder her, nemlig sundhed, vægt og overgangsalder.

Symptomer i overgangsalderen er et emne, jeg har beskæftiget mig med i mange år, men i den offentlige debat bemærker jeg, at det er blevet mere og mere en hvepserede. Det er blevet en “enten er man for eller også er man imod”-debat. Det er tilmed blevet en del af ligestillingsproblematikkerne og kønskampen, og det synes jeg er brandærgerligt, for det fjerner fokus fra den egentlige udfordring og dermed også hjælpen. Jeg oplever også af og til selv at få skudt i skoene, at jeg er enten for eller imod, for det er det sjove. Jeg bliver beskyldt for begge dele. Og det er nok, fordi jeg hverken er det ene eller det andet, men jeg er for, at man forstår, hvad det er, og hvordan det virker, og så er jeg for, at kvinder forstår, hvad de symptomer egentlig er, så de kan træffe en velinformeret beslutning. Så i dag er målet, at du forstår symptomer i overgangsalderen.

Så lad os lige tage det fra en ende af. Overgangsalderen er den periode i en kvindes liv, hvor hun går fra at kunne reproducere sig (teoretisk set) til ikke længere at have denne evne. Kort sagt så sker der det, at de æg hun havde i sig, som kunne blive til børn, såfremt de rigtige omstændigheder var til stede, nu er ved at slippe op, og dette medfører en række hormonelle og dermed fysiologiske forandringer. Rundt omkring i kroppen har man østrogenreceptorer, primært i underlivet, hjernen og fordøjelsessystemet, og når disse, grundet faldet i østrogenet østradiol, ikke længere får samme stimuli, så ændres påvirkningen af den celle, det væv eller det organ, de sidder på. Hvilket betyder, at det ikke længere gør, som det plejer. Og det er det, nogle kvinder mærker, og det er det, der giver symptomer. Og alt imens hedestigninger, eller hedeture, er det, de fleste tænker på, når det kommer til overgangsalderens følger, så er søvnbesvær, led- og muskelsmerter, fordøjelsesproblematikker, nattesved, manglende energi, humørsvingninger og koncentrationsbesvær nogle af de mest udbredte.

Hvorfor oplever alle ikke symptomer ens?
Jeg bliver ofte spurgt, hvorfor ikke alle oplever det samme i forhold til symptomer i overgangsalderen, og inden jeg svarer på det, så vil jeg lige understrege, at alle kommer i overgangsalderen, men der er stor forskel på, hvordan vi mærker det. Jeg har lige haft en klient, der absolut intet mærkede til overgangsalderen, som da hun startede, mente, at hun aldrig havde haft en overgangsalder. Hun er 67, hvor jeg kun kan svare, at det har hun haft - hun har bare ikke mærket den.

Der er flere årsager til, at vi mærker dem forskelligt.
Først og fremmest er de hormonelle fluktuationer forskellige, og selvom vi ser på kønshormoner for sig, så skal du huske, at hormoner er et stort komplekst samspil, hvor mange af kroppens hormoner påvirker hinanden, f.eks. stresshormoner og hormoner til regulering af blodsukker, søvn m.m.
Så rent hormonelt er kroppe forskellige.

Men noget interessant er, at man kan have to kvinder med samme hormonelle profil og to meget forskellige symptombilleder. Den ene kan gå fri, og den anden kan være hårdt plaget. Så hvorfor nu det?

Det skyldes, at symptomer er det, man kalder multifaktorielt betingede. Det betyder, at der er flere faktorer, der spiller ind end bare hormoner. Hormoner er kun en brik i det samlede puslespil. En vigtig brik, men ikke den eneste.

Hvis du forestiller dig, at du har et bæger, et symptombæger, og i det fylder du forskellige faktorer. Når bægeret på et tidspunkt flyder over, er det der, kvinden oplever symptomer i en grad, hvor det påvirker hendes livskvalitet. Så længe bægeret ikke flyder over, er hun ok.

I princippet er der mange faktorer, der spiller ind, men jeg har fem med, som jeg finder væsentlige.
Først og fremmest er der hormonandelen med udsving og lavere østrogenniveau. Det har en stor betydning, og for nogle symptomer mere end andre. Det er nemlig også vigtigt at få med. Hvert symptom har sit eget bæger, og nogle er mere hormonfølsomme end andre. F.eks. er hedestigninger ret hormonfølsomme, hvorimod ømme muskler ikke er det i samme grad, men det er ømme led. Men uanset symptom er de alle multifaktorielle.

De andre faktorer er kost og ernæring. Kost påvirker jo alt fra energiniveau til fordøjelse, mikrobiom, søvn m.v. Men også spisning, hvor nogle typer spiseadfærd forværrer symptomer. Det kan være søvn og store måltider lige inden sengetid. Du sover måske let, men kvaliteten er ringe.

Næste faktor er fysisk aktivitet. Det er både hverdagsbevægelse som skridt og decideret træning og motion, hvor de nye retningslinjer også understreger vigtigheden af indsats både over for kost, men også motion.

