265: "Det er jo kun jul én gang om året": Om tilladende tanker der får dig til at spise for meget i juletiden
Dec 11, 2025
Husk at komme med på min gratis julekalender "Sund jul i overgangsalderen" her https://www.gitteboesen.nu/sund_jul
“Det er jo kun jul én gang om året, så derfor må jeg spise…”
“Det er mormors klejner, dem kan jeg ikke sige nej til.”
“Jeg holder mig på måtten resten af året, så nu må jeg godt.”
“Det er jo jul.”
“Det er kun én småkage.”
“Jeg starter igen i januar.”
“Jeg vil ikke være hende, der er mærkelig og bryder julens traditioner.”
“Jeg vil gerne være med på hyggen.”
“Jeg har haft en lang dag, så det er fint nok.”
“Jeg spiser bare det her, og så tager jeg mig sammen i morgen.”
Alt det du lige har læst, er eksempler på det, der kaldes tilladende tanker – tanker som tillader dig at gøre noget. I dette tilfælde spise forskellige julekager og konfekt, selvom du måske har et mål, der strider mod denne handling. Eksempelvis et vægttab eller at minimere marcipanindtaget, fordi det kan forværre symptomer som hedestigninger og kropslig uro om natten.
Tilladende tanker er et interessant fænomen og også noget af det, vi lige nu arbejder med på mit forløb for kvinder i overgangsalderen VÆGTVINDER.
Og apropos VÆGTVINDER, så er det også navnet artiklen.
Og inden du nu får en modstridende tanke ind fra højre, der siger: “Jamen helt ærligt, der skal da være plads til lidt ekstra i julen,” så vil jeg starte med at give dig ret. Helt 100%. Jeg er også af den klare overbevisning, at der gerne må og faktisk skal være perioder, hvor vi måske får spist lidt ekstra sødt, drukket lidt ekstra vin eller spiser mad, der med sundheds- eller vægttabbriller ikke falder indenfor skiven.
Det skal der være. Det er vigtigt i forhold til det at være menneske og ikke køre død i det hele. Men det er også vigtigt i forhold til din fordøjelse, forbrænding og dit tarmsystems robusthed. Variation er vigtigt, og variationen må gerne bestå af usunde fødevarer.
Så med den disclaimer på plads, så er der en forskel på dét og tilladende tanker. For tilladende tanker er dem, der får dig til at spise på en måde, som du efterfølgende fortryder eller ikke er glad for. De får lokket dig i fordærv.
De får dig til at spise 4 vaniljekranse i stedet for én.
De får dig til at spise de “plastik”æbleskiver, som egentlig ikke smagte godt, men nu var de der.
De får dig til at tage en ekstra tur ud i julebuffeten.
De får dig til lige at tage lidt ekstra op af risalamanden – ikke meget, men for meget.
Så den store forskel ligger i, hvornår du gør noget passende, og hvornår du egentlig overskrider grænsen.
Og grunden til at det netop nu i julen er højaktuelt med tilladende tanker, er fordi tilladende tanker er positive, og så bunder de ofte i et ønske om hygge – hyggelige følelser.
Søster og svoger kommer så sjældent på besøg. Det gør de kun i julen. Det er så hyggeligt, så nu må jeg også…
Og derudover så kommer de meget oftere her henover julen, hvor der er ekstra mange “gode anledninger”. Helt konkret vil de fleste kvinder i overgangsalderen have 2–5 flere tilladende tanker i løbet af dagen i december ift. resten af året. Om de så reagerer på dem, er en anden sag, men reaktion eller ej, så kræver de en overvejelse: “Skal jeg gå med tanken eller modarbejde den?”
Her er der stor forskel på kvinder – nogle vil blot registrere den tilladende tanke og komme videre uden at spise noget, for andre vil tanken være genstridig og måske endda ret insisterende. Det ser jeg ofte ved mine kvinder, det her med “jeg kan høre mine tanker vil overbevise mig, men jeg ved godt, at de ikke passer, og det kræver en del af mig.” De beskriver det som, at der sidder den lille djævel på den ene side og vil have hende til at falde i, og den anden der vil have hende til at lade være. Den indre dialog kan være frygtelig opslidende og afgørende at få bugt med. Det er i øvrigt det, vi gør på VÆGTVINDER lige nu.
