KONTAKT

🎧 Episode 62: Er din afføring sund? (dine fækalier afslører din sundhedstilstand)

fordøjelse podcast stofskifte sundhed Jan 20, 2022

 Podcasten VÆGTVINDER findes også på din foretrukne podcast-lyttested som f.eks. I-tunes, Spotify mv. Søg blot efter 'VÆGTVINDER'.

Er din afføring tip top? Og hvis ikke, hvad skal du så gøre ved det?

Ved du hvordan du kan se om din afføring er sund? Skal din afføring flyde eller synke? Og hvad med farven og lugten? Er4 æggeprutter farlige? og hvornår skal du råbe vagt i gevær?

Ja indrømmet, det er nok ikke lige det lækreste eller mest sexede emne jeg i dag skal beskæftige mig med her på podcasten VÆGTVINDER, men det er ikke desto mindre et meget vigtigt emne – nemlig den sunde afføring – din fæces.

For mig personligt har dette emne fyldt meget – ikke mindst da mine to børn på 5 og 3 var små blebørn, der blev der talt afføring nærmest dagligt.

Da jeg arbejdede i zoologisk have som dyrepasser, faldt samtalen også ofte på fæces, for det er noget af det man holder meget øje med,  for dyrenes afføring kan fortælle en hel masse om dyrets trivsel og selvfølgelig evt sygdomme og parasitter.

Men derudover så har jeg også en kronisk autoimmun sygdom der hedder colitis ulcerosa, som er en fætter til den lidt mere kendte sygdom 'morbus crohn'. Jeg blev diagnosticeret tilbage i 2006 mener jeg og har været igennem et hav af behandlinger og er lige nu på immundæmpende medicin, som jeg formentlig skal være resten af livet. Det betyder at jeg tager en sprøjte en gang om måneden og så lever jeg ellers et normalt liv.
Sygdommen kommer i udbrud i perioder, men jeg har nu min sygdom nogenlunde under kontrol, jeg kender symptomerne og har nørdet kost, fordøjelse og autoimmune sygdomme i mange år, så sidder du med samme eller lignende lidelse, så tøv ikke med at skrive.

Nå men det var ikke min sygdomshistorik det skulle handle om i dag. Det skal derimod handle om din afføring.

Afføring er den del af den mad og drikke du har indtaget som din krop ikke kunne optage så det er f.eks. visse kostfibre og derudover er det affaldsstoffer udskilt fra leveren og nyren primært. 
Lyt evt episode 58 af podcasten VÆGTVINDER


Formen og strukturen
En sund fæces kommer ud uden at du skal anstrenge dig for meget, når du sidder på toilettet.
Den må ikke være hård og knoldet.
Små fækalier du skal presse hårdt for at få ud er ikke godt. Omvendt skal den heller ikke være kæmpelang sammenhængende pølse. Hvis den er det, får du formentlig lige rigeligt med fibre.  Så en mellemting af de to. Og husk nu at den afføring vil variere, det er helt almindeligt, så medmindre din afføring kun er diarrelignende eller hård og knoldet så er den formentlig fin.

Er det en 'flyder'?
Jeg kan mindes min underviser på universitet gjorde et stort nummer ud af at vi skulle tilstræbe flydere. Altså en fæces der flyder frem for ender på bunden af kummen, for det er tegn på at du får nok fibre. 'En langsom dykker kan også gøre det', som han så venligt forklarede.

Så selvom det ikk er det du har mest lyst til så er det altså en fordel en gang i mellem lige at kigge i kummen efter besøg og se om det er en flyder eller synker.

Er det en synker så er det et tegn på at du godt kunne spise flere grøntsager – eller skære ned på kødet.


Farven.
Din afførings farve vil variere.
Du har sikkert prøvet at spise rødbede og fundet at din urin og afføring blev farvet – det er præcis som det skal være. Der hvor du skal være opmærksom er, hvis din afføring er sort eller hvis der er blod i den.
Så er det en god idé lige at slå et småt forbi lægen.

