KONTAKT

160: Undgå at tage på når du bliver empty nestor

børn familie overgangsalder podcast spisningpåfølelser stressspisning sundhed Nov 23, 2023
Undgå empty nestor

 Lyt artiklen på podcasten VÆGTVINDER via Spotify ved at trykke på playknappen.
Foretrækker du I-Tunes tryk her

Husk at følge podcasten så du ikke går glip af mine bonusepisoder, der kun udgives til faste følgere (gratis).

 

Står dine børn og skal til at ‘forlade reden’ eller er de flyttet hjemmefra indenfor den seneste tid, så kender du måske følelsen af at ‘hele dit liv’ nu står til forandring.

Det kan føles spændende - tænk sig al den tid og plads!? Men også skræmmende, tomt og trist - for nu hvor der ikke længere er nogen der tager din tid, din plads og din opmærksomhed så meget, hvad skal der så ske? Hvilken rolle har du nu? Du vil altid være mor, men der er forskel på at være mor til et barn der bor hjemme og til én der ikke længere er under samme tag.

Ikke sjældent medfører dette identitetsskifte (empty nestor) en vægtøgning 

Mange tror at man med mere tid går ned i vægt og har mere tid til’ sundhed’ når børnene flytter hjemmefra’, men sådan hænger det ingenlunde nødvendigvis sammen.


Selve dette skifte fra hvor man bor under samme tag som sine børn, til at de flytter er efterhånden så velkendt en overgangsperiode at det har et navn nemlig det engelske 'empty nestor’, som på dansk kan oversættes til ‘tom rede’ og det refererer naturligvis til børnene der er fløjet fra reden og efterladt den tom, med forældrene siddende tilbage.

Denne fase af livet er en overgangsperiode, der kan udfordre ens følelse af sig selv og give anledning til en række komplekse følelsesmæssige reaktioner. Nogle gange er det så hårdt et slag, for de efterladte forældre, at det udvikler sig til en decideret sorg, og der anvender man begrebet ‘empty nestor syndrom’.

Ikke sjældent medfører overgangen at kvinden (eller også manden) begynder at leve mere uhensigtsmæssigt og sommetider begynder kvinden at overspise - altså at spise mere end hun har et reelt fysisk behov for, i forbindelse med at børnene forlader reden.

En dybere forståelse af sammenhængen mellem denne overgang og overspisning, kan hjælpe med at håndtere og navigere disse udfordringer på en hensigtsmæssig måde.

 

 

Empty nestor: Identitet og tomhed:
Når børnene flytter ud, kan det udløse en følelse af tab og tomhed hos forældrene. Dette er forståeligt, da mange forældre har brugt årtier på at opdrage og tage sig af deres børn.
Når denne rolle pludselig ændres, begynder nogle forældre at stille spørgsmålstegn ved deres egen identitet og formål i livet. De kan føle, at de ikke længere er "forældre," og spørgsmålet "Hvem er jeg uden mine børn?" kan opstå.

 


Følelsesmæssig stress og overspisning:
Denne identitetskrise og følelsen af tomhed kan udløse følelsesmæssig stress. For nogle mennesker er overspisning en mekanisme, der bruges til at dulme disse ubehagelige følelser. Mad kan midlertidigt fylde tomrummet og give trøst. Dette kan føre til usunde spisevaner og vægtøgning, da overspisning ofte involverer at konsumere store mængder kalorier og fødevarer, der ikke nødvendigvis er hensigtsmæssige.

 

Empty nestor: frihed, muligheder og sund livsstil.
Det er vigtigt at understrege at ligesom perioden hvor børnene flytter kan være følelsesmæssig stressende og efterlade dig i sorg, så kan perioden også bruges til at du som forælder skaber nogle meget gunstige, fremtidsperspektiverne forandringer.

 

 

Vi ved nemlig i dag fra forskningen, at disse store skift, der uundgåeligt vil komme i ens liv, kan bruges til at ændre liv i en sund retning. 

Foruden når børnene forlader reden kan dette være ved skilsmisse, flytning, jobskifte etc. Dette betyder ikke at du ikke må være ked af det over at de ikke længere skal bo under dit tag - det tror jeg at alle forældre kan forstå. Men det betyder, at du kan bruge krisen til noget positivt og ved at tage roret, frem for bare at lade stå til, kan du ikke ændre uvejret, men du kan ændre retningen på båden.

Jeg vil i det følgende give dig nogle gode opmærksomhedspunkter og sidder du lige nu og tænker: Gitte du aner ikke hvordan jeg har det, dine børn er stadig små, så har du helt ret. Jeg aner ikke personligt, hvordan det føles for jeg er stadig der, hvor det at have en aften uden børn hører til sjældenhederne. Men jeg forstår og ved en hel masse om identitetsskifte og hvordan det kan medføre uhensigtsmæssige spisemønstre og gøre folk usunde og dét kan jeg både professionelt og personligt tale rigtig meget med om.

