181: 5 forskellige måder at tabe sig på - hvilken passer til dig?

Lyt artiklen på podcasten VÆGTVINDER via Spotify ved at trykke på playknappen.
Foretrækker du Apple Podcast tryk her

Husk at følge podcasten så du ikke går glip af mine bonusepisode, der kun udgives til faste følgere (gratis).

Er du i tvivl om hvilken tilgang du skal vælge når det kommer til vægttab?

Måske har du prøvet at hoppe med på KETO-vognen eller måske overvejer du at faste?

Måske overvejer du at få lavet en ‘skræddersyet kostplan’.

Måske er du dér, hvor du hellere vil hoppe med på en bootcamp for at få vægttabet overstået?

Det kan også være at du er kommet dertil, hvor du hellere vil se lidt dybere - på dine vaner og mønstre.

Eller måske ønsker du ‘bare’ at slutte fred med din vægt og droppe vægttabet helt?

Uanset hvor du er, hvilke ønsker og præferencer du har, så kan du med fordel læse med, hvor vi tager et kig på de overordnede 5 tilgange, der er til vægttab.

De har hver især deres fordele og ulemper både på kort og lang sigt. Ved at kende til disse, står du bedre ift at træffe det valg, der passer bedst til dig, dine mål, dine præferencer og muligheder.

Slankekuren / Bootcampen
Lad os starte med den ældste og klassiske måde at tilgå et vægttab, nemlig, 'slankekuren' eller ‘bootcamp’ tilgangen som det egentlig er.

Her tilgår man vægttab som noget der skal overstås, som noget man starter og på et tidspunkt stopper igen, hvorefter man har nået sit mål.

Den klassiske bootcamp er 6-12 uger, men ses også i længere perioder - særligt hvis den kun drejer sig om kosten.

Tiltag som detox, udrensning, ophold, suppekur, iskur (i det hele taget tiltag der indeholder ordet ‘kur’) retreats og de traditionelle ugeblads-slankekure tilhører denne kategori.

Her initierer man ofte vægttabet med fuld styrke og fra flere forskellige vinkler, ofte både kost og træning. Det er altså en periodevis fuldstændig omlægning af dagligdagen, der beror på megen viljestyrke.

Det gode ved denne tilgang er, at man ofte er topmotiveret og får brugt en masse af denne motivation på at skabe forandring. Det er ofte noget meget anderledes end ens hverdag og det i sig selv kan være inspirerende.

Denne tilgang egner sig ofte godt til unge mennesker og kvinder der er i en opbruds fase f.eks. Jobskifte eller andet, men uden andre forpligtelser. Det er også godt til dig der godt kan lide at leve et liv i ´sprint faser' og netop periodevis tabe dig for at tage på, for så at tabe dig igen.

For ulempen ved denne tilgang er, at fordi den ofte er meget ulig din vanlige hverdag, varer den kun i perioden det står på - herefter ryger du tilbage i dine gamle vaner og liv. Hvilket også betyder at vægten igen stiger, hvorfor du igen skal på bootcamp næste sæson.

Har du tendens til overspisning - altså spiser du sommetider selvom du ikke er reelt fysisk sulten som følge af bestemte situationer, følelser eller omstændigheder (læs mere her) så fraråder jeg på det kraftigste denne tilgang. En af kendetegnene ved overspisning er, at det periodevis kan undertrykkes for så at komme tilbage med fornyet styrke - bootcamp-tilgangen fodrer direkte ned i det mønster og er med til at forværre det.

Forbud og restriktionsstilgang.
Hvis du derimod vælger f.eks. at sige fra nu af spiser jeg ikke længere sukker eller fra nu af faster jeg mellem klokken 20.00 -12.00, så anvender du en forbuds- eller restriktionstilgang.

I denne tilgang sætter du nogle faste rammer op som, såfremt du overholder dem, vil medføre et vægttab.

Fordelen ved denne tilgang er, at du slipper for den indre dialog eller diskussion, du sommetider kan have. Det her med at du skal overveje hvorvidt du skal spise f.eks. Chokoladen eller ej, kommer ikke på banen, for det skal du jo ikke, hvis det er det, du har valgt. Denne ro kan for nogle føles enormt tiltalende og mistolkes ofte som værende det der kaldes madro (altså det modsatte af madstress, som er for mange tanker omkring mad, krop, vægt, spisning). Men det er ikke ægte madro - og blandt andet derfor holder det heller ikke på sigt. For hvad så den dag hvor du ikke kan faste. Hvor du f.eks. Er inviteret til brunch og du (selvfølgelig) ikke ønsker at være hende, der ikke spiser. Eller den dag hvor du bare skal smage et lille stykke chokolade?
Den dag er der ualmindelig stor risiko for at hele læsset vælter. At et stykke chokolade bliver til 10 og snebolden ruller.

Og det er lige præcis ulempen ved denne tilgang. De fødevarer og den spisning, du ikke føler at du har kontrol over - forværres. Du bliver med andre ord dårligere til at styre dit chokoladeindtag. Du bliver dårligere til ikke at overspise, fordi du ikke øver det, men blot holder det undertrykt. Det svarer til, hvis jeg vil lære spansk og måden jeg gør det på er ved ikke at øve det.

“Hvad Gitte, det giver ingen mening. Hvis du ikke ver det, bliver du jo ikke bedre!” Nej, lige præcis. Det er nøjagtig det samme her. Så medmindre du ønsker at leve resten af dit liv uden chokolade. Eller resten af dit liv med at faste, så lad være med at gøre det som en vægttabs strategi - det vil ikke holde.