Lugten.
Afføring lugter!
Eller, i virkeligheden er det ikke så meget selve afføringen der lugter, men de gasser de bakterier der er i den producerer, de lugter.
Så selvom din afføring og dine prutter lugter, så kan vi alligevel udlede lidt fra lugten og du skal
særligt være opmærksom på de ildelugtende æggeprutter.

De ildelugtende æggeprutter skabes af svovlproducerende bakterier i tarmen.
Æggeprutter kan være et tegn på skjult forstoppelse, som man ved har en sammenhæng med tarmsvulster, da disse ofte kommer der hvor afføringen ophobes.

Men dette er selvfølgelig worst case scenario, så inden du bliver bange, så kan disse æggeprutter altså også skyldes meget andet (og gør det sandsynligvis også).

For det første så kan et højt proteinindtag give de ildelugtende prutter. Derudover kan inaktivitet også give disse prutter, for slet ikke at nævne at vores individuelle tarmflora og kost er forskellig og dette vil påvirke lugten.

 

Hvor hyppigt skal du gå på toilettet?
Det er bedst hvis du kan gå på toilettet 1-2 gange om dagen, da dette er et tegn på en sund gennemgang og passage.
Hvis du går på toilettet færre gange f.eks. 1-2 gange om ugen, så kan det tyde på at du skal have gjort noget ved det og her er lægen igen dit svar.


Hvor længe er maden om at passere?
Mad er i gennemsnit et døgn om at passere et sundt menneskes tarmsystem – kortere tid ved diarre længere tid ved forstoppelse.

 

Hjerne-tarm kanalen.
Har du nogensinde tænk på hvor let påvirkelig dit tarmsystem er? hvis du f.eks. bliver nervøs eller spændt?

Her er vi selvfølgelig forskellige og nogle oplever det kraftigere end andre. Men i dag ved vi, at vores psyke og sind påvirker fordøjelsessystemet meget.

Eksempelvis er der nogle mennesker der ikke kan gå på toilettet andre steder end derhjemme.
Andre får diarre ,hvis de bliver nervøse.
Imens andre igen får forstoppelse.
Du ved selv bedst hvordan du har det

 

Lyt til og ær din toilettrang.
Det anbefales at du går på toilettet, når toilettrangen melder sig. Det er usundt at holde sig unødvendigt.

Selvfølgelig er der situationer hvor toiletbesøg ikke er en mulighed, men der er ingen tvivl om, at når du har mulighed, så ær din toilettrang. Hvis du ikke gør dette, så vil du lige så langsomt aflære at lytte på din toilettrang – lidt på samme måde, som hvis du over en længere periode har overhørt dine sult og mæthedssignaler. Rent praktisk betyder dette, at du vil have endnu sværere ved at sikre en sund gennemgang.
Man ved i dag, at aflærer man at lytte efter denne trang som ung/lille, så er der stor sandsynlighed for at man får afføringsproblemer som voksen. Disse kan vise sig som for få toiletbesøg, forstoppelse og nogle gange sygdomme til følge.

Dette er samtidig en vigtig oplysning til dig der har børn, børnebørn eller arbejder med børn – at lytte til sin afføringstrang, er lige så vigtigt som at lære at lytte til sin sult og mæthedsfornemmelse.


I øvrigt, så har jeg jo et helt fantastisk vægttabsfællesskab på Facebook som du er mere end velkommen til at blive en del af. Det er ganske gratis. Gruppen hedder ’det varige vægttab’ og du kan finde den ved at søge efter navnet 'det varige vægttab' eller trykke her https://www.facebook.com/groups/overspisning

Få tilsendt min GRATIS guide 'Slip Sukkertrangen'

Slip sukkertrangen er en 7-dages mailguide der giver dig forståelsen for hvorfor uimodståelig sukkertrang opstår og hvad du kan gøre ved den på egen hånd.
Indtast navn og e-mailadresse og få den tilsendt med det samme - kvit og frit.

Du tilmeldes samtidig mit nyhedsbrev med gode råd og vægttabsvejledning der virker. Det er ligeledes gratis og kan afmeldes ved blot et enkelt klik.