KONTAKT

133: De tre hyppigste igangsættere af overspisning hos kvinder over 30 år.

kost overspisning podcast psykologi spisemønstre spisningpåfølelser stress vægttab May 18, 2023
kvinder over tredive er særligt udsatte for bestemte typer af overspisning

Der findes en lang række forskellige igangsættere (triggere) af overspisning. 

 

Overspisning er når du spiser mere end du har et reelt fysisk behov for som følge af bestemte situationer, følelser eller omstændigheder. 


Hvis man skal være helt korrekt, så handler al overspisning egentlig om følelser, da det er hvad hjernen kan tolke på og med. Men i et samarbejde om at afmontere eller minimere din overspisning, ser vi på triggerne mere bredt. I hvert tilfælde til at starte med. 

 

For én ting er at forstå sin overspisning, altså hvorfor du gør som du gør, men det allervigtigste er at få det afhjulpet.

 

I denne uges artikel handler det om de tre største igangsættere af overspisning med udgangspunkt i den voksne kvinde, altså plus tredive (igangsætterne kan variere fra aldersgruppe til aldersgruppe.)



Dette igangsætter din overspisning #1
Du er overvældet, stresset eller presset. Den mentale byrde ‘(the mental load’ er for høj)

 

Rigtig mange kvinder har rigtig meget at se til, meget ansvar og en stor mængde af det der kaldes ‘mental load’. 

Mental load er alle de usynlige opgaver som kvinden bare ordner og har styr på. Det kan eksempelvis være vasketøj, beskeder til skolen, madpakker, ting der skal huskes, kaffen der laves på arbejdspladsen osv. 

(Mænd kan også have denne mental load, jeg arbejder med og taler ud fra kvinder, hvorfor jeg skriver ‘kvinder’.)

 

Sammenlagt har kvinderne i denne aldersgruppe, med denne igangsætter, rigtig meget at holde styr på - og de fleste er virkelig gode til det. De jonglerer arbejde, familie, fritid, hus, hjem mv, men det kommer ikke uden en pris: overspisning. For lige dét med spisningen - det kører ikke. Eller også kører det rigtig godt i perioder, indtil det ikke gør.

Jeg har lavet flere artikler omkring stress, spisning og vægt, så det vil jeg ikke komme mere ind på i dag. Men blot sige, at de fysiologiske og psykologiske konsekvenser af at være presset over en længere periode, er markante både helbredsmæssige og livsmæssigt. 

Dét en overspisning gør - eller giver dig - er at du får en pause. Du får et lille frirum fra det pres. Den mentale byrde fralægges midlertidigt - eller dvs den er der stadig, men du mærker den ikke, fordi du får det lille ‘fix’. Den lille pause. 

Hvis du er rigtig hårdt ramt, så er den lille pause grunden til at du kan køre på igen bagefter. 

Så den kan opleves næsten livsnødvendig eller meget insisterende - derfor kan den være rigtig svær at slippe på egen hånd.


Dette igangsætter din overspisning #2
Kedsomhed eller rastløshed. 

 

Nu kan igangsætter nummer to lyde helt modsat af den første - og det er den egentlig også. Ikke desto mindre kan, og har, samme kvinde ofte begge igangsættere af overspisning.

 

Ofte har man mere end blot én igangsætter. Ligesom man både kan overspise på negative følelser som tristhed eller trøst og positive følelser som hygge eller socialt samvær.

 

Så kedsomhed eller rastløshed kan f.eks. Opstå om aftenen efter børnene er puttet, hvis du har små børn. Det kan være når du er alene hjemme, hvis du er vant til at have mennesker omkring dig. Empty nesters, altså når børnene er flyttet hjemmefra, eller arbejdsløshed kan give en følelse af tomhed. Men det kan også slet og ret være en iboende følelse af rastløshed eller kedsomhed, der af og til fylder i dit liv og som altså får dig til at spise.

 

Hvis du har det med at ty til mad og spisning når du keder dig eller føler dig rastløs, så er det fordi selve det at spise giver dig noget konkret at lave - du undslipper følelsen.
Man siger sommetider at maden dulmer. 

 

Igen er det momentært, men ikke desto mindre ligesom med stress. Det giver dig en pause fra den ubehagelige følelse af at være rastløs. For rastløshed er ubehageligt. Det er blandt andet det, der får dyrene i zoologisk have til at vandre hvileløst rundt, gå i cirkler eller slå hovedet fra side til side. Der er med andre ord god grund til at du prøver at undslippe den følelse.

Heldigvis kan spisning på rastløshed eller kedsomhed relativt let adresseres og afhjælpes igennem god overspisningsbehandling.


Træthed, udmattelse og at være drænet er blandt de hyppigste årsager til at kvinder over tredive overspiser. Presset på dem er enormt højt og de tager ekstraopgaver på sig.

 

Dette igangsætter din overspisning #3
Træthed.

 

At spise fordi du oplever træthed er meget almindeligt. Du er træt.
Af den ene eller anden årsag kan eller vil du ikke hvile eller sove. Når kroppen er i underskud, så kræver den det næstbedste, nemlig energi - og er du som de fleste der går hos mig, så er det du kræver kalorierigt og enten sødt og sukkerligt eller fedt. Gerne i lækker kombination som f.eks. Chokolade der både tilfredsstiller det søde og det fede.


Udover at træthed kan skyldes at du reelt er i søvnunderskud, så kan træthed også skyldes at du er drænet - altså at du bruger mange kræfter. Enten fysisk eller mentalt, på f.eks. Arbejdet, familien, forholdet eller tanker og spekulationer. 

 

Vi er nødt til at se nuanceret på træthed, for at du skal komme din træthedsoverspisning til livs. Og så er du nødt til at være realistisk og se indad - eller hyre én der kan hjælpe dig med det.

 

Først og fremmest så spørg dig selv om du får nok søvn.
Sover du 7-9 timer i døgne? Er svaret ja, så godt. Er svaret nej, så er der her et sted du kan sætte ind hvis det er muligt. Det er det ikke altid - du har måske børn, tager medicin, har natarbejde  eller andet der gør at du ikke kan få mere søvn ind. Dette betyder ikke at du er fortabt - du kan stadigvæk sagtens slippe overspisning med den rette hjælp.

 

For selvom træthed kan være fysisk, så er overspisningsmønsteret stadigvæk følelsesmæssigt. Ellers ville alle overspise når de er trætte og det gør alle ikke. 

 

Spisning giver både et fysisk og følelsesmæssigt energikick, samt en lille pause og ofte er det i virkeligheden dét du søger - så start med at finde ud af hvorfor du er træt og adresser enten årsagen til trætheden, som f.eks. Sengetid eller se om du kan give dig selv det du i virkeligheden har brug for
 


Vil du have min hjælp til at få afmonteret din overspisning?
Så læs mere oppe i menuen øverst på siden.

 

---

 

Podcasten VÆGTVINDER findes også på din foretrukne podcast-lyttested som f.eks. I-tunes, Spotify mv. Søg blot efter 'VÆGTVINDER'.