287: Jeg indrømmer det: Jeg er hysterisk (og det er overgangsalderens skyld, men hvorfor?)
May 28, 2026
Overgangsalderen har gjort mig hysterisk!
Den er god nok, selvom jeg i flere år har talt imod at kvinder i overgangsalderen bliver kaldt hysteriske, så vedkender jeg at det nok er en retvisende beskrivelse af mit humør - i hvert fald sommetider. Ligesom jeg også er lidt mere distræt og virkelig kræver ro omkring mig når jeg skal arbejde. Men hvorfor egentlig? Hvad er det der sker med humøret for nogle af os her i overgangsalderen? Hvorfor kan hjernen ikke holde samme fokus? Og hvor blev overskuddet lige af? For selvom det er ret selvfølgeligt at hvis man sover dårligt, så bliver man mindre tolerant, hvorfor rammes kvinder der ellers sover fint så også på humøret?
Så inden du egentlig oplever en blødningsophør, altså din menstruation stopper, så er du i perimenopausen. Det er en periode på op til 8 år hvor de hormonelle forandringer kan være ganske udfordrende. Så helt overordnet så sker der det når dine æg er ved at slippe op, så gør det at dine kønshormonniveauer først svinger rigtig meget (det gør de i forvejen, men nu endnu mere) og henover perimenopausen op mod blødningsophør daler det.

I din hjerne, som jo er den der styrer det hele, der har du en masse østrogenreceptorer. Dem kan du se lidt ligesom den del af en puslespilsbrik der går indad. For at de receptorer de kan aktivere den celle, det væv eller organ som de sidder på skal der komme en passende brik forbi og sætte sig fast. Hvis der ikke gør det, så kan den ikke aktiveres (sådan lidt forsimplet forklaret) eller hvis den ikke kommer i vanlig tempo, hyppighed eller dosis. Nogle steder i kroppen har det ingen betydning - i alle fald ikke noget du sådan rigtigt kan mærke, men når det gælder hjernen, så er det for nogle kvinder en ganske anden sag. Så mærkes, føles og påvirkes det.
Det er måske nu at det er meget passende lige at smide ind at der til stadighed er rigtig meget vi ikke ved om overgangsalderen, hormoner og symptomer. Fordi det der er det “sjove” er at kvinder kan have det præcis samme hormonbillede men opleve symptomer meget forskelligt - både i grad og i type.
Men disse sving og overordnet fald gør at hjernen påvirkes og det er det jeg mærker som hjernetåge (som sådan en slags osteklokke over hovedet), ringe søvn og hedestigninger på ugentlig basis. Og jeg synes det er drøntræls! Muligvis er mit humør også påvirket fordi serotonin er påvirket af overgangsalderen, men det er svært at sige, fordi det kan også “bare” skyldes de andre symptomer. Ingen bliver jo gladere af at mangle søvn. Du oplever det måske anderledes. Måske har du ondt i led og muskler, tendens til akne eller en øget sukkertrang. Så det var selve påvirkningen
Derudover kan din hjerne kan rigtig godt lide forudsigelighed, rytme, ensartethed fordi det er tryghed og stabilitet, så med disse udsving kan du se det lidt som at hjernen overhovedet bliver “irriteret” eller “drillet” af disse pludselige udsving, for hver gang der er udsving skal hjernen reagere. Den har jo til opgave at holde dig i homeostase som er et andet ord for balance. Det dur jo ikke at du pludselig bliver 45 grader varm inden - så dør du. Så hjernen er på en slags overarbejde og du er på en slags overarbejde. Og så er der altså oveni bare rigtig meget at se til i denne livsfase. Jeg ved ikke med dig, og nu er jeg jo i perimenopausen, men børn, familie, hus, have, arbejde, aldrende forældre mm - der er godt nok meget at se til. Så er det sørme træls når søvnen ikke spiller - og gud nåde den person der kommer til at vække mig når jeg endelig rammer drømmeland for en stund.
Så ja, jeg er blevet noget mere hysterisk, til gengæld så er jeg også fuldt ud klar over hvad jeg har brug for, og mine grænser og det tror jeg også er kommet med alderen og overgangsalderen ikke mindst - med det mindre overskud er der ikke tid eller kræfter til alt for meget.
Hent min gratis guide med 7 gode råd til vægttab i overgangsalderen.