Kvinde spiser på følelser 

Empty nestor: Sunde måder at håndtere overgangen:
For at undgå overspisning og opretholde en sund livsstil under overgangen til et ‘tomt hus’, er det vigtigt at tage en række bevidste skridt og beslutninger, for du kan være helt sikker på, at hvis du er følelsesmæssigt stresset og du bare lader stå til, så giver det udslag i uhensigtsmæssige og usunde handlinger og vaner.

 

1. Selvrefleksion:
Giv dig selv tid og plads til at reflektere over, hvem du er som individ og hvordan din identitet vil udvikle sig i denne nye fase af livet. Overvej også, hvad dine egne mål og ønsker er.

 

2. Fyld tiden ud:
Udforsk nye interesser, hobbyer og aktiviteter, der kan hjælpe med at udfylde det tomrum, som børnenes fravær efterlader. I mange år har din primære hobby sikkert være børnene og familien samt dit arbejde, hvis man kan kalde det din hobby. Du har sikkert også glemt hvad du egentlig godt kan lide at lave og de hobbyer du havde inden børn. Det kan være meget givtigt at give dig i kast med at afprøve en masse nyt, være lidt modig og også prøve nye ting af, for at se hvad der tiltaler dig nu. Der skal med garanti nok være noget du finder spændende, men det kan tage sin tid at finde, når du i så mange år har haft en anden rolle. Giv dig selv tid og tålmod.
Dette kan også hjælpe med at genskabe en følelse af formål.

 

3. Sociale forbindelser:
Opbyg og plej sociale forbindelser med venner og familie. Dette kan hjælpe med at mindske følelsen af ensomhed og give dig støtte i denne overgangsperiode. Nogle oplever at de ikke rigtig har nogle sociale forbindelser, fordi i mange år har der været andre prioriteter - jamen så er du ikke alene og i dag med internettet kan du opsøge alverdens netværk der har dine interesser og hobbyes - er det svært og grænseoverskridende? Ja, det kan du være helt sikker på, men det er med garanti også givtigt.

 

4. Sund kost.
Hold fast i en sund og varieret kost. Undgå trøstespisning som en måde at tackle følelsesmæssig stress på. Prøv at spise måltider, der er næringsrige og giver dig energi. Pas meget på med de usunde vaner - de står på spring for at tage over. Vær opmærksom på om der pludselig kommer flere snacks indenbords og om måltiderne pludselig fylder mere. Usunde vaner og uhensigtsmæssige spisemønstre kommer som oftest snigende og ofte opdager man det først når de har fået overtaget, så vær opmærksom og har de taget over, jamen så er der hjælp at hente - Lad mig hjælpe dig af med mønstrene og skabe et varigt vægttab og en sund livsstil der passer til dig.

 

5. Fysisk aktivitet:
Integrer regelmæssig bevægelse eller motion i din rutine for at opretholde en sund krop og sind. Motion kan også hjælpe med at regulere humør og mindske stress. Dette behøver slet ikke være timer i et fitnesscenter, men en frisk gåtur 3-5 gange om ugen er rigtig godt.

 

6. Opsøg hjælp og støtte:
Hvis du kæmper med følelsesmæssige udfordringer i overgangen og er bekymret for dit helbred, så kan det være en god idé at søge professionel hjælp.
Få hjælp til at tackle de komplekse følelser og stress, der kan opstå på en hensigtsmæssig måde og brug overgangen til at skabe det liv du ønsker - herunder sundhed, vægt og livsstil.

Vil du have min hjælp til at styre igennem perioden på en god, hensigtsmæssig måde og skabe givtige forandringer med den nye rolle. Vil du undgå overspisning eller vil du have afmonteret den overspisning du måske allerede gør, så er jeg præcis den du skal have fat i.

Her til sidst vil jeg også lige kort runde overgangsalderen, for ikke sjældent falder både overgangsalderen og den periode hvor børnene forlader reden sammen - så er der altså ekstra stor chance for at det går ud over sundheden, spisning og vægten. Det er langt hen ad vejen de samme ting du skal være opmærksom på - altså dine vaner, mønstre og adfærd, men overgangsalderen har nogle ekstra elementer som blandt andet gør det lettere at tage på og så er der også nogle særlige forholdsregler der skal tages. Overgangangsalderen var mit speciale på universitetet og det har jeg skrevet rigtig meget om. Tryk her  hvis du vil læse meget mere om det.

Empty Nestor-overgangen er en naturlig og uundgåelig del af livet. Det er en tid med ændringer og muligheder for personlig vækst. Ved at forstå, hvordan følelsesmæssig stress kan føre til overspisning, kan man tage skridt til at tackle disse udfordringer på en sund måde. Det handler om at genopbygge ens identitet, udfylde ens tid med meningsfulde aktiviteter og søge støtte, når det er nødvendigt. På den måde kan denne fase af livet være en mulighed for personlig transformation og selvopdagelse, hvor du kan finde en ny følelse af formål og trivsel.