KONTAKT

151: Hvordan taber jeg de sidste fem kilo?

genetik hormoner overgangsalder overspisning podcast vægttab vægttabsråd Sep 21, 2023
Sådan taber du de sidste fem kilo

 

Forleden sad jeg og besvarede e-mails fra kvinder, der gennemgik min gratis guide ‘Slip sukkertrangen’ (hent den på gitteboesen.nu/slip_sukkertrangen ) og to gange i streg, spurgte to kvinder ind til det samme spørgsmål, nemlig: hvordan smider jeg de sidste fem kilo?

Når et spørgsmål dukker op ad flere omgange, så tænker jeg altid: Det er der garanteret flere der gerne vil vide, måske også du?


Inden jeg kommer frem til hvad netop du skal gøre, så er vi lige nødt til at få afklaret hvilke slags kilo det drejer sig om. Her taler vi ikke om, hvorvidt det er fedt eller muskler eller væske - jeg antager at det er fedt. Så afklaringen går mere på, hvorfor de er her. .


Er det 5 kilo, der er tilbage fra et større vægttab?

Eksempelvis du har tabt 13 kilo,, men mangler de sidste 5.

 

Er det 5 kilo, der for nylig er kommet på?

Og med fornyligt mener jeg indenfor de seneste 7 år

Er det 5 kilo der altid har været der?

Så hvis du kom til mig, ville du sige noget i stil med. Det er ikke fordi jeg som sådan er overvægtig, men der er lige de 5 kilo. Dem har jeg næsten altid vejet for meget.



Så hvilken slags fem kilo er det, du ønsker at tabe?
Uanset hvilken af de tre slags der er tale om, så handler det som bekendt om at spise mindre end du forbrænder. Altså at du ligger i et såkaldt kalorieunderskud. Når du indtager færre kalorier end du forbrænder, så tager kroppen fra dens ressourcer, altså fedtlagre, og du mister fedtmasse. Det er det, du ønsker i et vægttab. Det kan du læse mere om her https://www.gitteboesen.nu/blog/podcast_59


Når det er sagt og du læser med her hos mig, så ved du også, at jeg altid adresserer et vægttab ud fra det perspektiv, at det skal være holdbart. Det skal være et varigt vægttab. Og så er vi nødt til at gå nuanceret til værks. For ellers kunne mit helt korte - og irriterende - svar bare være “at du skal spise mindre og bevæge dig mere”. Tak for ingenting.

 

Så lad os se på hver enkelt slags fem kilo.


De sidste fem kilo fra et større vægttab:

Først skal du vurdere, om de er der fordi du er nået et plateau i de vægttabstiltag du har gjort dig, eller om det skyldes at du ikke gør, som din valgte vægttabsplan fortæller dig.


Hvis det er et plateau, jamen så er der ikke andet for end at vente. Det er meget almindeligt, at vægten i perioder står stille under et vægttab, for så lige pludselig at begynde at gå ned igen. Hvis du har nogen der hjælper dig med dit vægttab, skal du konsultere dem, så du kan være sikker på, at det er et ‘ægte’ plateau og ikke bare nogle uhensigtsmæssige vaner eller overspisningsepisoder, der har banet sig frem.


Hvis de sidste fem kilo ikke går væk, fordi du ikke gør som din valgte vægttabsplan fortæller dig, så er det her, at der skal sættes ind. Her er det ultravigtigt, at du spørger dig selv om den vægttabsplan du har, er én du kan følge - realistisk.
Ikke sjældent oplever jeg kvinder der har en urealistisk, og derfor heller ikke holdbar, vægttabsplan.


Fordi de har tabt sig en del kilo på en given vægttabsmetode eller kur, så tror de at det er vejen til et varigt vægttab. Men hvis de ikke kan overholde metoden, så er den ikke varigt. Heller ikke selvom de har tabt sig noget på den. Et varigt vægttab holder både under vægttabet og efter vægttabet. Hvis metoden ikke passer til dem og deres liv, så vil vægten fremadrettet ikke bare stå stille, men også begynde at stige igen.


Et helt praktisk eksempel herpå, var en kvinde jeg havde til en afklarende samtale forleden. Hun havde tabt sig 17 kilo på keto, men det kunne hun ikke holde, og nu havde hun taget noget af det på igen. Hun var meget overbevist om, at keto og afholdenhed var det eneste der kunne gøre at hun tabte sig, så hun skulle ‘bare tage sig sammen’.
Jeg ved ikke om du kan høre det, men der er ikke nogen der kan ‘tage sig sammen’ resten af livet. Sådan fungerer vi mennesker ikke. Det dur ikke at følge en metode eller plan der ikke passer til dig og dit liv. Det er spild af tid, penge og kræfter.


