KONTAKT

🎧 Episode 87: Et sundt forhold til mad betyder ikke, at du ikke spiser 'usundt' (og en veltrænet krop, betyder ikke at du er ‘sund’)

podcast psykologi spiseforstyrrelse spisemønstre stress sundhed Jul 07, 2022

 Podcasten VÆGTVINDER findes også på din foretrukne podcast-lyttested som f.eks.  I-tunesSpotify mv. Søg blot efter 'VÆGTVINDER'.

Et sundt forhold til mad betyder ikke, at du ikke spiser 'usundt'
Og en trænet krop, betyder ikke at du er ‘sund’.

 

I dag har jeg et opgør med fortidens sort-hvide syn på sundhed, som desværre tilstadighed er indgroet hos mange mennesker og - paradoksalt nok - for mange gør dem mere’ usunde’.



Hvis du sommetider tænker:
Hvis jeg spiser denne kage er jeg usund
Hvis jeg ikke går en tur er jeg usund
Hvis jeg sidder længe oppe i aften er jeg usund
Hvis jeg ikke spise ingefær er jeg usund

Eller
Når jeg spiser grøntsager hver dag er jeg sund
Når jeg træner 5 dage om ugen er jeg sund
Når jeg drikker 3 liter vand er jeg sund
Når jeg spiser 3 måltider om dagen er jeg sund


Hvis du tænker bare én af ovenstående sætninger, så er det godt at være med i dag.

Og har du tendens til at overtænke din sundhed - altså bruge meget energi på at gøre ‘det rigtige’ så er det et must.

For du kan se nok så slank, veltrænet og ‘rigtig’ ud og være usund på et niveau, hvor det trækker leveår fra din tid her på jorden (statistisk set)

Og du kan have en høj BMI, spise ‘lidt for meget kage’ og drikke et glas vin i weekenden og have en dejlig lang fremtid i sigte med god sundhed.

Eller det kan gå stik modsat. 

 

Et sundt forhold til mad, er ikke, at du ikke spiser ‘usundt’.

 

I dag vil jeg bryde op med én af de største misforståelser og tolkninger indenfor sundhed, vægttab og overspisning, nemlig hvad der er sundt og hvad der er usundt.

For rigtig ofte fremstiller medierne et sundhedsbillede der faktisk ikke er sund,t men nærmere fanatisme eller ekstremadfærd - hvilket i sig selv per definition aldrig er sundt.

 

Men jeg må hellere lige starte med at lave en såkaldt disclaimer. Når jeg i dag bruger ordene sundt og usundt, så skal de sættes i gåseøjne, for i virkeligheden er det ord der for manges vedkommende har et hav af individuelle tolkninger og er enormt dikotomiske i deres betydning - også kaldet sort/hvid. 

I dag er vi meget mere nuancerede når vi taler helbred, men for ikke at gøredet til en gang ordkløveri, kan du med fordel tænke hensigtsmæssig og uhensigtsmæssig.
Elller straight up bare holde fast i udtrykket sundt, som i dets egentlige betydning er ‘sundhed betyder at være i god helbredstilstand’ (den danske ordbog)

“Når jeg afstår fra at spise slik, så er jeg sund…”

Rigtig mange tror at sundhed betyder eksempelvis at afstå fra at spise slik, at holde sig væk fra kage, at undgå processerede eller forarbejdede fødevarer, aldrig at røre alkohol eller altid at sørge for at spise bestemte fødevarer - f,eks. Ingefær eller blåbær hver dag.

Med andre ord, at sundhed betyder, at man kun gør ting der er ‘sunde’ og aldrig gør ting der er ‘usunde’ - enten er du sund eller usund.

Det kan også være, at du skal træne hver dag eller et bestemt antal gange om ugen. At du skal nå et bestemt antal skridt, sove det samme tidsrum, drikke en bestemt mængde vand etc.

MEN - sundhed er ikke at gøre alt det sunde hele tiden og altid. Sundhed er ikke, at nå et bestemt tal, antal eller andet hver eneste dag og vi skal stoppe med at tro det. 

 

Vi er biologiske, plastiske væsner - ikke robotter og rent videnskabeligt så har din krop og metabolisme (energiomsætningen eller stofskiftet) godt af variation - på alle parametre. 

 

Sundhed handler IKKE om at undgå kagen.

 

Sundhed handler om at blive i stand til at udvælge lige præcis dét stykke kage du har allermest lyst til og nyde det med god samvittighed.

 

At nyde dét ene stykke kage UDEN at det bliver til 3 stykker kage, en tur på grillen efter pizza, efterfulgt af en stor pose bland-selv slik og en halv vienetta-is.

 

At nyde dét ene stykke kage uden at føle at du nu har ødelagt det hele og blive overvældet af en følelse af fiasko og skam.

 

Sundhed handler om, at blive i stand til at sige nej tak til det kedelige stykke kage der egentlig ikke smager dig, men du nærmest føler at du SKAL spise fordi - hey det er jo kage.

 

Sundhed handler om at blive i stand til at stoppe selvom lysten er til meget mere kage.