Forbud og restriktionstilgangen inkluderer faste, udelukkelse af fødevarer/fødevaregrupper, samt kostplaner og kalorietælling.

Kvinde har fundet sin måde at tabe sig på.

Add-in tilgangen
Add-in tilgangen er mindre kendt herhjemme, men den har sine fordele (og ulemper) som de fleste andre.

Ved add-in tilgangen tilføjer du i stedet for at trække fra og tanken er at du derfor automatisk også undlader andet.

Eksempelvis: Jeg tilføjer 500 gram grøntsager i min daglige kost. Den øgede mængde grøntsager vil gøre at jeg spiser mindre slik. Noget ind, noget andet ud så at sige.

Et andet eksempel er, at jeg går en tur 5 dage om ugen - igen vælger jeg noget til.

Det gode ved denne tilgang er at den anvender et henimod perspektiv, frem for et ‘væk fra perspektiv’ - “Jeg skal væk fra at spise chokolade”. Det i sig selv er fordrende for positive følelser og trækker væk fra den negative 'overspisning-overspisnings cyklus' nogle er fanget i.

Ulempen er, at det er sjældent nok. Særligt hvis du har tendens til overspisning. Så selvom du tilføjer flere grønsager, så er det langt fra ensbetydende med at du slipper chokolade indtaget om aftenen. Det kan godt være, at det reduceres som følge af at du spiser mere, så du netop ikke sulter og derfor ender i en overspisning. Men problemet er ikke løst. Du er ikke kommet ind til kernen af problemet.

Så brug denne tilgang til at få øjnene op for om der er nogle mønstre og vaner der kræver mere end blot et højere indtag af grøntsager eksempelvis. Det er der som oftest for mine lyttere.

Vanetilgangen
Apropos vaner og mønstre, så er der også vanetilgangen.
Her går du ind og ser på dine vaner. Vaner ligger til grunde for størstedelen af dine daglige handlinger eller ikke-handlinger. Med andre ord, dine vaner er langt hen ad vejen årsagen til din nuværende vægt. Ved en hensigtsmæssig vane tilgang - og jeg understreger lige ‘hensigtsmæssig’ for der er ved gud mange uhensigtsmæssige vanetilgange, går du ind og ser på hvilke få, men gode vaner vil du gerne bevare og hvilke få, men afgørende ‘dårlige’ vaner vil du gerne ændre.
Så lægger du en strategi eller får hjælp hertil og herefter igangsættes forandringsperioden, hvor du også justerer og tilpasser vanen, samt fjerner forhindringer, så den nye vane bliver vedvarende.

Fordelen ved denne tilgang er, at du arbejder på at ændre noget fundamentalt, for at dit vægttab bliver holdbart og vedvarende.

Ulempen er at vægttabet som ofte går lidt langsommere, fordi de gode vaneændringer ikke er voldsomme, og derfor ikke har samme indtog som f.eks. Bootcampen. Men netop derfor er det langsigtet.

Accept
Accept- tilgangen er hvor du fuldstændig går ind og accepterer der hvor du er.
Tanken er at når du fuldstændig accepterer dig selv og din krop, så slipper du selvfordømmelsen, ubehaget og bebrejdelsen, hvilket gør at du automatisk søger mindre flugt i maden og spisningen

(trøstespisning - læs mere her)

Du vil også opnå madro er tanken og kombinationen af madro og et fjernet behov for flugt, så spiser du mindre og taber dig (måske). Men da målet ikke er vægttab, er vægten i denne tilgang irrelevant.

Ofte tilgås dette ved at sige ‘nu spiser jeg hvad jeg vil, i de mængder jeg vil og mærker efter’.

Fordelen ved denne tilgang er, at det for mange kan føles som en befrielse ikke længere at fokusere på vægten.

Ulempen er, at de fleste alligevel inderst inde gerne vil tabe sig og det derfor ikke kommer til at virke rigtigt. Derudover kan det for mange være svært, nærmest umuligt at mærke efter, hvorfor en vægtøgning ofte finder sted.

Accept af hvor du er nu og vægttab kan sagtens sameksistere, men så falder det ikke under denne tilgang

(læs mere her)

Den kirugiske eller medicinske tilgang
Som navnet her antyder, så går du ved denne tilgang ud og får kirurgi eller medicin for fysisk at mindske dit indtag af kalorier.

Rent fordel/ulempe-mæssigt kan tilgangen sammenlignes med ‘bootcamp-tilgangen’ da både medicin og kirurgi på et tidspunkt vil skulle stå stand med dine vaner og mønstre, hvorfor der er et ‘stop’ også selvom operationen er irreversibel (ikke til at lave om).
Særligt Wegovy er populært for tiden og falder under denne kategori - det kan du læse mere om her.

Hvilken tilgang anvender jeg, Gitte Boesen?

Jeg har det der hedder en eklektisk tilgang hvor jeg inddrager elementer fra forskellige tilgange. Jeg lægger vægt på det holdbare varige vægttab, og som du ved, har jeg særligt fokus på at afmontere eventuelle overspisnings mønstre samt at ændre vaner. Dette kræver en helt bestemt praksis og proces for at det bliver ordentligt.

Når jeg har klienter der har særlige mål f.eks. Et vægttab inden en bestemt begivenhed eller særlige forbehold og hensyn som f.eks. Diabetes, stress eller overgangsalderen som jo var mit speciale på universitetet, så kan jeg godt i en periode inddrage elementer fra f.eks. restriktionstilgangen for klienten. Derudover er accept af både personen selv og selve rejsen essentiel, for slet ikke at tale om at add-in også er ret givtig på både det fysiske og mentale plan.