Livsbelastning er en tredje faktor, og det står for alt det, der sker i kvindens liv, og hvordan hun håndterer det. Hvordan ser hun sig selv? Har hun høj mestringstillid? Er hun handlekraftig? Har hun en familie eller arbejdsplads, der hjælper hende osv.? Så det er både, hvad der sker, og hvordan hun tager det.

Og som fjerde er søvn og skærm, hvor vi i dag ved, at de to ting hænger tæt sammen.

Og endelig den femte, som jeg har kaldt øvrige, hvor alt fra generel aldring, genetik, medicinforbrug, øvrige sygdomme og helbredsproblematikker og vægt spiller ind.

Det var altså hormoner, ernæring, bevægelse, livshåndtering, søvnhygiejne og øvrige. Hvert symptom inkluderer dem alle i forskellige mængder.

Sommetider, når jeg taler med kvinder, føler de sig skyldbetyngede eller tror, at jeg siger, at du kan spise dine symptomer væk. Det påstår jeg ikke. Ligesom jeg heller ikke er imod hormoner, apropos det jeg skrev indledningsvist. Mange af mine klienter får hormoner. Det har intet med et forløb med mig at gøre som sådan. Det er blot et vilkår - enten tager du det eller ej. Kvinder kommer til mig for vægttab, øget sundhed og øget trivsel.

Men det vi kan bruge denne vigtige viden til, det er at konkludere, at der er noget, der kan gøres ud over hormonbehandling, for det virker jo ikke altid - cirka 75 % af tiden - og det fjerner også bare én faktor i bægeret.

Desværre er det sådan, at du som kvinde i overgangsalderen kan slippe afsted med mindre. Så du sidder måske og tænker: Gitte, jeg lever virkelig sundt, hvorfor får jeg så symptomer? Jamen, det kan selvfølgelig være, at det er den hormonelle faktor, der er størst for dig. Men det kan også være, at du bare er meget mere påvirkelig. Når jeg er ude at holde foredrag, så viser jeg sådan et slide, der viser, hvordan der skrues op for påvirkeligheden, når hormonerne skrues ned. Og det er bare urimeligt. Vi kender alle personer, som lever helt enormt usundt, og som ingen umiddelbar “straf” får, og så sidder man her og får hedetur, hvis man bare spiser lidt for meget pasta en aften.

Jeg møder af og til kvinder, der lever af kaffe og croissanter og som stortrives. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan min krop ville reagere.

Men tilbage til pointen - vi kan netop bruge denne viden. Det er det, du gør med mine bøger Sunde vaner i overgangsalderen og Vægttab i overgangsalderen.

Så lad os prøve at tage et symptom som søvnbesvær. Det kender vi jo alle til, også før man kom i overgangsalderen. Alle har prøvet at have en periode med virkelig dårlig søvn, enten mængde eller kvalitet eller begge dele. Nu skal du forestille dig en række bægre, der repræsenterer forskellige kvinder. To ting du skal bemærke: Den ene er, at der er nogle, der har symptomer, og andre der ikke har, og at hver især har forskellige mængder af de enkelte faktorer.

F.eks. er en kvindes søvnproblemer meget hormonelt betingede, og hun vil være plaget uanset hvad nærmest, mens en anden kvinde er lige så plaget, men her er den hormonelle faktor meget lille. Søvn er betinget af en masse andre ting: kost, bekymringer, fysisk aktivitet, og vi kan i den grad påvirke vores søvn gennem god søvnhygiejne og ved at moderere skærmforbrug.

Så for at sætte det hele på spidsen oplever jeg jo ikke sjældent at sidde med en kvinde, der har svært ved at sove om natten, og så viser det sig, at hun sidder og doomscroller lige indtil sengetid. Måske dobbeltscreener hun også, og så undrer hun sig over, at hun ikke kan sove og sove godt. Hjernen er i alarmberedskab, alle sanser er påvirket, og hvis hun så tilmed har spist en masse sukkerigt imens, så er det ikke meningen, hun skal kunne sove i en sådan situation. Det er nærmest mere alarmerende, hvis hun bare lagde sig ned og sov inden for tre minutter. Særligt i overgangsalderen, fordi hun der er mere påvirkelig.

Men søvn kan også skyldes kosten. Lad os sige, at vedkommende springer måltider over først på dagen og spiser meget lidt for så at få spist for meget om aftenen. Så skal fordøjelsessystemet overarbejde om natten, og de andre processer nedjusteres. Måske indtager hun oveni fødevarer, der giver anledning til øget fordøjelsesarbejde, som f.eks. meget kødrigt mad. Men det kan også være, at personen er meget inaktiv, og her ved vi, at fysisk aktivitet forbedrer nattesøvnen.

Så i et forløb går vi ind og ser på alle disse faktorer samtidig med, at et vægttab initieres. Det betyder ikke, at et gynækologbesøg eller hormonbehandling ikke kan være relevant, men så har du selv ændret ting der, hvor du mener, at du kan, og det vil uanset påvirke din sundhed i en positiv retning. For på et tidspunkt stopper hormonbehandlingen, og så ved jeg, at du vil være glad for, at de andre faktorer også var adresseret.

Det giver dig et sundt, varigt vægttab og en overgangsalder med så få symptomer som muligt for netop dig.