Men så er der også de kvinder, som slet ikke registrerer, at det er det, der sker. Dem hvor den uønskede handling – altså at få spist for mange vaniljekranse eksempelvis – er det, der bare sker. Det er dem, der har en følelse af, at tingene for alvor skrider i julen. Nogle af dem er endda dér, hvor de frygter julen og holder sig fra at købe julegodter eller bage, fordi de er bange for, at de selv kommer til at spise det i en udsat stund.
Helt overordnet er der altså dem, der ignorerer de tilladende tanker, dem der kæmper med dem og sommetider får spist på dem, og så dem hvor de tilladende tanker har et stærkt overtag.
Og nu kan du lige kort overveje, hvilken du hører til.
Hvis du hører til dem, der får tilladende tanker, men ignorerer dem og ikke synes, de fylder, jamen for dig er det ikke et problem lige nu. Men der hvor du skal være opmærksom, er, om de vokser – det har de nemlig med at gøre i overgangsalderen, og det skyldes, at de hormonelle forandringer både påvirker din krop men også din hjerne. Man kan sige, at du ændrer dig fysisk og mentalt, og det er ikke skidt overhovedet. På mange områder er overgangsalderens medførende forandringer meget positive. Men med de tilladende tanker bliver der ofte flere. Et klassisk eksempel fra juletiden er: “Førhen, da børnene var små, bagte jeg altid småkager i julen, og det var intet problem. Nu er det som om de frister mig endnu mere end dengang, og jeg kommer til at gå i dem.”
Hvis du hører til dem, der slås med de tilladende tanker og sommetider taber, sommetider vinder, så er det velkendt for dig, at du her i julen får ekstra meget pres eller stress, fordi du oveni alt det andet der hører sig julen til af arrangementer, indkøb mm. også skal passe på dig selv og dine tanker. De fleste her anvender en klassisk, men højst ubrugbar taktik, nemlig at undlade at have noget liggende eller i alle fald minimere det. Det skåner dem for tankerne og mindsker risikoen for at spise det. Men desværre forstærker det også problemet. Du bliver ikke bedre til de tilladende tanker, du anvender en undgåelsesstrategi, og det i sig selv er selvforstærkende. Hvis jeg skal eksemplificere med noget helt andet, der ikke har med kost og sundhed at gøre, så lad os tage at holde en tale. Du har nu fået et job, som kræver, at du af og til holder en lille tale. Men du er bange for at holde talen, du har mest lyst til at undgå talen, for så ender det i det mindste ikke galt. At undgå talen er det sikre valg. Ligesom ikke at bage julekagerne er det sikre valg. Men hvad sker der lige med din evne til at holde tale eller at have småkager liggende uden at spise dem? Den evne forringes, og den forringes stærkt, når du decideret undgår den.
Så min opfordring er, at du skal arbejde på og lære at kunne have fristelser liggende uden at spise dem. Hvis du gør det ordentligt, slipper du også for, at de tilladende tanker kommer i første omgang, og så er du altså virkelig på vej mod et varigt vægttab og en jul uden vægtøgning.
Og hører du til dem, der slet ikke registrerer tankerne, men bare spiser, så er dit startsted at blive opmærksom på tankerne. For der er altid en tanke bag handlingen – også selvom det føles som om det bare sker.
Der er altid en grund til, at vi gør som vi gør, og det starter i vores hoved – ikke sjældent er det dog blot blevet så automatiseret, at vi ikke rigtigt bemærker det.
Så altså, afhængig af hvor du er henne ift. dine tilladende tanker, er der forskellige indsatsområder – og inden jeg samler op, så vil jeg minde dig om, at jeg jo her i december har en gratis julekalender “Sund jul i overgangsalderen” – 24 lydlåger til en lettere jul.
Den er kort, simpel og meget hjælpsom, og du finder den her.
Du kan lige slukke her og så skynde dig at få den hentet – gratis.
Og så var det altså:
Har du tilladende tanker som “det er så sjældent vi får pebernødderne fra den hemmelige opskrift, og det er jo kun jul én gang om året,” så kan du være der, hvor du:
- Registrerer tanken og kommer videre uden at reagere og spise på den – her skal du være opmærksom på, om det er blevet sværere, og om du er på vej ned i kategori to, nemlig
- Du slås med tanken – det er som om der er to stemmer i dig. Den ene taler for, den anden taler imod. Her er det vigtigt, at dem der taler imod, bliver de dominante og med tiden skubber de andre ud.
- Du når ikke at registrere tankerne, det sker bare, at du kommer til at spise, og her er opmærksomheden det første sted, du skal sætte ind.