Og ja nu sagde jeg kage, men det gælder al mad.

Du kender med garanti et menneske du anskuer som værende sund - og ellers kan du bare bruge tre minutter på facebook eller instagram så har du med garanti set en person, hvor du tænker ‘h*n er godt nok sund’, men hvad vurderer du det ud fra? 

 

Hvordan han/hun ser ud? At de har taget en selfie imens de træner? eller (endnu) et billede af deres sunde kost?

Husk at en trænet krop er ikke lig med en sund krop. På samme måde som en højere BMI ikke er det samme som at være usund.

Du må være vildt sund, Gitte
Det kan være at du tænker ‘hende Gitte, hun er garanteret mega sund’.

 

Jeg betragter mig selv som sund, med godt helbred og trivsel, men jeg gør masser af ‘usunde’ ting.
Jeg spiser slik, går for sent i seng, sidder for længe foran skærmen, spiser paneret flæsk, chokolade og pizza - alt sammen noget der ud fra et sort/hvidt synspunkt ville gøre mig virkelig usund. Men det er jeg ikke fordi sundhed ikke er sort/hvid.

Sundhed er ikke enten eller, sundhed er ikke ekstrem i nogen retning. 

 

Jeg hjælper, som du ved, mange kvinder med at opnå et varigt vægttab og et liv uden overspisning - altså det man kan betragte som et sundere liv.

Betyder det, at de ikke er sunde før de starter hos mig? Nej overhovedet ikke. 


Jeg hører også mange sige ‘jeg spiser usundt’ eller ‘så spiste jeg noget usundt’ men mad er ikke enten sundt eller usundt, det handler om meget mere end bare den enkelte fødevare der indtages.

Vi kan alle blive enige om, at æbler er sunde, men hvis du kun spiser æbler og ikke andet, vil du med tiden ikke opnå god helbredstilstand.
Den vil desuden helt sikkert blive dårligere end en der spiser varieret, hvor der også indgår kage som en del af kosten. Men spiser vedkommende kun kage, jamen så er vi tilbage ved samme udfordring.

Kan man blive ‘for sund’
Jeg har af og til klienter der opsøger min hjælp fordi de overgør sundhed.
Ortoreksi er en slags spiseforstyrrelse, der fanger personen i et levende helvede af at skulle spise på en bestemt måde efter nogle bestemte regler og efter ‘optimal sundhed’ (hvilket svinger fra person til person). Det er personer som får det direkte dårligt, hvis de af forskellige årsager ikke kan træne en dag eller leve efter deres kostplan.

Inden du tænker ‘sådan gad jeg godt at have det’, så nej det gad du ikke.
Ortoreksi er lige så begrænsende, ødelæggende og indskrænkende som andre forstyrrelser - det bliver desværre bare ofte glamoriseret, fordi vi har dette misforståede syn på sundhed og fordi personen i lang tid tilskriver det at han/hun bare går meget op i deres sundhed.

Så vi kan altså ikke gøre det så sort hvidt og vi kan slet ikke vurdere om nogen er sunde ud fra hvordan de ser ud og om de spiser eksempelvis kage eller ej - det er alt for snæversynet.

I fitnessbranchen er der rigtig mange, der aldrig spiser kage, men tager diverse tilskud - både lovlige og ulovlige, for at fremme deres fysik.
Tilskud der kan have alvorlige konsekvenser på sigt for f.eks. Hjerte og hjerne - er de så sunde? Eller er de usunde?

 

I vægttabsbranchen er der også rigtig mange der viser deres kost og krop frem på billeder af forskellige art, men selvom de har tabt sig, har de måske enormt lavt selvværd og har et såkaldt eksternt anerkendelsesbehov, hvor de konstant søger likes og ros for deres præstation, men har det i virkeligheden rigtig skidt indvendigt - er de så sunde eller usunde?

Er det sundt at træne hver dag, hvis du gør det fordi du ellers bliver depressiv eller overspiser?

Er det sundt at spise kage hver dag, hvis det er et lille stykke og som en del af en varieret kost?

Og nu kan jeg lige rive tæppet ud under min egen branche - altså sundhed.
Rigtig, rigtig mange personlige trænere, coaches og mentorer har et meget usundt forhold til sig selv og kæmper med invaliderende mønstre som f.eks. Spiseforstyrrelser og træningsafhængighed - jeg har flere i forløb hos mig.
Det skriver jeg ikke for at pege fingre, men det er for at understrege, at man kan ikke skue hunden på hårene og sundhed handler ikke om man spiser det rigtige eller træner korrekt - det er meget mere nuanceret end som så. Og i stedet for enten eller, så skal det ses som en skala.


Derudover, så er der noget meget vigtigt, som rigtig mange glemmer og det er det psykiske eller mentale helbred.

Vidste du, at når man ser på studier, så er det mere afgørende for en persons levetid hvordan vedkommende har det mentalt frem for fysisk?
Det er altså vigtigere hvordan du tænker, føler og trives end hvordan din krop har det?