Et vægttab kommer af et kalorieunderskud, men der er mange måder at opnå dette. Jeg er stor fortaler for at selve kalorieunderskuddet gøres så let og overkommeligt som muligt. Af den simple grund, at så er der energi og overskud til at adressere det egentlige problem - nemlig de uhensigtsmæssige madvaner og spisemønstre, som f.eks. Kedsomhedsspisning, hyggeoverspisning og stressspisning


Hvis din vægt står stille og de sidste fem kilo ikke er et ægte plateau, så se nærmere på hvad der gør at du ikke fortsætter den plan du har fulgt hidtil og overvej at skifte - medmindre du kan se at der er noget underliggende som f.eks. Overspisning eller overgangsalder på spil. 

 

Overgangsalderen medfører hormonelle forandringer som kan være årsag til direkte og inddirekte symptomer herunder øget sukkertrang, hyppigere overspisninger og vægtøgning. Blandt andet derfor er det vigtigt at du i overgangsalderen får det rette hjælp til vægttab - læs mere her


Hvis de 5 kilo er nogle der for nyligt er kommet på, så skal du have identificeret hvorfor de er kommet på.

Er det efter en fødsel, et karriereskifte eller er det, som det oftest er ved mine klienter, et resultat af overgangsalderen?


Hvad er det der skete i dit liv, da din vægt pludselig begyndte at stige. Når du kan se det, kan du også se, hvad du ændrede. Det gør vægtøgningen mere konkret og så kan du sætte ind overfor det.
Her er det vigtigt at du tænker hensigtsmæssigt.


Det er enormt fristende at tænke “hvordan kan jeg lige smide fem kilo? For så skal jeg bare holde vægten derefter.” Men det er en uhensigtsmæssig idé, for hvis du taber fem kilo f.eks. Ved at sulte, eller gøre noget ekstraordinært for at tabe dig, jamen så kommer kiloene bare tilbage igen. Se i stedet for på, hvad du kan ændre i din hverdag for at tabe de fem kilo.


Sommetider er det en enkelt lille vane, der kan gøre hele udslaget. F.eks. Hvis du hver dag drikker en cola, så ville du tabe dig ved at skifte den ud med vand. Det er måske ikke helt så hurtigt - til gengæld er det holdbart. Med mindre det er overgangsalderen, for så skyldes vægten med stor sandsynlighed nogle af de indirekte konsekvenser af de hormonelle forandringer.
Så skal der sættes ind i forhold til om du er i overgangsalderen naturligt eller kunstigt f.eks. Som følge af brystkræftforløb. Disse to ting er ikke det samme og må ikke følge samme guidelines - dette er særligt vigtigt, hvis du er i kunstig overgangsalder. Læs mere om overgangsalderen her https://www.gitteboesen.nu/overgangsalder


Er det overgangsalderen, så kan du med fordel se på, om du er begyndt at spise ekstra f.eks. Om aftenen eller når føler dig stresset - ofte tydeliggøres forskellige overspisningsmønstre i overgangsalderen, fordi de ikke længere lader sig skjule som førhen.
Gør du præcis som du plejer, men stadigvæk tager på, så skal der ske en ændring i din livsstil eller vaner, for at gå mere ned i vægt.


Har du aldrig hørt om overspisning før, så kan du nemt komme til at affeje det som ‘det gør jeg i alle fald ikke’, men hør lige her: overspisning er ‘bare’ når du spiser mere end du har et reelt fysisk behov for, som følge af bestemte situationer, omstændigheder eller følelser. Med andre ord, når du ikke rigtig har brug for næring eller ikke rigtig er sulten. Overspisning er ikke det samme som tvangsoverspisning og er ikke en psykisk sygdom eller et tegn på svaghed.

Overspisning viser sig ved, at du i bestemte situationer har rigtig svært ved at sige nej eller stoppe med at spise, selvom du egentlig godt ved at det ‘burde’ du gøre. Læs mere om overspisning her https://www.gitteboesen.nu/overspisning


Mange kvinder, cirka en tredjedel, overspiser i forskellig grad. Hvis det er et problem, så få det adresseret som det det er, overspisning. Så kommer du det også til livs, i stedet for at bilde dig selv ind, at det er alt mulig andet. “Svesken på disken” som der var en klient der sagde forleden. Så kan vi få det brudt og komme videre - det bliver du glad for på den lange bane. Tro mig.

 


Er det 5 kilo der altid har været der, så skal vi se på hvorfor de er der og aldrig har sluppet.


Først er vi lige nødt til at være ærlige, er der virkelig 5 kilo for meget?
Sommetider får jeg kvinder ind, der kæmper med kropsdysmorphia, hvor det de ser og føler omkring deres krop og vægt ikke passer - der er ikke fem kilo for meget. Ikke længere i alle fald. Så hvis der kommer en dame ind på 47 som vejer 65 kilo, men som mindes at hun som ung vejede under 60 kilo, så er det ikke et rimeligt sammenligningsgrundlag og det er ikke tallet på vægten der bestemmer om du vejer det du skal -tallet på vægten kan skifte.


Og er der så fem kilo for meget, så start med at få kortlagt hvad du gør lige nu. Se på dine måltider, din aktivitet, sygdomme, gener etc. Hvad er det der gør at du vejer 5 kilo for meget og svaret er ikke ‘det har jeg altid gjort’.

Svaret skal findes i, hvad det er i dit liv der gør det og her skal du være hudløst ærlig. Spiser du for store portioner? Hyggeoverspiser du i weekenderne? Har du det med at ty til snacks, når du er i en stresset periode?. Hvilket mønster tegner sig? Hvad skal du bryde med? og ved du det ikke, så gæt og prøv det af - rykker vægten sig, så er du inde på det rigtige. Gør den ikke, så må du sadle om.
I denne kategori, er det typisk nogle mønstre der ligger dybt tilbage fra barndommen som f.eks hyggespisning eller store portioner, men fordi det altid har været sådan, kan det være svært at få øje på - du kender ikke andet. Derfor kræver denne type ekstra fem kilo, at du virkelig ser objektivt på dig selv. Eller så objektivt som muligt, for helt objektivt er der ingen der kan.

 

Få hjælp udefra, hvis du ikke selv finde årsagen eller løsningen.

Det er også derfor, at alle der ønsker vedvarende forandringer, får hjælp udefra. Man kan ikke se sig selv udefra. Det er umuligt. Det er derfor, når jeg sidder med en klient der skammer sig over at skulle have hjælp. Så siger hun ofte noget i stil med ‘jeg burde kunne klare det selv’ - hertil er mit svar. Nej det burde du ikke. Du får hjælp fordi du vil ændre det. Præcis som jeg, Gitte, har både en terapeut og en mentor jeg bruger - ikke i fprbindelse med vægt og spisning, men andre områder af livet. For jeg kan heller ikke se mig selv objektivt. Det er der ingen der kan og dem der tror de kan… ja, det er dem der er mindst i stand til det.
Det har man lavet nogle interessante videnskabelige studier på.

 


Hvis de fem kilo er nogle du altid har haft ekstra, så tag et objektivt kig på dit liv særligt omkring måltider og snacks og se, hvor du indtager for meget eller hvor du kan sætte ind.

Hvis de fem kilo er kommet på for nyligt, så se hvilken eller hvilke uhensigtsmæssige vaner eller rutiner der har sneget sig ind - sæt ind overfor dem. Nyopstyåede vaner er lettere at bryde, end gamle velmonterede vaner.


I overgangsalderen skal der tages særlige hensyn i et vægttab

Skyldes kiloene overgangsalderen, så først find ud af om det er naturlig eller kunstig og herefter se på, hvorvidt du i takt med overgangsalderen er begyndt at overspise mere grundet symptomer f.eks. Mere træthedsspisning og gå din kost efter i sømmene - sådan noget som skyr er enormt uhensigtsmæssigt for kvinder i overgangsalderen. Hvis ikke, så kan det skyldes hormonelle forandringer, som tildels er et kår og som tildels kan adresseres hensigtsmæssigt i livsstilændringer.


Er de fem kilo de sidste kilo i et større vægttab, så find ud af om du bare har ramt et plateau eller om den metode du følger, også er en du kan og vil holde på sigt og vær ærlig. Du kan ikke holde vægttabet ved at tage dig sammen resten af livet - og det ønsker du heller ikke. Du er sikkert bare i tvivl om, hvad du så skal gøre og bange for at det hele kommer på igen.


Guiden slip sukkertrangen, har fået en gevaldig makeover henover sommeren og indeholder gode øvelser, redskaber mv til at slippe trangen. Gå ind på www.gitteboesen.nu_slip sukkertrangen og hent den i dag - den er et godt sted at starte.