Det betyder, at ham eller hende du beundrer på de sociale medier, som måske har meget lav selvfølelse og destruktive perfektionistiske mønstre, på sigt, statistisk set, vil leve et kortere liv med mindre glæde?
Det understreger igen hvor nuanceret sundhed er.

Nogle vil nu sidde og tænke, ja det giver så god mening Gitte, det er vigtigere hvordan jeg har det indeni end udenpå - andre vil have virkelig svært ved at greje det her med at det mentale helbred er vigtigere end det fysiske.

Jeg vil lige sige, at man kan selvfølgelig ikke skelne den mentale og fysiske sundhed ad - det ved du også når du lytter med her. Vi er det vi kalder biopsykosociale væsner og er påvirket af og påvirker selv i et komplekst samspil af en masse faktorer, som skifter fra dag til dag og som ingen (heldigvis) kan kortlægge fuldstændigt.

Så fordi du møder et menneske der aldrig spiser kage, betyder det ikke vedkommende er sund. Det betyder omvendt heller ikke at personen er usund.
Jeg møder rigtig mange, som forbyder sig selv at spise kage, men gør det ud fra et frygtstyret tankesæt hvor de faktisk er bange for hvad de vil gøre hvis de smager på feks et stykke kage. De er bange for at miste kontrollen, bange for ikke at kunne stoppe igen, så de lader helt være med at spise det.

Det er altså ikke sundt.
Det er ikke styrkende for ens selvfølelse, ikke at kunne stole på hvad man gør - tværtimod. 

Det er faktisk enormt destruktivt, ikke at kunne stole på sig selv omkring bestemte fødevarer. Det er ikke fordrende ikke at føle, at man gør det godt nok, hvis man ikke går f.eks. 10.000 skridt hver dag eller drikker 2,5 liter vand. 

Hvis du føler dig tvunget til at gøre noget, eller føler at du ikke kan lade være med at gøre noget, så er det ikke længere sundt.

Det er langt mere fordrende, at spise hensigtsmæssigt, varieret og tilfredsstillende hvor du indtager fødevarer som er gode for både krop og smag end at spise 100% sundt og aldrig tillade dig selv andet.

Sku ikke hunden på hårene - heller ikke når det kommer til sundhed.

Derfor er der i mine forløb heller aldrig forbudte fødevarer eller påtvungne fødevarer - ingen af de to ekstremer er hensigtsmæssige. Vi arbejder derimod målrettet med at spise hvad kroppen og smagsløgene har behov for - intet mere.

Har personen tendens til at overspise (at spise mere end der er et reelt fysisk behov for), så skal den del selvfølgelig adresseres og afmonteres - hvilket på ingen måder sker gennem udelukkelse af bestemte fødevarer eller påbud om at skulle spise noget bestemt.

 

Det har stik modsatte effekt og forværrer tendensen på sigt - hvorfor kostplaner, kalorietælling og andre restriktive diæter ikke anbefales.

Sommetider tager jeg en klient af træning i en periode, hvis hun overtræner eller har anden ortorektisk adfærd.

 

Føler du dig usund eller vil du gerne være sundere, så handler det altså ikke om at gå i modsatte grøft, men derimod at skrue lidt på de parametre du tænker kan gavne. 

 

Spiser du f.eks. Lidt for mange desserter, kan du så gå lidt ned i antal eller ændre lidt på indholdet? 

 

Er du for inaktiv, kan du måske gå en enkelt tur mere om ugen eller to? 

 

Spiser du for få grøntsager, sover du for lidt eller stresser du for meget? 

Hvilke små tiltag kan du tage for at ændre din sundhedstilstand?

Omvendt er du for rigid? Insisterer du på at gå 10.000 skridt om dagen, selvom det går ud over din søvn eller familie?

Sundhed er komplekst, varierende og individuelt.

Har du svært ved lige at gennemskue din sundhed eller at ændre de ting du måske godt ved ville gavne dig? Eller har du bare brug for en til at vise dig de bedste indsatsområder, støtte dig, guide og ikke mindst lægge en fornuftig plan der får dig i mål med dit vægttab og eventuelt får afmonteret din overspisning?

Så gå ind på min hjemmeside gitteboesen.nu og læs mere.

Jeg foreslår at du starter med at booke den personlige samtale som er et rigtig godt startsted og udgangspunkt for dig der gerne vil i gang med at leve sundere.
Du får foruden selve samtalen nemlig min guide med 7 slankende måltidsvaner, et fyldestgørende forberedelsesark som gør dig i stand til at stille superskarpt på dig selv og så en efterfølgende tjekliste - alt hvad du behøver.
Læs mere her https://www.gitteboesen.nu/samtale

Få tilsendt min GRATIS guide 'Slip Sukkertrangen'

Slip sukkertrangen er en 7-dages mailguide der giver dig forståelsen for hvorfor uimodståelig sukkertrang opstår og hvad du kan gøre ved den på egen hånd.
Indtast navn og e-mailadresse og få den tilsendt med det samme - kvit og frit.

Du tilmeldes samtidig mit nyhedsbrev med gode råd og vægttabsvejledning der virker. Det er ligeledes gratis og kan afmeldes ved blot et enkelt klik.